Når en person går bort, efterlader vedkommende sig typisk en arv. Denne arv vil skulle fordeles rundt på de personer, som er arvinger. Hvem der er arvinger afgøres efter arveloven.
Hvis afdøde ikke har oprettet et testamente, så vil fordelingen af arven i vid udstrækning foregå efter reglerne i arveloven, som kort er gennemgået nedenfor. Hvis afdøde derimod har oprettet et testamente, så vil det naturlige udgangspunkt være at forholde sig til dette.
Efter arveloven er det af relevans om afdøde efterlader sig en ægtefælle eller ej, da det har indvirkning på hvordan arven fordeles.
Hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle, og har vedkommende ikke oprettet et testamente, så fordeles ejendelene ud fra princippet om slægtsarv. Slægtsarven bliver fordelt inden for tre arveklasser:
Livsarvinger er vedkommendes børn, børnebørn og deres efterkommere, samt børn, som afdøde har adopteret. Første arveklasse arver som udgangspunkt alle afdødes ejendele, hvis der ikke er oprettet et testamente.
Forældrelinjen består af afdødes forældre, og hvis de er borte, afdødes søskende, halvsøskende og deres efterkommere. Anden arveklasse arver først, hvis der ikke er nogen arvinger i første arveklasse.
Bedsteforældrelinjen omfatter afdødes bedsteforældre, og hvis de er borte, afdødes forældres søskende, altså mostre, fastre, farbrødre og morbrødre. Tredje arveklasse er også først, hvis der ikke er flere arvinger i hverken første eller anden arveklasse.
Afdødes livsarvinger er samtidig tvangsarvinger. Dette betyder, at de har krav på 25% af den efterladte formue, hvorfor afdøde ikke selv kan bestemme over denne.
Friarven udgør 75 % af formuen. Det er kun første arveklasse, der er tvangsarvinger. Derimod er hverken anden arveklasse eller tredje arveklasse tvangsarvinger, hvorfor disse kun arver, hvis afdøde ikke har bestemt andet ved testamente.
Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og samtidig ikke har oprettet et testamente, så vil arven, som nævnt, blive fordelt efter arvelovens regler.
Hvis afdøde efterlader sig livsarvinger, så vil ægtefællen arve den ene halvdel af formuen, mens børn eller deres efterkommere vil arve den anden halvdel. Hvis afdøde derimod ikke efterlader sig arvinger i første arveklasse, så vil ægtefællen arve hele formuen.
I tilfælde af, at afdøde vælger at oprette et testamente, så bør vedkommende være opmærksom på, at ægtefællens tvangsarv vil udgøre 25 % af formuen, hvis der ikke er børn, hvorfor vedkommende, som det også er tilfældet, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger, vil have en friarv på 75 %, som han eller hun selv kan disponere over.
Hvis der både er en efterladt ægtefælle og livsarvinger, og der samtidig er oprettet testamente, så vil tvangsarven blive fordelt mellem henholdsvis ægtefællen og livsarvingerne med en halvdel til hver.
Såfremt der foreligger et ønske om først og fremmest at begunstige den efterladte ægtefælle på bekostning af de øvrige tvangsarvinger, så er det muligt ved et testamente at sikre, at længstlevende ægtefælle arver samlet 87,5 % af den samlede formue.
Længstlevende ægtefælle har en række rettigheder i forbindelse med arvens fordeling. For det første har længstlevende ægtefælle en ret til at sidde i uskiftet bo med ægtefællernes fælles livsarvinger, altså børn, børnebørn osv., hvorimod førstafdøde ægtefælles særlivsarvinger skal samtykke.
For det andet har længstlevende ægtefælle en ret til forlods at udtage de genstande, der udelukkende tjener til vedkommendes personlige brug, samt genstande der er erhvervet til mindreårige børn. Ligeledes har længstlevende ægtefælle også en ret til i et vist omfang at overtage forskellige genstande i dødsboet til vurderingsbeløbet.
Såfremt både ægtefællen og en arving ønsker samme genstand, så har ægtefællen fortrinsret. Fortrinsretten viger dog fra bestemmelser i et eventuelt testamente eller en samejeoverenskomst.
Den længstlevende ægtefælle har også ret til sammenlagt at udtage et beløb på 600.000 kr. af dødsboet. Denne ret betegnes som ægtefællens suppleringsarveret.
Reglen er en ret for længstlevende ægtefælle til at udtage de første 600.000 kr. af boet. Det er samtidig en ret der går forud for livsarvingernes ret til tvangsarv. Såfremt boet er tømt efter, at de 600.000 kr. er udtaget, så afsluttes bobehandlingen der. Er der efterfølgende et overskydende beløb, så fordeles dette mellem de øvrige livsarvinger.
Ved beregningen af de 600.000 kr., medtages hele fællesboet, særejer, beløb fra livsforsikringer og pensionsordninger, samt forsørgertabserstatning der kommer til udbetaling til længstlevende som følge af dødsfaldet. Dog medregnes længstlevendes egne pensionsordninger ikke.
I det tilfælde, at afdøde slet ingen arvinger efterlader sig, altså hverken ægtefælle eller arvinger i første, anden eller tredje arveklasse, så vil statskassen overtage den efterladte formue.
I visse tilfælde kan formuen tilfalde samleveren, hvis afdøde har en, men dette kræver typisk, at de har levet sammen i adskillige år. I dette tilfælde må det tilrådes, at afdøde opretter et testamente, hvis han eller hun vil undgå, at statskassen overtager formuen, eller hvis afdøde vil sikre sig, at eksempelvis en samlever overtager vedkommendes formue.
Arven udbetales fra det pengeinstitut, og eventuelle værdigenstande i form af smykker eller lignende fordeles blandt arvingerne og bringes hjem.
For at man kan få udbetalt sin arv, er der en række faser man skal igennem.
Den tid, der maksimalt kan gå fra dødsboet er afsluttet og indberettet til Skifteretten og SKAT, og når arven udbetales, er 3 til 12 måneder.
Dette kan ske, hvis alle arvinger er enige om, at du får udbetalt arv før boet er endeligt afsluttet.
Hvis du får en a conto fordeling af din arv, så skal boet give Skattestyrelsen besked. Dette skal ske senest 4 uger efter den dag, hvor du modtager a conto fordeling af din arv.
Man er ikke forpligtet til at betale gæld eller arve penge fra nogen undtagen din ægtefælle. At være så forgældet som arving, at det kan komme kreditorer til gode, er en hyppig årsag til at nægte arv.
Et dokument som en "arvefritagelse" kan bruges til at afstå arv. Som et resultat vil arven "springe dig over’’ og gå til dit afkom i stedet for dine kreditorer.
Har man oprettet en ægtepagt i løbet af ens liv, kan man også undgå at arve sin ægtefælles eventuelle gæld. Man kan altid afvise den arv man er berettiget til fra sine forældre, børn eller andre. Du kan give afkald på arven, så længe dine børn er dem, der ender med den.
Når du arver penge fra dine forældre og samtidigt har meget gæld, vil dine kreditorer tage dem fra dig. At give afkald på arven vil forhindre dine kreditorer i at få den fra dig.
Du behøver ikke at komme med en detaljeret beskrivelse. Vores eksperter vil validere din sag, før vi matcher dig med relevante rådgivere.