Ageras fordobler omsætningen

Ageras vækster fortsat stabilt

I 2015 formåede koncernen at fordoble den samlede omsætning, som lød på i alt 30 millioner kroner. Her omsatte Ageras’ danske afdeling for ca. 14 millioner kroner, og stod således for 48% af koncernens samlede omsætning. Ageras’ Chief Visionary Officer, Martin Hegelund, udtrykker at tallene er positive, men at man kan og vil forbedre sig på en lang række punkter. Bl.a. vil man i 2016 styrke hele organisationen med flere ansatte. Derudover vil man i år også iværksætte en række initiativer, der vil forbedre virksomhedens tjenesteydelse.

I sommeren 2015 cementeret Ageras sin position som markedsleder i Danmark, da virksomheden opkøbte den danske konkurrent JUF som led i en ekspansiv markedsstrategi. Opkøbet af JUF har også haft en positiv indvirkning på virksomhedens vækstrate.

Ageras stabile vækst realiseres fortsat uden udefrakommende investorer eller kapital. At væksten udelukkende sker for egne midler, tilsikrer virksomhedens fortsatte uafhængighed, og at man også i fremtiden bevarer den fulde kontrol.

Succes på det hollandske marked

2015 var også året hvor Ageras for første gang nogensinde skulle operere uden for Skandinavien. Det skete da man i slutningen af 2015 gik ind på det hollandske marked. Markedet har sidenhen vist sig at være sultent, og Ageras er blevet modtaget meget positivt af partnere såvel som kunder. Man har grundet de lovende tendenser derfor meget høje forventninger til det hollandske marked.

I 2015 påbegyndte man også forberedelserne til at gå ind på det tyske marked, hvilket blev realiseret i første kvartal af 2016. Ligesom det hollandske marked er det tyske markedet blevet modtaget meget positivt af både kunder og partnere, og derfor betragtes dette marked også som værende meget lovende for fremtiden.

”Vores ansatte er vores vigtigste ressource”

Ageras’ imponerende vækst har også betydet, at antallet af medarbejdere er øget væsentligt. I 2015 blev ca. 60 nye medarbejdere ansat i Ageras’ hovedkontor i København, og i dag består virksomheden således af næsten 100 ansatte fra mere end 12 forskellige nationer.

Ageras har en målsætning om at ansætte yderligere 60 medarbejdere i 2016, og netop medarbejdernes essentielle rolle gør denne målsætning særlig vigtig. ”Vores ansatte er vores absolut vigtigste ressource”, siger Ageras’ CEO, Rico Andersen.

Rico Andersen udtrykker også, at de positive resultater ikke må blive en sovepude for virksomheden. Det kontinuerlige fokus på forbedringer er netop det, som har bragt Ageras til, hvor virksomheden er i dag. ”Det er en fundamental del af vores DNA altid at sætte nye ambitiøse mål og søge nye udfordringer” siger Rico Andersen.

2015 bragte også en række interne ændringer i organisationen. Blandt andet er ledelsen blevet forstærket ved at ansætte en række erfarne personer for at løfte virksomheden til et endnu højere niveau.

En lovende fremtid

Ageras ser positivt på den sidste halvdel af 2016, hvor ambitionen er at forsætte den imponerende vækstrate. Her vil fokus primært være rettet imod at styrke den operationelle del af virksomheden i Norge og Sverige, samt at indfri vækstpotentialet på det tyske marked. Ageras forventer, at et fortsat højt ambitionsniveau kombineret med at styrke virksomhedens position på de eksisterende markeder vil skabe en lys og lovende fremtid for selskabet, de ansatte og de mange brugere.

 

Posted: 25 Jul, 2016

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men samarbejder i stedet med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Klik her for at få tilbud fra advokater og revisorer