Håndværkerfradrag: Sådan får du dine fradrag

Har du haft besøg af håndværkere, gartnere, vinduespudsere, rengøringsfolk eller lignende? Så kan du nyde godt at det populære håndværkerfradrag. Her kan du læse om de forskellige typer for håndværkerfradrag, se hvornår du egentlig er berettiget til at fradrag - og ikke mindst få indsigt i, hvor meget du kan regne med at få tilbage fra SKAT som fradrag.

Håndværkerfradraget omhandler to forskellige services:

  • Håndværksydelser
  • Serviceydelser.

Der er en lille forskel på disse to typer. En håndværksydelse omhandler maler- og byggeprojekter, hvor serviceydelser omhandler rengøring etc. Fradragene for disse services er også forskellige. Dem kan du læse mere om nedenfor.

 

Hvor meget fradrag kan man få?

For håndværksydelser kan du få fradrag på 12.500 kr. pr. person pr. år i 2020. Det gælder for arbejdsløn til håndværksydelser, udvalgte energiforbedringer og/eller klimatilpasning.

For serviceydelser kan du få fradrag på 6.200 kr. pr. person pr. år i 2020 for arbejdsløn til serviceydelser – fx rengøring, havearbejde og børnepasning.

 

Betingelser for håndværkerfradraget

  • Du skal have almindelig skattepligt i Danmark og være fyldt 18 år inden udgangen af det år, hvor arbejdet blev udført.
  • I en helårsbolig skal du bo der, dvs. have adresse, mens arbejdet udføres.
  • Ægtefæller og samlevere med fælles økonomi (formuefællesskab) kan dele fradraget uanset, hvem der har betalt. Hver ægtefælle/samlever kan få fradrag for op til 12.500 kr. for håndværkerydelser i 2020 (12.200 i 2019) og op til 6.200 kr. for serviceydelser i 2020 (6.100 kr. i 2019). Beløbet overføres ikke automatisk, så det skal indtastes i hver jeres andel i årsopgørelsen.
  • Hvis du har både helårsbolig og sommerhus, kan du højst få fradrag for 12.500 kr. i 2020 (12.200 kr. i 2019) for håndværkerydelser og 6.200 kr. i 2018 (6.100 kr. i 2019) for serviceydelser.

Der findes flere betingelser. Hvis du ønsker at høre mere, om få hjælp til din selvangivelse, så du kan få dine fradrag, så kan du få hjælp nedenfor.


Klik her for at få 3 gratis og uforpligtende tilbud på udarbejdelse af din selvangivelse. 

 

Sådan indberetter du dit håndværkerfradrag

Modsat andre fradrag udfyldes håndværkerfradraget, eller servicefradraget som det også kaldes, ikke i en rubrik i din årsopgørelse. I stedet indberettes håndværkerfradraget via dit NemID på SKATs hjemmeside.

Sådan gør du:

  1. Gå ind på Håndværkerfradrag på skat.dk, log på med NemID.
  2. Ret din årsopgørelse og indberet dit håndværkerfradrag (rubrik 460).
  3. Tryk på ikonet af lommeregneren og følg vejledningen.
  4. Beløbet bliver derefter automatisk overført til årsopgørelsen for det forgangne år.

Det kan være svært at få styr på de forskellige fradrag. Hvis du allierer dig med en revisor, så kan du være sikker på, at du får de fradrag, du er berettiget til og at alt bliver indberettet korrekt. Hos Ageras er vi specialister i at finde det rette match til virksomhedsejere og vores service er helt GRATIS. 

Klik her for at få 3 gratis og uforpligtende tilbud på udarbejdelse af din selvangivelse. 

Posted: 16 Jun, 2020

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men samarbejder i stedet med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Klik her for at få tilbud fra advokater og revisorer