Få et overblik over de forskellige skatter, fradrag og pensioner

Det kan være svært at finde rundt i de forskellige begreber, der er i den økonomiske verden. Dog kan du spare dig selv en masse tid og muligvis penge, ved at sætte dig ind i de vigtigste begreber inden for skatter, fradrag og pension.

Hvilke skatter findes der?

Alle lønmodtagere skal af deres løn betale arbejdsmarkedsbidrag, også kaldet AM-bidrag. Dette er en skat på 8%, som arbejdsgiveren trækker fra lønnen før øvrig skat, men efter ATP- samt pensionsbidrag er trukket fra. Er du selvstændig skal du derimod betale 8% af overskuddet fra din erhvervsvirksomhed.

Kirkeskatten er en skat alle, der er medlem af den danske folkekirke, skal betale. Denne varierer alt efter, hvor i landet du bor, men ligger i gennemsnit på 0,702%. Dog kan du til hver en tid undgå at betale denne skat, da du blot kan melde dig ud af folkekirken.

Derudover skal du betale en kommuneskat, der selvsagt varierer, alt efter hvilken kommune du bor i. Denne ligger i gennemsnittet på 24,91% og bruges i din kommune til eksempelvis at betale for skoler og veje.

En anden skat, du bør kende til, er sundhedsbidrag. Denne minder lidt om kommuneskatten, idet den ligeså beregnes af den skattepligtige indkomst. Skatten bruges til betaling af regionale og kommunale sundhedsudgifter og ligger i 2017 på 2%, men forventes dog at være væk i 2019.

Yderligere skal du betale bundskat, som i 2017 er 10.08%. Dette er noget, som alle lønmodtagere samt selvstændige skal betale. Tallet holdes op mod personfradraget, hvilket betyder, at du skal betale bundskat, når du overstiger dette. I 2017 var personfradraget for personer over 18 år 45.000 kr. Dette betyder dermed, at du skal betale 10,08%, når din indkomst overstiger 45.000 kr.

Tjener du derimod over 479.600 kr. om året, efter AM-bidraget er fratrukket, skal du betale topskat. I 2017 betyder dette, at du skal betale 15%, hvis du overstiger førnævnte beløb. Dog er der et skatteloft, som bestemmer, hvor meget du maksimalt kan komme til at betale i skat. Dette har siden 2014 ligget på 51.95%. I dette skatteloft er AM-bidrag samt kirkeskat dog ikke medregnet. Dette efterlader derfor kommuneskat, sundhedsbidrag, bundskat samt topskat tilbage, som værende de skatter du skal betale, som højst kan blive 51.95% tilsammen.

Hvis du igennem året har tjent penge på aktier og værdipapirer, skal du betale skat af dette. I 2017 skal du betale 27% i aktieskat af de første 51.700 kr., du tjener. Har du derimod tjent mere end dette, skal du betale 42% af dit overskud i aktieskat.

Hvilke fradrag skal du være opmærksom på?

Udover ovenstående skatter, er der ligeså en række fradrag, du med fordel bør være opmærksom på.

Som tidligere nævnt har du et personfradrag, som repræsenterer det, du må tjene, uden du behøver at betale skat af beløbet. For personer over 18 år er dette som bekendt i 2017 45.000 kr. om året. Er du derimod under 18 år, er beløbet 33.800 kr.

Hvis du kører langt for at komme på arbejdet, er det ligeså centralt at kende til befordringsfradraget også kaldet kørselsfradrag. Kører du mere end 24 km. til og fra arbejde, har du nemlig mulighed for at få kørselsfradrag. Har du eksempelvis mellem 25-120 km. får du et fradrag på 1,93 kr. pr. km. i 2017.

Derudover har alle, som har et arbejde, et beskæftigelsesfradrag, som beregnes som en procentdel af din indkomst. Dette er et fradrag, som du kun modtager, når du er i arbejde. Formålet er altså, at det skal kunne betale sig at arbejde. Dette betyder, at du som lønmodtager, får et fradrag af din indtægt, som du ikke skal betale skat af, hvilket resulterer i, at du får mere udbetalt.

Procentsatsen for dette fradrag ligger i 2017 på 8.75%. Dog er der en grænse for størrelsen på dit fradrag. I 2017 er denne grænse 30.000 kr. om året, som derved gør, at du kan få 8.75% i fradrag af din indkomst på maksimalt på 30.000 kr. Ovenstående betyder derved, at du mindst skal tjene 342.858 kr. for at få fuldt fradrag.

Du kan ligeså få fradrag på de renter, du betaler til dine lån. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der er nogle renter, du automatisk får fradrag for, og nogle du selv skal indtaste i din forskudsopgørelse. Renter fra banklån, realkreditlån, forbrugslån er eksempelvis nogle, du automatisk får fradrag på.

Som selvstændig er der ydermere en række fradrag, du med fordel bør kende til. Som du sikkert allerede ved, kan du som selvstændig få fradrag for de udgifter, du har i forbindelse med at sikre din virksomheds indkomst. Dette gælder eksempelvis varekøb, inventar, forsikringer, revisor- og advokatudgifter m.m.

Hvordan får du så det fradrag? Ganske enkelt skal du blot indskrive de udgifter, du kan få fradrag for ind som en udgift i dit årsregnskab.

Folkepension og pensionsopsparing

De fleste mennesker har via deres job en pensionsopsparing, som betales af deres arbejdsgiver, men du kan også selv vælge at oprette en pension udover. Yderligere kan du også bede din arbejdsgiver om at indbetale mere af din løn til din pension.

Udover pensionen, er der dog også folkepensionen, som er delt i et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er noget, du får uanset, hvilke indtægter du har. Pensionstillægget vil derimod afhænge af, hvor meget du får i pension hver måned fra dit pensionsselskab. Lige netop pga. ovenstående, vælger nogle ikke selv at spare op til deres pension, da den alligevel blot bliver trukket fra i din folkepension. Dog får du først folkepension fra en vis alder, så hvis du eksempelvis ønsker at gå på pension før denne alder, er det en god ide at overveje, hvilke muligheder der er.

Hvilken pension skal du vælge?

Den første er livsvarig pension, også kaldet livrente, hvor du gennem hele livet, fra du går på pension til du dør, er sikret en udbetaling. Når du får pengene udbetalt, skal du betale skat af disse, da der kun er betalt arbejdsmarkedsbidrag. Det gode ved denne er selvsagt, at du er sikker på at få penge udbetalt. Dette er ligeså den eneste fradragsberettigede pensionsordning, da du kan trække det fra i din topskat. Yderligere kan du her indbetale lige så meget, du har lyst til, både som engangsbeløb eller løbende.

Imidlertid betaler du ved denne også til dem, der lever længe. Dør du eksempelvis selv som 65-årig, vil dine penge går til andre i pensionsselskabet. Dette kan du dog forsikre dig imod, således pengene i stedet går til dine børn eller lignende.

Derefter er der ratepension, hvor du ligesom ovenstående ikke betaler skat med det samme, men først når du får pensionen udbetalt. Denne pension er maksimalt gældende i 25 år, hvor du maksimalt kan indbetale 53.500 kr. om året. Derved får du de penge, du har indbetalt, udbetalt i rater over den tidsperiode du har valgt. Har du eksempelvis indbetalt 1 million kr. i alt til pensionsselskabet og valgt en periode på 10 år, vil du før skat have ca. 8.300 kr. hver måned i de 10 år. Efter disse år er det derved slut og du skal leve af din folkepension.

Modsat den livslange pension, går pengene til dine arvinger, hvis du skulle dø tidligere end din valgte rate udløber, uden du behøves at forsikre dig mod det.

Til slut er der aldersopsparing, som er den eneste, der er skattepligtig. Dette betyder altså, at du skal betale skat af pengene, når du indbetaler dem og ikke, når de udbetales. På denne er der en grænse for, hvor meget du hvert år må indsætte, som i 2017 ligger på 29.600 kr. Fordelen ved denne er, at den modsat de andre ikke bliver trukket i din folkepension.

Hver 3. selvstændig sparer ikke op til pension

Som almindelig lønmodtager, står din arbejdsgiver for at indbetale til din pension. Men som selvstændig, står du derimod selv for ovenstående. Yderligere tænker mange selvstændige, at pengene er bedre tjent i virksomheden, hvor de kan benyttes i den daglige drift. Ovenstående kan være nogle af grundene til, at 37% af de selvstændige i 2016 ikke sparede op til deres pension.

Men for at gøre det mere attraktivt for selvstændige at spare op til pensionen, er der udviklet nogle særlige muligheder. Som selvstændig har du samme pensionsordninger som tidligere nævnt, men chancen for at opnå fuldt eller delvist skattefradrag for dine indbetalinger.

Vælger du som selvstændig eksempelvis livsvarig pension og indbetaler det samme beløb i minimum 10 år, kan du ifølge skattelovgivningen opnå fuldt skattefradrag for indbetalingen. Ydermere kan du trække 30% af overskuddet i din virksomhed fra, hvis du indbetaler i mere end 10 år.

Desuden kan du, hvis du er over 55 år, og har haft en selvstændig virksomhed i minimum 10 år ud af de sidste 15 år, vælge at sælge virksomheden. Gør du dette, kan du nemlig drage fordel af en ophørspensionsordning. På denne kan du i 2017 indbetale op til 2.683.500 kr., og på den måde udskyde skattebetalingen af det du tjener på salget, til de år, hvor din pension udbetales.

Denne blog er skrevet af Camilla Kruuse fra Lånio.

Du kan læse mere om Lånio her: www.lånio.dk

Posted: 05 Oct, 2017 (Updated: 16 Oct, 2017)

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men har i stedet samarbejde med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Få tilbud fra revisorer

Få tilbud fra advokater

Kategorier

Om os

Ageras formidler kontakt mellem forbrugere og relevante fageksperter, og skaber derigennem gennemsigtighed i markederne for revision, bogholderi og advokatydelser til fordel for kunder, virksomheder og markedet som helhed.

Om Ageras »