Hvad er affiliate marketing
Affiliate marketing er en form for markedsføring, der beregnes ud fra performance. Det vil altså sige, at en såkaldt “publisher” modtager kommission for en konvertering på, i dette tilfælde, Ageras hjemmeside.
En publisher kan være alt lige fra influencer til ejer af en hjemmeside.
En konvertering kan være et klik, et salg, eller i dette tilfælde, et kundelead.
Hvordan fungerer affiliate marketing?
Affiliate marketing er et samarbejde mellem en publisher og en annoncør. Samarbejdet bygger på en win-win situation, hvilket betyder, at en publisher tjener penge på evt. overskydende trafik, som videreledes til annoncørens hjemmeside med henblik på en konvertering. Altså modtager annoncøren et nyt kundeemne, og betaler i denne sammenhæng en kommission til publisher.
Annoncøren kan se hvor det nye kundeemne er kommet fra via et unikt link fra publishers hjemmeside, og kan på denne måde sikre, at publisher modtager sin retmæssige betaling.
Ejer du eksempelvis en hjemmeside, hvor du skriver artikler omhandlende økonomi eller jura, så kan det være hensigtsmæssigt at overveje, om et eventuelt affiliate samarbejde kunne være attraktivt.
Hvad er et affiliate link?
Et affiliate link er et link som henviser til en annoncørs hjemmeside. Dette link er unikt og indeholder forskellige tracking ID’er. Dette gør det muligt for annoncøren at se, hvor leadet kommer fra, samt hvem der skal modtage kommission, hvis selvsamme lead konvertere på annoncørens hjemmeside.
Hvorfor er affiliate marketing så populært?
Affiliate marketing er blevet meget populært blandt unge iværksættere og content creators, da dette er en god måde at tjene penge på. Har man eksempelvis skrevet nogle gode artikler eller andet indhold, så kan man med stor sandsynlighed også tjene gode penge på det.
Hvor meget kan man tjene som affiliate?
I teorien er der ingen grænse for, hvor meget man kan tjene som affiliate. Dog er der selvfølgelig en masse parametre der afgør, hvor meget man rent faktisk kan tjene. Det kan være alt lige fra kvalitet af indhold/content, synlighed på internettet, relevans af affiliate partnerskab (de links du refererer med), hvilken niche du er affiliate for mv.
Er din hjemmeside eksempelvis spækket med godt og relevant indhold for dine besøgende, så kan du med stor sandsynlighed tjene godt på at videresende dem til en annoncør.
Hvad er et affiliate program?
Et såkaldt affiliate program er en annoncørs vilkår eller aftale med partneren. Denne aftale indeholder ofte vilkår for, hvordan en affiliate må markedsføre annoncøren, hvad partneren bliver betalt for, samt satser for aflønning.
Ønsker du at vide mere om, hvilken aftale vi kan tilbyde dig? Så tøv endelig ikke med at kontakte os.