Virksomhedsoverdragelse: Hjælp jeg er medarbejder!

En del af os har prøvet at arbejde i en virksomhed hvis ledelsesmæssige og økonomiske forhold har ændret sig i vores tid. Dette kan skabe usikkerhed, da mange nye ejere vælger at se nærmere på virksomhedens drift og muligvis også fjerne “unødvendige” omkostninger.

I Danmark er vi dog som medarbejdere omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, der varetager vores interesser og ansættelsesvilkår. Hvordan fungerer dette og hvad skal du som medarbejder forvente, hvis virksomheden du arbejder i gennemgår et ejerskifte? Denne artikel vil gennemgå, hvad virksomhedsoverdragelse er, samt hvorledes en overdragelse forløber.

Strukturen på artiklen er som følgende.

  1. Virksomhedsoverdragelse
  2. Virksomhedsoverdragelsesloven
  3. Hvad betyder virksomhedsoverdragelsen for mig?
  4. Kan jeg risikere, at blive opsagt af min nye arbejdsgiver?

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse er et bredt term, der i virkeligheden ikke kan gives blot én definition af. Begrebet dækker nemlig over alle former for ejerskifte, omend dette er et generationsskifte af virksomhedens styre, en selvstændig erhvervsdrivende, der sælger sin virksomhed, en virksomhed, der flytter en del af arbejdet til en anden geografisk placering osv. Afhængig af omstændighederne, er fusioner af virksomheder også inkluderet under paraplyen af virksomhedsoverdragelse. Udover de nævnte tilfælde er udlicitering også omfattet.

Virksomhedsoverdragelsesloven

Hvis virksomheden fortsætter sin drift med de samme aktiviteter som inden overdragelsen, er du i Danmark beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven.Virksomhedsoverdragelsesloven er en beskyttelseslov, der varetager lønmodtageres interesser og rettigheder. Selvom virksomheden ændrer sine arbejdsgange og drift er medarbejderne, der var ansat inden overdragelsen, fortsat beskyttet. Dine aftalte ansættelsesvilkår og løn fortsætter uændret - du skal blot betragte dig selv som ansat i den “nye” virksomhed. Det vil heller ikke være nødvendigt at forhandle en ny overenskomst, da den kollektive overenskomst for den gamle virksomhed blot vil blive overført. Har du optjent løn, feriepenge og pension og har det til gode hos den tidligere arbejdsgiver, vil du fortsat have disse til gode hos den nye arbejdsgiver. Vedkommende er nemlig forpligtet til at udbetale de respektive beløb, da de ifølge virksomhedsoverdragelsesloven indtræder i den tidligere ejers plads - i dette henseende.

Øvrige aftaler og goder tilknyttet din ansættelse, såsom firmabil og -telefon vil også forblive. Befinder den nye ejer sig dog i en situation, hvor vedkommende ikke har mulighed for at lade dig beholde dine goder og aftaler, skal du kompenseres beløbet svarende til den tabte værdi.

Hvad betyder virksomhedsoverdragelsen for mig?

I princippet behøver en virksomhedsoverdragelse ikke at betyde noget for dig som lønmodtager i virksomheden. Det kan dog forekomme, at du ikke kan forlig dig med din nye arbejdsgiver og de fremtidige ændringer i virksomheden, der ligger for dagen. Hertil har du ret til at opsige din stilling med den rettidige varsel, der fremgår af din ansættelseskontrakt. Du vil dog altid modtage en varsel, der svarer til din opsigelsesvarsel, hvis der foretages store ændringer til virksomheden, der kan påvirke dit ansættelsesforhold.

Kan jeg risikere, at blive opsagt af min nye arbejdsgiver?

Du er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder at din ansættelse ikke kan opsiges uden saglig grund. Din arbejdsgiver har således bevisbyrden for at dokumentere, at afskedigelsen er begrundet i økonomiske eller organisatoriske ændringer, og ikke i overdragelsen alene - dette er ikke en saglig grund.

Har du mistanke om, at du er blevet opsagt på baggrund af virksomhedsoverdragelsen eller at dine rettigheder er blevet krænket på anden? Hvis du ikke er medlem af en fagforening, så har du måske behov for advokatbistand. Udfyld vores formular og modtag tre tilbud fra advokater, der er interesseret i at behandle din konkrete sag.

 

 

Posted: 06 Jul, 2018

Mette Kamper Ahlgreen

Læs mere fra denne skribent

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men samarbejder i stedet med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Klik her for at få tilbud fra advokater og revisorer