Arbejdsskadeerstatning

Arbejdsskadeerstatning

For alle arbejdsgivere, herunder selvstændige, der lader sig registrere, gælder der en pligt til at tegne en lovpligtig arbejdsskadeforsikring, som dækker visse tabsposter ved arbejdsulykker. Endvidere gælder der en pligt til at bidrage til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som dækker i tilfælde af erhvervssygdomme. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, som har pligt til at anmelde den potentielle arbejdsskade til arbejdsskadestyrelsen, hvorefter styrelsen vil foretage en vurdering af, om der er tale om en arbejdsskade, og i så fald om der kan ydes erstatning. Såfremt skadelidte måtte være uenig i arbejdsskadestyrelsens afgørelse af sagen, kan den dog appelleres til Ankestyrelsen.

På arbejdsmiljøområdet sondres der typisk mellem arbejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme) og arbejdsulykker. Der vil kun kunne opnås erstatning for en erhvervssygdom eller en arbejdsulykke, hvis den opfylder betingelserne til en arbejdsskade. Arbejdsskadeloven opstiller 3 overordnede krav til en arbejdsskade:

  • Der skal være en aftale om, at den skadelidte skulle udføre et stykke arbejde for en arbejdsgiver i Danmark.
  • Skaden skal være sket mens arbejdet blev udført, uanset om arbejdet var lønnet eller ulønnet, og uanset arbejdets varighed i øvrigt.
  • Skaden skal være sket grundet arbejdet eller de forhold, som arbejdet blev udført under.
     

Som udgangspunkt omfatter arbejdsskadeloven alle ansatte i Danmark eller på danske skibe og selvstændige, som har forsikret sig. Også medlemmer af arbejdsgiverens familie er berettigede efter loven, når de arbejder i virksomheden i et omfang, der må sidestilles med andre ansatte. Dele af loven gælder endvidere for assisterende ægtefæller til arbejdsgiveren.

En hændelse eller sygdom kan som udgangspunkt kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis den er sket under arbejde for arbejdsgiveren. En skade, som er sket i fritiden vil som hovedregel ikke blive anerkendt som en arbejdsskade.

Erhvervssygdomme

En erhvervssygdom er en sygdom, som skyldes arbejdsforholdene eller påvirkninger i arbejdet gennem kortere eller længere tid. Det er et krav, at sygdommen skal være opstået på baggrund af belastninger på arbejdet, hvorfor det altså kræves, at der er en dokumenteret medicinsk sammenhæng mellem den pågældende sygdom og arbejdet. En sygdom kan anerkendes som en erhvervssygdom, og dermed en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven, hvis den opfylder de ovennævnte betingelser. Anerkendte erhvervssygdomme er optaget på Erhvervssygdomsfortegnelsen, mens sygdomme, som ikke er optaget på listen er nødt til at blive anerkendt efter ovenstående principper. Hvis sygdommen er opstået af andre årsager end arbejdet kan det ikke anerkendes som en arbejdsskade.

Typisk vil hudsygdomme have den højeste anerkendelsesprocent, hvorimod det især kan være vanskeligt at få anerkendt psykiske lidelser. Arbejdsskadestyrelsen fører løbende en fortegnelse over sygdomme, og de arbejdsmæssige påvirkninger, der kan give sygdom, der er anerkendt som en arbejdsskade, i Erhvervssygdomsfortegnelsen. Fortegnelsen kan findes gennem arbejdsskadestyrelsens hjemmeside. En sygdom vil selvsagt have størst chance for at blive anerkendt, hvis den er opført i Erhvervssygdomsfortegnelsen, men kan dog anerkendes, eksempelvis, hvis erhvervssygdomsudvalget indstiller til arbejdsskadestyrelsen, at det er overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdspladsen.

Arbejdsulykke

En arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som er sket efter en hændelig påvirkning. Det er et krav, at både hændelsen og påvirkning skal være pludselig og højst vare 5 dage, da der ellers potentielt kan være tale om en arbejdssygdom i stedet.

En ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis den er sket i forbindelse med arbejdet og de forhold det er foregået under. Der er således tale om et krav om årsagssammenhæng, idet der skal være en sammenhæng mellem skaden og det udførte arbejde. Hvis der blot er tale om en tilfældig skade i arbejdstiden, som ikke i øvrigt har sammenhæng med arbejdet, vil det ikke være muligt at opnå erstatning.

Det er arbejdsskadestyrelsen, som vurderer, hvorvidt der er tale om en arbejdsulykke eller ej. For at foretage denne vurdering skal arbejdsstyrelsen have en række dokumenter.

  • Arbejdsgivers underskrift på, at ulykken har fundet sted samt eventuelle yderligere oplysninger.
  • Oplysninger om arbejdsgivers forsikringsselskab.
  • En lægeerklæring, som beskriver den skade, som er opstået på grund af hændelsen eller påvirkningen.

Arbejdsskadestyrelsen vil eventuelt bede om ekstra oplysninger om hændelsen eller påvirkningen. I nogle tilfælde vil styrelsen desuden konsultere sin egen lægekonsulent omkring årsagssammenhængen mellem skaden og hændelsen eller påvirkningen. Omvendt vil arbejdsskadestyrelsen dog ikke undersøge, om enten den tilskadekomne eller dennes arbejdsgiver kunne have forhindret hændelsen eller påvirkningen.

Sagens behandling

Hvem behandler sagen?

Der sondres igen mellem arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

For så vidt angår arbejdsulykker, så er det i første omgang arbejdsgiverens forsikringsselskab, som vurderer ulykken, herunder om der er tale om en arbejdsskade, og om skaden vil give varige mén eller ret til dækning af udgifterne til behandling. En skade vil ikke give ret til erstatning, hvis der ikke er varige mén. Selvom der ikke er varige mén, så kan der dog stadig være en ret til at få erstattet udgifterne til behandling

Hvis den tilskadekomne ikke er enige i forsikringsselskabets vurdering, så kan sagen indbringes for arbejdsskadestyrelsen, som selv vil vurdere den. En sag kan eksempelvis indbringes, hvis den tilskadekomne mener, at ulykken vil give varige mén, og forsikringsselskabet ikke er af den opfattelse.

Under alle omstændigheder vil arbejdsgivers forsikringsselskab indbringe sagen for arbejdsskadestyrelsen, hvis forsikringsselskabet mener, at der er ret til erstatning ud over dækning af udgifterne til behandling.

Er der tale om en erhvervssygdom, så vil det altid være arbejdsskadestyrelsen, som behandler sagen.

Part i sagen

Den tilskadekomne er part i sin sag. På den baggrund har den pågældende en række rettigheder, herunder den udvidede ret til aktindsigt i sagens dokumenter efter forvaltningsloven.

Undersøgelse af sagen

Når arbejdsskadestyrelsen har modtaget sagen, vil den undersøge, om skaden er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Der vil hermed blive foretaget en vurdering af, om skaden er omfattet af loven, eller om den må afvises.

Som nævnt ovenfor, så vil styrelsen i langt de fleste tilfælde indsamle flere oplysninger, for på den måde bedre at kunne belyse sagen. Arbejdsskadestyrelsen har mulighed for at indhente alle de oplysninger, som den skønner er relevant for sagen, herunder oplysninger fra læger, sygehuse, SKAT og kommunen. Derudover har arbejdsgiveren også en pligt til at afgive oplysninger.

Den tilskadekomne vil løbende modtage kopier af alle udgående breve. De orienterende breve er ikke afgørelser i forvaltningslovens forstand, hvorfor de ikke kan ankes til en anden instans.

Anerkendelse som arbejdsskade

Hvis skaden opfylder kravene i arbejdsskadeloven, kan den anerkendes som en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen vil sende en afgørelse til den tilskadekomne, som vil oplyse vedkommende om, hvorvidt skaden er blevet klassificeret som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. I samme ombæring vil arbejdsskadestyrelsen desuden meddele den tilskadekomne, om vedkommende har ret til erstatning. Hvis skade ikke opfylder lovens krav, så vil den tilskadekomne modtage en afvisning.

Udmåling af erstatning

Der findes to typer af erstatning:

  • Erstatning for varige mén
  • Erstatning for tab af erhvervsevne.

Der kan tildeles erstatning for varige mén, hvis en arbejdsskade har medført gener for den tilskadekomne i dennes hverdag. Generne skal være varige før der opnås ret til erstatning. Heri ligger, at der ikke kan ydes erstatning for gener af midlertidig karakter. Der er en række krav, som skal være opfyldt før der kan tildeles erstatning for mén, bl.a. skal ménet være mindst 5 procent.

Tab af erhvervsevne betyder, at skaden har medført en forringet mulighed for at tjene penge ved arbejde. Efter arbejdsskadeloven gælder der en ret til erstatning, hvis erhvervsevnen er nedsat med mere end 15 procent. Erstatningen udbetales enten løbende eller som et engangsbeløb alt efter, hvor meget erhvervsevnen er nedsat for den pågældende.

Hvis den skadelidte har ret til erstatning, kan det have den konsekvens, at sagen midlertidigt må udsættes indtil skadens omfang præcist er klarlagt. Den skadelidte vil i disse tilfælde modtage besked om den forventede udsættelsestid.

Der kan i visse tilfælde træffes en midlertidig afgørelse, hvis det er klart, at skadens omfang i hvert fald berettiger til mindste erstatning, uanset at den endelige procentdel ikke er endeligt fastlagt.

Tidsfrister

Sagens behandling

Der gælder forskellige tidsfrister for sagsbehandlingen alt efter typen af skaden og skadens omfang. Som nævnt kan sagsbehandlingen i visse tilfælde trække ud, hvis der endnu ikke kan fastsættes en endelig vurdering.

Anmeldelse af arbejdsulykker

Senest 3 måneder efter at skaden er anmeldt til arbejdsskadestyrelsen, skal styrelsen afgøre, om sagen må afvises som en arbejdsskade.

Senest 1 år efter sagens anmeldelse til arbejdsskadestyrelsen skal der træffes en afgørelse om godtgørelse og erstatning.

Anmeldelse af erhvervssygdomme

Senest 6 måneder efter, at en potentiel erhvervsbetinget sygdom er anmeldt, skal det afgøres, om sygdommen skal afvises. Denne frist gælder dog kun, hvis sygdommen er opført på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Hvis sygdommen ikke er opført på fortegnelsen, så kan sygdommen, som nævnt, kun anerkendes i erhvervssygdomsudvalget. Hvis sagen bliver henvist til udvalget, så gælder der en frist på 2 år. Den lange frist skyldes, at sådanne sager kan være vanskelige at afgøre.

Overskridelse af frister

Overskridelse af frister medfører ikke automatisk, at en skade eller sygdom må anerkendes som en arbejdsskade. Den tilskadekomne vil modtage meddelelse, hvis fristen vil blive overskredet.

Klage

Hvis en klageberettiget ikke er tilfreds med den afsagte afgørelse, så kan denne påklages. Ved en klage vil sagen typisk blive gennemgået på ny med henblik på at vurdere, om sagen er forløbet korrekt, og om afgørelsen i det hele taget er rigtig.

Alle der bliver berørt af en afgørelse om arbejdsskadeerstatning har ret til at klage over afgørelsen, herunder den tilskadekomne, dennes efterladte, arbejdsgiveren osv.

For at lette klageprocessen findes der en vejledende klageskabelon på arbejdsskadestyrelsens hjemmeside.

Hvis en klageberettiget ønsker at klage gælder der en frist på 4 uger fra afgørelsens modtagelse. Det er forudsat, at hvis afgørelsen sendes pr. brev, så er den modtaget senest 5 dage efter afsendelsen. Ved elektronisk forsendelse er det antagelsen, at afgørelsen allerede er modtaget dagen efter.

En eventuel klage skal sendes til arbejdsskadestyrelsen. Det skal her bemærkes, at ved en klage, kan afgørelsen ændres til ugunst for en part, eksempelvis ved at nedsætte erstatningen. Ankestyrelsen er ikke bundet af, hvad der klages over, og kan således foretage en prøvelse af hele afgørelsen.

Klik her for at få tilbud fra advokater med speciale i arbejdsskadeerstatning