Årsrapporten giver ofte anledning til spørgsmål, for hvad er lige forskellen på en årsrapport og et årsregnskab? Og hvornår skal man have udarbejdet hvad - og af hvem? Det får du svaret på i vores guide lige her.

Hvad er en årsrapport?

Årsrapporten er en årlig rapport af hvordan det står til i virksomheden. Her analyseres og vurderes virksomhedens udvikling og ledelsen tilkendegiver, at årsrapporten stemmer overens med virksomhedens økonomi og udvikling. Denne udsendes årligt og analyserer og vurderer udviklingen i det forløbne år. En årsrapport består af et årsregnskab, en ledelsesberetning og eventuelle supplerende oplysninger.

Årsrapporten er reguleret af Årsregnskabsloven. Det er ikke alle danske virksomheder, der skal udarbejde en årsrapport. Det afhænger af din virksomhedstype og regnskabsklasse. En årsrapport er dog vigtig, idet den giver et retmæssigt billede af, hvordan det står til i virksomheden. Denne vil blive læst med stor interesse af kreditorer og andre samarbejdspartnere.

Hvad er forskellen på en årsrapport og et årsregnskab?

Et årsregnskab er et regnskab for en virksomheds aktiviteter i det forgangne regnskabsår. En revisor behøver ikke at være godkendt for at kunne udarbejde et årsregnskab.

Årsrapporten er lidt mere kompleks. Den indeholder som minimum en beskrivelse af virksomhedens økonomiske aktiviteter i regnskabsåret,  herunder balance- og resultatopgørelse, ledelsespåtegning og en erklæring. Afhængigt af virksomhedstypen og dit behov for sikkerhed, så skal din virksomhed enten have en:

  • Assistance
  • Review
  • Udvidet gennemgang
  • Revision.

Revision giver den højeste sikkerhed, hvor assistance giver den laveste grad af sikkerhed. Revision er derfor en bedre “blåstempling” af din virksomhed end assistancen. En blåstempling kan du fremvise kommende leverandører, kunder og din bank, som kan komme dig til gode, når du skal indgå nye aftaler. Vi ved alle, at vi er mere tilbøjelige til at starte et samarbejde op med en virksomhed, der er legitim og har sine sager og tal i orden, i stedet for en virksomhed, der ikke har det.

Søger du en ny revisor eller bogholder?

Det har aldrig været nemmere at finde den rette revisor eller bogholder. På blot fem minutter lære vi dig, din virksomhed og dine behov at kende.

Hvordan laver man en årsrapport?

For at lave en årsrapport skal du blandt andet bruge alle bilag, bankudskrifter, kasserapporter og en årsopgørelse. Hvis du synes, at det virker alt for uoverskueligt og besværligt, så står vi klar til at hjælpe dig med at finde en revisor til dig.

Hvem udarbejder en årsrapport?

Revisoren skal være godkendt eller statsautoriseret for at udarbejde en årsrapport i modsætning til årsregnskabet, hvor revisoren ikke behøver at være godkendt. 

årsrapport: statistik over hvad en registreret revisor udarbejder og hvad en statsautoriseret revisor udarbejder


Hvad skal årsrapporten indeholde?

En årsrapport er ét samlet dokument, som består af en række lovpligtige og eventuelt frivillige elementer. En årsrapport skal altid indeholde: 

  • Virksomhedens årsregnskab, dvs. resultatopgørelsen, balancen og noteoplysninger.

  • Koncernregnskab (hvis virksomheden indgår i en koncern og har pligt til at udarbejde et koncernregnskab). 

  • Ledelsesberetning, som fortæller om det foregående år samt forventningerne til det kommende år. 

  • Ledelsespåtegning, som er ledelsens underskrift på årsrapportens rigtighed (dette er dog ikke et krav, hvis der kun er ét medlem i ledelsen).

  • Eventuel revisionspåtegning.

  • Eventuelle supplerende frivillige beretninger.

Udover ovenstående har virksomhedens regnskabsklasse betydning for årsrapportens indhold. Derfor afhænger det præcise omfang af indhold i årsrapporten af, hvilken regnskabsklasse din virksomhed tilhører. Der findes i alt fire regnskabsklasser - A, B, C og D.

Regnskabsklasse A

Virksomheder under regnskabsklasse A er ikke pålagt at udarbejde en årsrapport og den skal ikke indberettes til Erhvervsstyrelsen. Man kan dog vælge at udarbejde en årsrapport, hvis man ønsker det. Men det er ikke et krav.

Regnskabsklasse B

Virksomheder under regnskabsklasse B er pålagt at udarbejde en årsrapport efter reglerne fra Årsregnskabsloven. Her skal man indkludere følgende i årsrapporten:

  • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)

  • Ledelsesberetning (alternativ kan hovedaktivitet oplyses i en note)
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Evt. revisionspåtegning

Hvis du ejer en mikrovirksomhed under regnskabsklasse B, så er du undtaget at indarbejde følgende i årsrapporten:

  • Oplysninger om anvendt regnskabspraksis
  • Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet
  • Oplysninger om visse særlige poster
  • Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.

Regnskabsklasse C

Virksomheder under regnskabsklasse C er pålagt at udarbejde en årsrapport efter reglerne fra Årsregnskabsloven. Her skal man indkludere følgende i årsrapporten:

  • Ledelsespåtegning (med mindre der kun er ét medlem af ledelsen)
  • Ledelsesberetning
  • Hoved- og nøgletalsoversigt
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Egenkapitalopgørelse
  • Pengestrømsopgørelse
  • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Revisionspåtegning.


Regnskabsklasse D

Virksomheder under regnskabsklasse D er pålagt at udarbejde en årsrapport efter reglerne fra Årsregnskabsloven. Her skal man indkludere følgende i årsrapporten:

  • Ledelsespåtegning
  • Ledelsesberetning
  • Hoved- og nøgletalsoversigt
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Egenkapitalopgørelse
  • Pengestrømsopgørelse
  • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Revisionspåtegning.
     

Hvornår udgives en årsrapport?

Virksomheder skal indberette deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen i et XBRL format senest 5 måneder efter endt balancedag.

Hvilke virksomheder skal altid udarbejde en årsrapport?

Følgende virksomheder skal indberette årsrapport, medmindre de er undtaget:

  • Aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber

  • Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er:

    • aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform

    • interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er aktieselskaber, partnerselskaber anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform

  • Erhvervsdrivende fonde

  • Virksomheder med begrænset ansvar

  • Europæiske andelsselskaber –  SCE-selskaber

  • Medarbejderinvesteringsselskaber

Hvem har ikke pligt til at indberette årsrapport?

Nedenstående virksomheder behøver ikke at indsende årsrapport: 

  • Enkeltmandsvirksomheder

  • Personligt ejede mindre virksomheder

  • Interessentskaber, hvis den fuldt ansvarlige endelige ejer ikke er et kapitalselskab

  • Kommanditselskaber, hvis den fuldt ansvarlige endelige ejer ikke er et kapitalselskab

  • Virksomheder, der har indsendt en undtagelseserklæring

  • Virksomheder, som er under konkurs

  • Virksomheder, som er under rekonstruktion efter konkursloven, og hvor det er meddelt Erhvervsstyrelsen

Hvilke virksomheder kan blive undtaget for indberettelse af årsrapport?

Nedenstående virksomheder kan under visse betingelser blive undtaget fra at indberette årsrapport:

  • Andelsselskaber, virksomheder og foreninger med begrænset ansvar (VMBA)

  • Interessentskaber og kommanditselskaber (I/S og K/S)

  • Dattervirksomheder uden aktivitet

  • Filialer af udenlandske virksomheder

For at blive undtaget fra at indberette årsrapport skal du søge om det. Undtagelseserklæringer skal sendes digitalt via Virk, og fristerne er de samme som for indsendelse af årsrapporter.

Hjælp til årsrapport

Da du skal bruge en revisor til at udarbejde en årsrapport, så kan du få 3 gratis tilbud på revisorer gennem os, så du kan sammenligne - og vælge den, som bedst passer til dit behov.

Artiklens indhold

Få 3 Tilbud