Download e-bog om jura

'Din juridiske ABC' - Helt GRATIS

Så kan du sikre din virksomhed

 'Din juridiske ABC' - Helt GRATIS

 

Denne e-bog er lavet til ejerlederen. Den henvender sig både til dem, der gerne vil sikre deres nye virksomhed eller ønsker at tjekke sikkerheden i deres fastetablerede virksomhed. Du får bl.a. indsigt i diverse juridiske dokumenter, får overblik over, hvordan du kan beskytte dine varer og så kan du tage en test, så du får svaret på, hvor sikker din virksomhed er. Lyder det lærerigt? Så download bogen om jura nu! 

 

Hvad handler bogen om?

Denne e-bog er lavet til ejerlederen. Den henvender sig både til dem, der gerne vil sikre deres nye virksomhed eller ønsker at tjekke sikkerheden i deres fastetablerede virksomhed. Du får bl.a. indsigt i diverse juridiske dokumenter, får overblik over, hvordan du kan beskytte dine varer og så kan du tage en test, så du får svaret på, hvor sikker din virksomhed er. Lyder det lærerigt? Så download bogen om jura nu! Det er helt gratis.

 

Står du derudover og mangler en dygtig advokat?

Din lokale advokat er måske dygtig til at udforme testamenter, men er han/hun oså dygtig til at beskytte din virksomhed gennem jura?

Det er der ingen garantier for. Denne problematik ligger til grund for vores virksomhed. Vi brænder for at hjælpe virksomhedsejere og vi er til for at sikre os, at alle virksomhedsejere får den hjælpende hånd, som de har behov for. Det er nemlig vigtigt for dig og din virksomhed, at du altid bliver sat i forbindelse med en specialist, så du ikke mister omsætning eller image pga. eventuelle fejl og mangler.

Få tre gratis tilbud fra os. Du beskriver din sag og vi matcher dig derefter med de bedste af vores partnere, så vi er sikre på, at du er i trygge hænder. Vi er til for dig.

Få tre gratis tilbud her

 

 

Her kan du læse nogle af vores tidligere juridiske artikler

 

Berigtigelse af bolighandel

Du har som køber aftalt en pris med sælger – måske har du allerede modtager, eller måske skal du til at modtage købsaftalen. Enten ved du i forvejen, eller så har du fået af vide af sælger (eller dennes mægler), at du bør lade en boligadvokat hjælpe dig med berigtigelse af bolighandlen.

Og nu er du her.

Når en boligadvokat berigtiger bolighandlen vil det sige, at vedkommende sørger for at handlen afsluttes som aftalt. Du får et advokatforbehold i købsaftalen, hvilket betyder, at aftalen kun er juridisk gældende for dig som køber, hvis din navngivne advokat kan stå inden for aftalen.

Du får hjælp til alt det praktiske i forbindelsen med afslutningen af handlen, altså selve berigtigelsen, og du får juridisk sikkerhed for, at alt foregår som det skal. Hvis noget overses i forbindelse med handlen, som ender med at stille dig dårligt som køber, er det advokatens ansvar at rede bod på dette, da det er vedkommendes lovpligtige ansvarsforsikring, der betaler.

Vi anbefaler altid, at du vælger en boligadvokat til at bistå dig under handlen.

 

 

Virksomhedsoverdragelse: Hjælp jeg er medarbejder!

En del af os har prøvet at arbejde i en virksomhed hvis ledelsesmæssige og økonomiske forhold har ændret sig i vores tid. Dette kan skabe usikkerhed, da mange nye ejere vælger at se nærmere på virksomhedens drift og muligvis også fjerne “unødvendige” omkostninger.

I Danmark er vi dog som medarbejdere omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, der varetager vores interesser og ansættelsesvilkår. Hvordan fungerer dette og hvad skal du som medarbejder forvente, hvis virksomheden du arbejder i gennemgår et ejerskifte? Denne artikel vil gennemgå, hvad virksomhedsoverdragelse er, samt hvorledes en overdragelse forløber.

Strukturen på artiklen er som følgende.

  1. Virksomhedsoverdragelse
  2. Virksomhedsoverdragelsesloven
  3. Hvad betyder virksomhedsoverdragelsen for mig?
  4. Kan jeg risikere, at blive opsagt af min nye arbejdsgiver?

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse er et bredt term, der i virkeligheden ikke kan gives blot én definition af. Begrebet dækker nemlig over alle former for ejerskifte, omend dette er et generationsskifte af virksomhedens styre, en selvstændig erhvervsdrivende, der sælger sin virksomhed, en virksomhed, der flytter en del af arbejdet til en anden geografisk placering osv. Afhængig af omstændighederne, er fusioner af virksomheder også inkluderet under paraplyen af virksomhedsoverdragelse. Udover de nævnte tilfælde er udlicitering også omfattet.

Virksomhedsoverdragelsesloven

Hvis virksomheden fortsætter sin drift med de samme aktiviteter som inden overdragelsen, er du i Danmark beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven.Virksomhedsoverdragelsesloven er en beskyttelseslov, der varetager lønmodtageres interesser og rettigheder. Selvom virksomheden ændrer sine arbejdsgange og drift er medarbejderne, der var ansat inden overdragelsen, fortsat beskyttet. Dine aftalte ansættelsesvilkår og løn fortsætter uændret - du skal blot betragte dig selv som ansat i den “nye” virksomhed. Det vil heller ikke være nødvendigt at forhandle en ny overenskomst, da den kollektive overenskomst for den gamle virksomhed blot vil blive overført. Har du optjent løn, feriepenge og pension og har det til gode hos den tidligere arbejdsgiver, vil du fortsat have disse til gode hos den nye arbejdsgiver. Vedkommende er nemlig forpligtet til at udbetale de respektive beløb, da de ifølge virksomhedsoverdragelsesloven indtræder i den tidligere ejers plads - i dette henseende.

Øvrige aftaler og goder tilknyttet din ansættelse, såsom firmabil og -telefon vil også forblive. Befinder den nye ejer sig dog i en situation, hvor vedkommende ikke har mulighed for at lade dig beholde dine goder og aftaler, skal du kompenseres beløbet svarende til den tabte værdi.

Hvad betyder virksomhedsoverdragelsen for mig?

I princippet behøver en virksomhedsoverdragelse ikke at betyde noget for dig som lønmodtager i virksomheden. Det kan dog forekomme, at du ikke kan forlig dig med din nye arbejdsgiver og de fremtidige ændringer i virksomheden, der ligger for dagen. Hertil har du ret til at opsige din stilling med den rettidige varsel, der fremgår af din ansættelseskontrakt. Du vil dog altid modtage en varsel, der svarer til din opsigelsesvarsel, hvis der foretages store ændringer til virksomheden, der kan påvirke dit ansættelsesforhold.

Kan jeg risikere, at blive opsagt af min nye arbejdsgiver?

Du er beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder at din ansættelse ikke kan opsiges uden saglig grund. Din arbejdsgiver har således bevisbyrden for at dokumentere, at afskedigelsen er begrundet i økonomiske eller organisatoriske ændringer, og ikke i overdragelsen alene - dette er ikke en saglig grund.

Har du mistanke om, at du er blevet opsagt på baggrund af virksomhedsoverdragelsen eller at dine rettigheder er blevet krænket på anden? Hvis du ikke er medlem af en fagforening, så har du måske behov for advokatbistand. Udfyld vores formular og modtag tre tilbud fra advokater, der er interesseret i at behandle din konkrete sag.

 

 

Guide: Sådan fører du en ophavsretssag selv – Fra A til Å

Nedenstående indlæg er skrevet af Morten Kristensen. Morten har stor erfaring med førelse af småsager i relation til ophavsretsklager. Den store viden har han skrevet ned her i Danmarks de facto bedste og mest udførlige guide om førelse af en ophavsretslig sag. Tak til Morten for at lade os udgive indlægget her på Ageras. Vi overlader fra her ordet til Morten:

Du ved godt, at det ikke er lovligt, at f.eks. kopiere en bog, eller skrive den af, og derefter selv udgive den.

Du ved også godt, at du ikke må anvende et maleri, hvis du ikke har tilladelse til det. Og fotos og billeder er også no go at tage fra fotografens fotoalbum, hvis du ikke har fået lov. Når det gælder fysiske ting, så kender vi alle loven, og vi ved alle godt, hvad der er i orden, og hvad der er forbudt.

Flytter vi derimod hele problemstillingen online, begynder spørgsmålene og uenighederne at opstå. For nogle er af den overbevisning, at det er tilladt at kopierer alle tekster og billeder online, fordi forfatteren/fotografen selv har lagt det ud.

Andre laver lidt deres egne regler, hvor noget godt må kopieres, mens andet er forbudt. Men fakta er, at præcis de samme regler, som gælder offline ved fysiske ting, de gælder også online. Online krænkelser straffes efter samme lov med samme udregningsmetode af beløbet, som hvis du gjorde det offline, f.eks. kopierede en bog.

Eller sagt på en anden måde. Du må IKKE, og her menes ALDRIG, kopiere tekster, billeder, fotos eller andet online, uden at du har tilladelse fra ejeren af værket. Gør du det, vil du formegentlig løbe ind i en sag om ophavsretskrænkelse.

Langt de fleste har ingen onde intentioner med kopiering af tekst, billeder, fotos mm. Faktisk er det den direkte modsatte årsag til, at de gør det, nemlig at de finder værker gode.

Selvom du bliver ramt af irritation, efterfulgt af vrede og hævnløst, og slutteligt afmagt, er det vigtigt at du igennem hele processen minder dig selv om, at denne krænkelse kun har fundet sted, fordi du har skabt noget sindssyg godt materiale. Det er et klap på skulderen, når en direkte konkurrent kopierer dine tekster eller billeder, og det skal du selvfølgelig huske at rose dig selv for!

Jeg vil her forsøge at give dig en guide til, hvordan du fra start til slut selv kan føre en sag om ophavsretskrænkelser, uden at du skal have hjælp af en advokat. Det er faktisk relativt simpelt, hvis du vel at mærke er sagsøger, men det kræver, at du sætter dig ind i nogle ting, samt at du måske læser denne guide et par gange.

Er du derimod blevet sagsøgt, står du med en taber sag, og mit bedste råd er, at du indgår et forlig. Jeg har faktisk lavet et indlæg om, hvordan du billigst kommer ud af en sikker tabersag, hvilket du kan læse her.

Lige nu sidder du måske og tænker, hvorfor skal jeg bruge tid på, at forfølge en krænkelse i retssystemet, og det kunne vi sikkert have en lang diskussion omkring. Jeg har personligt erfaret, både som sagsøger, men også som rådgiver i adskillige sager, at der er mange fordele i, at gå efter de konkurrenter, som kopierer indhold hovedløst!

Og inden vi går i gang med det, som indlægget egentlig skal handle om, vil jeg også lige dele dette sidste indlæg, som er SINDSSYG vigtigt, hvis du overhovedet vil have en chance for, at du kan vinde en sag. Har du ikke din dokumentation i orden, kan du ligeså godt pakke sammen! Her får du mine tips til, hvordan du via uafhængige kilder, kan få bevismateriale, som ikke kan manipuleres, og som heller ikke kan påvirkes eller redigeres. 

Nu stopper ”promoveringen” også, men jeg synes, at det er 3 vigtige indlæg, som både skal lære dig om det mind set, som dette er, men også beskriver nogle arbejdsprocesser, som du skal have indarbejdet i din dagligdag. Men nu til det, som det hele handler om, nemlig retssagen!

Hvad er en krænkelse af ophavsretten online?

I denne artikel vil jeg tage udgangspunkt i krænkelser af ophavsretten online. Da ophavsret er noget, som dækker alt fra en tekst/bog til et maleri eller et design, også kaldet et værk, er der selvfølgelig forskellige måder og kriterier, som skal være opfyldt, før du kan påberåbe en krænkelse. Jeg kender kun proceduren for online krænkelser, hvorfor artiklen kun omhandler disse.

Online kan følgende krænkes:

  • Tekster – Alle de tekster, som du forfatter har du ophavsret på
  • Billeder – Alle de billeder, banners, logoer mm som du laver, har du ophavsret på
  • Fotos – Alle fotografier har fotografen ophavsretten på

Du kan læse meget mere om, hvad ophavsretten dækker over i loven om ophavsret, paragraf §1, som du finder her.

Anvender en konkurrent, et nyhedsmedie f.eks en avis eller nogle andre en af dine tekster, billeder eller fotos, uden at de har fået tilladelse, krænker de din ophavsret, og der er dermed grundlag for en sag.

Sørg for at have masser af beviser!

Inden du gør en krænker opmærksom på, at de har anvendt dit værk, og dermed har krænket din ophavsret, er det en god ide, at du sikre dig en masse beviser, både egne, men især tredjepartsbeviser, som hverken manipuleres eller redigeres.

Her er tidsmaskinen Archive.org. Husk du skal ind under fanen WEB, hvis du vil drage fordel af denne gratis tjeneste. Ligesom du kan få Archive.org til at crawle dit site, og dermed gemme en version af dit site, når du f.eks har lagt nye tekster eller billeder online, kan du også anvende Archive.org til at dokumenterer, at en tekst eller et billede lå på krænkerens side på en bestemt dato.

Du skal faktisk bare indtaste den URL, hvorpå krænkelsen finder sted, og derefter bede Archive.org om at crawle site. Vupti nu ligger der online en 100% neutral og uredigerbar version af modpartens site, hvor krænkelsen tydeligt kan ses.

Ud over Archive.org bør du lave printscreens af krænkelsen, sørg for at dato og klokkeslæt er tydelig. På den måde kan dommeren se, at printscreenet er fra samme dag, som version på Archive.org.

Du kan også tage din mobil frem, hvorefter du laver en lille film, hvor du viser den krænkede tekst eller det krænkede billede, og her er det ligeledes vigtigt, at du lige husker at filme datoen og klokkeslættet.

Ud over dette, har du selvfølgelig husket at sende teksterne til en mail, som du anvender til formålet. Som det også er beskrevet i det indlæg, som der linkes til længere oppe, angående gode tips og tricks til at sikre et godt bevismateriale.

Når du er nået hertil med lutter flueben, er du klar til at starte en småsag ved retten.

Disse paragraffer skal du anvende

Du er sikkert ikke jurist, og derfor ved du heller ikke, hvilke paragraffer eller lignende, der skal henvises til i sagen. Men det er meget vigtigt, at du får henvist til de rigtige paragraffer, og det er faktisk meget få.

Herunder er listet de paragraffer, som du skal kunne, og hvad deres betydning er.

Her finder du ophavsretsloven, som er den, der skal anvendes.

§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.

Stk. 2. Kort samt tegninger og andre i grafisk eller plastisk form udførte værker af beskrivende art henregnes til litterære værker.

Stk. 3. Værker i form af edb‑programmer henregnes til litterære værker.

Paragraf § 1 fortæller, at du har ophavsretten ved det værk, som du har skabt. Der gives flere eksempler på værker, og tekst og billeder/illustrationer falder ind under dette.
Det er din ophavsret i § 1, som er bliver krænket, når nogen kopierer eller anvender dine tekster eller billeder uden din tilladelse.

§ 83. Den, som forsætligt eller uagtsomt overtræder en af de i §§ 76 og 77 nævnte bestemmelser, skal betale

1) et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen

2) en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.

Stk. 2. Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og krænkerens uberettigede fortjeneste.

Stk. 3. I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikke-økonomisk skade.
Paragraf § 83 omhandler erstatning (vederlag) og godtgørelse i forbindelse med en ophavsretskrænkelse. Det er især §

82 1 + 2 og §83 stk 3, som bør have din opmærksomhed, og som ligeledes bør omtales en eller flere gange i din fremstilling af sagen. Både i stævningen, men også i svarskrifter eller duplik + tlfsamtaler og ved retsmødet.

Hvordan udregnes vederlag og godtgørelsen?

Hvordan udregner du, hvad du skal forlange i vederlag og godtgørelse for den ophavsretskrænkelse, som der har fundet sted? Der er ingen 100% korrekt formular til dette, men der er flere retningslinier, som du kan følge. Tager vi udgangspunkt i tidligere domme, kan du følge følgende udregningsmetoder.

Billeder

Hvis du er fotograf, hvor du allerede sælger billeder, skal du tage udgangspunkt i den pris, som du tager i dag. Dvs sælger du et færdigt billede for f.eks 1000 kr, vil formlen lyde.

1000 kr i vederlag for uberettiget anvendelse + 1000 kr i godtgørelse. Dvs du kan kræve 2000 kr pr billede.
Er din pris højere end i eksemplet, justerer du bare kalkulationen.

Ved billeder kan der typisk opnås 1500-4000 kr pr billed i vederlag + godtgørelse, og dette niveau bakkes op af flere tidligere domme.

Tekster

Når det gælder tekster, er opgørelse lidt mere nuanceret. Du skal nemlig her opgøre timeforbruget til følgende ting:

  • Research
  • Tekstskrivning
  • Evt rettelser og forbedringer af den endelige tekst

Ud fra dette kommer du frem til et timeantal, som f.eks kunne lyde 5 timer. De 5 timer ganger du med din normale timeløn, som du f.eks tager, hvis du er tekstforfatter, eller hvis du sælger konsulent ydelser. Den kunne f.eks være 1000 kr.

5 timer x 1000 pr time = 5000 kr i vederlag. Dertil kommer 5.000 kr i godtgørelse. Dvs du bør gøre krav på 10.000 kr for krænkelsen i dette eksempel.

Modpartens advokat vil sikkert gøre indsigelser mod denne udregning med henvisning til denne oversigt fra Journalistforbundet, hvor mindste priserne for en journalist arbejde fremgår. Du bør være opmærksom på, at dette er mindste priser, og du kan derfor sagtens kræve mere for det udførte arbejde. Der er nemlig journalister, som tjener langt mere end den listede pris i timen.

Se oversigten her.

Herefter overlader du afgørelsen til retten om, de mener din tid er det værd, som du normalt tager for et stykke arbejde, eller om din tid skal takseres efter Journalistforbundets oversigt. Afgørelsen kan svinge fra sag til sag, hvorfor rådet herfra er, at du vælger det højeste beløb.

Illustrationer og grafiske designs

Her gælder samme fremgangsmåde, som ved billeder.

Formular til retten

Før du når til dette punkt, forudsætter jeg, at du har sendt krænkeren en eller flere mails, hvori du påråber, at din ophavsret er krænket, og at du beder vedkommende/firmaet om, at de fjerner det, samt at de betaler et vederlag og en godtgørelse på uberettiget anvendelse.

Jeg går ligeledes ud fra, at du har forsøgt at løse sagen via et forlig. Selvom du f.eks kræver 20.000 kr i vederlag og godtgørelse, kan det måske godt betale sig for dig, at lukke sagen på f.eks 10.000 kr eller 13.000 kr. Du skal huske på, at din egen tid koster penge, og jo flere timer du bruger på en sag, des mindre er timelønnen pr brugt time. Så kalkuler et fornuftigt forlig ud, der er tidsforbruget måske max 1-2 timer, og så er det pludselig rigtig sjove penge at tjene.

Er du derimod kommet til det punkt, hvor du har gjort opmærksom på krænkelsen, du har forsøgt at lukke den via et forlig, men krænkeren ikke vil acceptere forslaget, eller ikke mener, at der er foregået noget forkert, skal du i gang med en småsag, eller en småretssag, som de også kaldes.

 

 

Fem af de skøreste retssager igennem tiden

Dette blogindlæg beskriver fem af de mest vanvittige retssager igennem tiden. De første fire sager har det samme tilfælles: Søgsmålet har i sidste ende givet bagslag, og skabt dårligt ry og rygte for sagsøgeren, og så er de alle anlagt i USA. Men så stopper sammenligningerne også der.

Når drømmen er meget mere end bare en øl..

En af de vildeste retssager igennem tiden begyndte i 1991. Richard Overton, en fyr med en stor passion for at drikke øl, sagsøgte virksomheden Anheuser-Busch for 10.000 dollars for vildledende markedsføring. Han mente at virksomhedens reklamer i TV, havde påvirket ham både mentalt og økonomisk.

I reklamen ser man en mand drikke Bud Light på stranden omringet af smukke bikiniklædte damer. Anheuser-Busch havde nok håbet på at kombinationen af øl, strande og letpåklædte damer, ville give salget af øl et nøk op af – specielt med fokus på den mandlige målgruppe.

Richard Overton havde dog en helt anden forståelse af reklamen, og mente at den var vildledende. Lige meget hvor mange øl han drak, tiltrak han ikke nogle unge halvnøgne damer, hvilket i sidste ende havde påvirket ham følelsesmæssigt og psykisk.

Sagen blev selvfølgelig afvist, men Overton endte ud med rygtet som en sexuelt frustreret fyr, der drikker Bud Light, så han kan finde smukke piger, og har svært ved skælne fantasi og virkelighed.

Tjener, der er en finger i min mad!

Anne Ayala sagsøgte i 1995 fastfood-kæden Wendy’s. Hun påstod at hun havde fundet en finger i en chili con carne, som hun havde bestilt på en af deres restauranter i San Jose.

Hun påbegyndte et søgsmål mod det store franchise, og det blev hurtigt til en stor historie i de nationale medier.

Det viste sig dog efter en grundig undersøgelse, at fingeren umuligt kunne være blevet kogt i retten i tre timer på 170 grader, eller på nogen måde anbragt i retten før servering. Konklusionen blev dermed at fingeren var blevet placeret i retten efter at den var solgt til damen.

Senere viste det sig, at Anne Ayala’s mand havde købt fingeren for 100 dollars fra en kollega som netop havde mistet sin finger i en arbejdsskade.

Anne Ayala og hendes mand erklærede sig skyldig i anklagerne om at indgive et falsk forsikringskrav og fik henholdsvis 9 og 12 år i fængsel. Herudover sagsøgte Wendy’s parret for 2,5 millioner dollars for at skade deres omdømme.

Er du ikke ham fra Space Jam?

En spektakulær sag udspillede sig i 2006, da Allen Heckard fra Portland, USA, sagsøgte Michael Jordan for 416 millioner dollars. Grundlaget for sagen var, at Heckard mente ligheden mellem ham og basketball-legendens udseende var så stor, at det havde påført ham permant psykisk skade.

Heckard, der er omkring 15 cm lavere end Jordan, hævdede, at han ikke kunne gå i kirke, køre transport i offentligheden, dyrke sport i parker eller spise på restauranter, uden at han blev forvekslet med den tidligere Chicago Bulls stjerne.

Muligvis kunne det have noget at gøre med Heckard’s skaldede hoved, øreringe og Air Jordan sneakers. Heckard udtalte selv, ”Jeg bliver konstant anklaget for at ligne Michael Jordan og det er meget ubehageligt for mig. Selv når jeg går ned på træningsbanen for at spille basket, bliver jeg anklaget for at spille på samme måde som ham”.

Det kan være lidt svært at se hvad Heckard i virkeligheden klagede over. Han endte dog også med at trække søgsmålet tilbage.

54 millioner dollars for et par bukser?

I 2007 sagsøgte Roy Pearson, en dommer fra Washington, et familiedrevet rengøringsfirma efter at have mistet et par af sine bukser. Han påstod at firmaet’s ejere, Soo og Jin Chung, havde byttet hans 800 dollars bukser ud med en billig efterligning. 

Firmaets ejere prøvede at indgå et forlig med dommeren ved at tilbyde 12.000 dollars for deres fejltagelse, men Roy Pearson var ikke tilfreds. Han krævede en sensationel stor erstatning på 67 millioner dollars for hans beklædningsgenstand. Ifølge Pearson havde rengøringsfirmaet brudt et løfte om kundetilfredshed. Senere sænkede han kravet til 54 millioner dollars.

Pearson forklarede dommer Judith Bartnoff, at sagen havde påvirket ham mentalt og at han aldrig før havde følt sig så snydt og bedraget.  

Dommeren besluttede i sidste ende at Pearson ikke havde ret til nogen form for erstatning. Desuden blev han pålagt at betale sagsøgtes omkostninger på 100.000 dollars.

Sagen skabte stor medieopmærksomhed og blev brugt som inspiration til et afsnit af tv-serien Law & Order. Som om det ikke var nok, besluttede en bestyrelse (D.C. Board of Professional Responsibility), at Roy Pearson havde begået to grundlæggende etiske overtrædelser. Hans handlinger kunne ikke understøttes af loven, og derfor besluttede udvalget at udelukke ham fra at udøve advokatvirksomhed i to år. Det blev også besluttet, at Pearson skulle informere potentielle nye kunder om rengøringssagen, inden der blev indgået et kontraktmæssigt forretningsforhold.

Aben der tog en selfie...

I 2011 var David Slater, en britisk naturfotograf, taget til den indiske ø Sulawesi for at tage billeder af naturen og dyrelivet. Under fototuren blev han venner med en abeflok af arten makakaber. En af aberne, Naruto, stak af med fotografens kamera og tog i den forbindelse en selfie (billedet). Dette endte ud i et ret så sjovt naturbillede, men blev også indledningen til en retsag, der strakte sig over flere år.

Det store spørgsmål i denne sag var: Hvem har ophavsretten? David Slater mente selvfølgelig at han havde rettighederne til billedet, da billedet blev taget med hans kamera, og han argumenterede for at billedet aldrig var blevet taget, hvis ikke han havde taget sit kamera med i junglen.

I 2011 lagde Wikipedia billedet ud til fri brug. Der blev fra Wikipedias side argumenteret for, at aben havde rettighederne til billedet, da det var den, der havde taget det. Da aber ikke har copyright, mente Wikipedia at billedet var til fri afbenyttelse. Det blev derfor ved retten besluttet at aben havde ligeså meget ret til billedet som David Slater.

I 2015 tog sagen en tvist, da dyreorganisationen PETA gik ind i sagen. Organisationen sagsøgte Slater på vegne af aben, fordi Slater havde brugt det omtalte selfie i en bog, og de hævdede at alle penge tjent på billedet skulle gå til aben, dens familie og nærmiljø. Først blev sagen afvist, herefter appelleret fra PETA og afvist igen.

Sagen fortsatte dog, og i september 2017 blev der indgået et forlig mellem David Slater og PETA, med en aftale om at David Slater fik rettighederne til billedet, mod at han donerer 25 % af sin profit til dyreorganisationen med fokus på at redde abe-arten. Herudover har de involverede advokater bedt retten om at afvise den tidligere dom i sagen, der gav dyr mulighed for at kunne få ophavsret over egne billeder.

David Slater har dog efterfølgende fortalt, at sagen har påvirket ham i sådan en grad, at han har mistet lysten til at tage billeder og har derfor valgt en ny karrierevej som hundelufter og tennistræner. Han har dog ikke fortrudt at have publiceret billedet, da makakaberne har fået meget opmærksomhed under sagsforløbet.

 

 

Kontrakter – om kontraktindgåelse, formkrav og gyldighed

En kontrakt er en skriftlig aftale om et givent forhold. Der findes kontrakter til at regulere mange forhold – eksempler er bl.a. lejekontrakter, ansættelseskontrakter, freelance kontrakter osv. Der er ikke nogle formkrav til kontrakter; et stykke papir med aftalens indhold og underskrift for begge parter er et gyldigt juridisk dokument.

Derfor kan man selv udforme kontrakter. Oftest benyttes dog en advokat for at sikre, at det ønskede indhold også bliver det faktiske i kontrakten. Det er vigtigt, at man formulerer sig knivskarpt i kontrakten, da man i tilfælde af tvivl vil søge at finde en løsning ud fra tolkning af kontrakten som det første. En ringe skrevet kontrakt kan derfor føre til et andet resultat end det, der oprindeligt var tilsigtet.

Ønsker du hjælp af en advokat til at udforme en kontrakt, kan du med fordel benytte Ageras’ gratis service. Med Ageras’ service modtager du 3 uforpligtende tilbud fra advokater, der kan hjælpe dig med at skrive din kontrakt, tolke din kontrakt eller hvad du ellers ønsker hjælp til i forhold til kontrakter. Vi bestræber os på at indhente de 3 tilbud til dig inden for kun 48 timer:

 

Formkrav og kontrakter

Der er ingen formkrav i forhold til kontrakter. Man kan også lave en gyldig aftale ved blot mundtligt at snakke om den og være enige herom. Dette skaber dog et kæmpe problem ift. bevisbyrde og rent faktisk at huske, hvad aftalen går ud på. Gyldigheden er dog den samme; en mundtlig aftale er gyldig.

Som minimum bør kontrakten dog indeholde følgende punkter:

  • Datomærkning
  • Formål med kontrakten – kan blive brugt, hvis der opstår tvister og kontrakten skal fortolkes, da formålet med kontrakten i givet fald vil blive medtaget som en del af vurderingen
  • En klar opdeling af kontraktens punkter – i en ansættelseskontrakt opdeles fx starttidspunkt, sygedage, ansvar osv. i egne afsnit
  • Hvad der skal ske i tilfælde af, at de kontraktlige forpligtelser ikke bliver overholdt

I øvrigt bør en aftale underskrives i to eksemplarer, så hver aftalepart har sit eget eksemplar. Det kan være en god idé at scanne en kontrakt ind og digitalisere den, da det herved er nemmere at finde den frem igen, skulle den oprindelige og fysiske kontrakt blive væk.

Den nemme løsning: Et advokatforbehold

Det vil næsten altid være en rigtigt god idé at indskrive et advokatforbehold i din kontrakt.

Et advokatforbehold betyder, at du godt kan underskrive aftalen, men at du ikke er bundet før din advokat har kigget aftalen igennem og godkendt de juridiske detaljer.

Vær opmærksom på, at meningen med et advokatforbehold alene er at godkende de juridiske omstændigheder. Du kan ikke ændre på aftalens indhold eller pludseligt “fortryde” din underskrift ved at bruge dit advokatforbehold.

Til gengæld bliver du heller ikke bundet af en kontrakt, der har forsøgt at binde dig på hænder og fødder juridisk. Et advokatforbehold kan bruges både i erhvervskontrakter, lejekontrakter, ved købsaftaler i forbindelse med bolighandler og i mange andre tilfælde.

Kan jeg “fortryde” min underskrift?

Når du skriver under på en kontrakt vedkender du dig at følge kontraktens indhold. Du kan ikke bagefter komme og “fortryde” din underskrift, som du kan med f.eks. et køb i en butik.

Du kan være heldig, at den anden part er villig til at se bort fra kontrakten. Som udgangspunkt skal du dog følge kontraktens anvisninger.

Du kan ikke blive bundet af en kontrakt i evig tid – du kan altså ikke “sælge din sjæl” ved at komme til at skrive under. Hvis du underskriver en meget lang kontrakt, og der på side 52 gemmer sig et lille vilkår om, at du i øvrigt giver din førstefødte væk, vil dette vilkår heller ikke binde dig. Er der tale om et byrdefuldt vilkår for dig skal du gøres opmærksom på det, inden du skriver under kontrakten – og des mere bebyrdende et vilkår er, des større en pligt er der til at gøre dig opmærksom herpå. Hvis du vil have den anden part til at underskrive et for ham eller hende et byrdefuldt vilkår, bør du derfor medtage det meget tidligt i kontrakten, og ydermere gøre den anden part opmærksom på vilkåret for at være sikker på, at vilkåret også binder den anden part. Dette er i øvrigt også almindelig god behandling af den anden part.

Ugyldighed

En kontrakt kan erklæres ugyldig hvis den f.eks. strider med den danske lovgivning.

Det kan den også, hvis den ene part har gemt et for den anden part bebyrdende forhold på side 52 med lille skrift i kontrakten.

Aftaleloven har i øvrigt 2 generalklausuler, efter hvilke en kontrakt kan gøres ugyldig. Der er tale om ATL §§ 33 og 36. De har følgende ordlyd:

§ 33. Selv om en viljeserklæring ellers måtte anses for gyldig, kan den, til hvem erklæringen er afgivet, dog ikke påberåbe sig den, når det på grund af omstændigheder, som forelå, da erklæringen kom til hans kundskab, og hvorom han må antages at have været vidende, ville stride imod almindelig hæderlighed, om han gjorde den gældende.

§ 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.

Du kan læse hele aftaleloven her.

Generalklausulerne bliver anvendt i praksis, om end ikke så ofte, som man skulle tro med den meget vage formulering og brede anvendelsesområde. Det vigtige er dog, at man er beskyttet, hvis man har indgået en aftale, der er helt ude i hampen.

En almindelig aftale, hvor man bare har været en dårlig købmand, vil aldrig kunne blive tilsidesat efter generalklausulerne i aftaleloven. Her sigtes der efter forrykte kontrakter, hvor den ene part forpligter den anden til at give sit første barn væk m.v.

Er en kontrakt tilvejebragt ved hjælp af løgn, manipulation, trusler eller lignende er den naturligvis ikke gyldig.

Indgåelse af kontrakter

Udgangspunktet er, at man aktivt skal indgå en kontrakt. At man ikke kan sige “ja” til en kontrakt ved ikke at svare – også kaldet passiv indgåelse af kontrakt.

Vi kan ikke have en retsstat, hvor man kan indgå aftaler ved blot at sende tilbud ud i massevis og så binde alle dem, der ikke gider at svare.

Man kan dog blive bundet ved sin passivitet i en afvejning af modpartens interesser. Man kan være forpligtet til at tilkendegive sine holdninger, hvis man ved at undlade skaber skadevirkninger for den anden part.

Der er ikke lovgivet om indgåelse af kontrakter ved passivitet, og det er et område ramt af tung teori. Det er dog muligt jf. f.eks. ATL § 4 stk. 2 og ATL § 6 stk. 2. Tag kontakt til en advokat, hvis du mener at have et problem her.

Hvornår skal jeg bruge en kontrakt?

Mange dagligdagsforhold er reguleret af kontrakter. Du kender sikkert til følgende:

  • Lejekontrakter: Ved leje af fast ejendom benyttes altid en lejekontrakt. Denne regulerer forholdet mellem lejer og udlejer. Husleje, ordensforskrifter, depositum, udflytteregler og meget andet behandles i lejekontrakten. Man kan som udlejer stille sig selv rigtigt dårligt ved ikke at være meget præcis med, hvad man udformer i ens lejekontrakt.
  • Ansættelseskontrakter: Når du bliver ansat reguleres bl.a. dine arbejdstider, dine opgaver, din løn og meget mere med en ansættelseskontrakt mellem dig og din arbejdsgiver.
  • Interessentskaber: Solidarisk, personlig og ubegrænset hæftelse er farligt. Derfor regulerer man det interne forhold i et interessentskab med en interessentskabskontrakt.
  • Freelance kontrakt: Indgår du et samarbejde med en freelancer, vil dette typisk blive reguleret med en freelancer kontrakt. Dette kan stille dig som arbejdsgiver bedre. Uden en kontrakt beholder freelanceren som udgangspunkt retten til sit arbejde – f.eks. billeder han tager for dig, eller kode han programmerer for dig.

 

Har du brug for en advokat? Klik her