Arv

Arv

Når en person går bort, efterlader vedkommende sig typisk en arv. Denne arv vil skulle fordeles rundt på de personer, som er arvinger. Hvem der er arvinger afgøres efter arveloven. Hvis afdøde ikke har oprettet et testamente, så vil fordelingen af arven i vid udstrækning foregå efter reglerne i arveloven, som kort er gennemgået nedenfor. Hvis afdøde derimod har oprettet et testamente, så vil det naturlige udgangspunkt være at forholde sig til dette.

Efter arveloven er det af relevans om afdøde efterlader sig en ægtefælle eller ej, da det har indvirkning på hvordan arven fordeles.

Afdøde efterlader ikke ægtefælle

Hvis afdøde ikke efterlader sig ægtefælle, og har vedkommende ikke oprettet et testamente, så fordeles ejendelene ud fra princippet om slægtsarv. Slægtsarven bliver fordelt inden for tre arveklasser:

  • 1. Livsarvinger – Afdødes livsarvinger er vedkommendes børn, børnebørn og deres efterkommere. Disse kaldes også for første arveklasse. Denne kategori inkluderer også børn, som afdøde legalt har adopteret.
  • 2. Forældrelinjen – Den anden arveklasse består af afdødes forældre, og dels deres livsarvinger, hvis de er borte, altså afdødes søskende, halvsøskende og deres efterkommere.
  • 3. Bedsteforældrelinjen – Den tredje arveklasse omfatter afdødes bedsteforældre, og hvis de er borte, afdødes forældres søskende, altså mostre, fastre, farbrødre og morbrødre. Afdødes fætre og kusiner kan dog ikke arve ham eller hende.

Første arveklasse arver som udgangspunkt alle afdødes ejendele, hvis der ikke er oprettet et testamente. Anden arveklasse arver først, hvis der ikke er nogen arvinger i første arveklasse. Hvis afdøde eksempelvis har et barnebarn, så vil han eller hun arve før forældre eller søskende. Således arver tredje arveklasse også først, hvis der ikke er flere arvinger i hverken første eller anden arveklasse, eksempelvis, hvis afdøde er ugift og barnløs, forældrene er gået bort, og han eller hun samtidig er enebarn. I dette tilfælde vil arven tilfalde bedsteforældre eller deres livsarvinger, altså mostre, fastre, farbrødre eller morbrødre. Som nævnt ovenfor, så kan fætre og kusiner ikke arve efter arveloven, hvorfor afdøde er nødt til at oprette et testamente for at begunstige dem.

Afdødes arvinger vil som udgangspunkt arve lige, hvis der ikke er bestemt andet ved testamente. Dette betyder, at hvis afdøde efterlader sig to børn, så vil de hver især arve 50 % af formuen. Der gælder i den forbindelse et repræsentationsprincip, som bestemmer, at hvis det ene barn eksempelvis er gået bort, så vil hans eller hendes efterkommere træde i stedet, således, at de deler den arv, som ellers tilfaldt det pågældende barn. Dette princip gælder for alle tre arveklasser med undtagelse af fætre og kusiner, som ikke legalt kan arve, medmindre der er bestemt andet ved testamente. Dette betyder, at hvis afdøde ikke efterlader dig arvinger i første arveklasse, så vil forældrene hver arve halvdelen af formuen. Hvis en af forældrene er gået bort, så vil den arv, som tilkom dem blive fordelt ud på deres arvinger, typisk afdødes søskende, men det kan også være afdødes nevøer, niecer eller deres arvinger.

Første arveklasse, afdødes livsarvinger, er samtidig tvangsarvinger. Dette betyder, at de har krav på 25 % af den efterladte formue, hvorfor afdøde ikke selv kan bestemme over denne. Tvangsarven står i modsætning til friarven, som afdøde selv kan råde over. Friarven udgør 75 % af formuen. Der er her vigtigt at bemærke, at det kun er første arveklasse, altså børn, børnebørn, samt deres efterkommere, der er tvangsarvinger. Derimod er hverken anden arveklasse eller tredje arveklasse tvangsarvinger, hvorfor disse kun arver, hvis afdøde ikke har bestemt andet ved testamente.

Afdøde efterlader ægtefælle:

Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, og samtidig ikke har oprettet et testamente, så vil arven, som nævnt, blive fordelt efter arvelovens regler.

Hvis afdøde efterlader sig livsarvinger, altså børn, børnebørn eller deres efterkommere, så vil ægtefællen arve den ene halvdel af formuen, mens børn eller deres efterkommere vil arve den anden halvdel. Hvis afdøde derimod ikke efterlader sig arvinger i første arveklasse, så vil ægtefællen arve hele formuen. Heraf følger, at de øvrige arveklasser ikke vil komme i spil, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle.

I tilfælde af, at afdøde vælger at oprette et testamente, så bør vedkommende være opmærksom på, at ægtefællens tvangsarv vil udgøre 25 % af formuen, hvis der ikke er børn, hvorfor vedkommende, som det også er tilfældet, hvis afdøde efterlader sig livsarvinger, vil have en friarv på 75 %, som han eller hun selv kan disponere over. Hvis der både er en efterladt ægtefælle og livsarvinger, og der samtidig er oprettet testamente, så vil tvangsarven blive fordelt mellem henholdsvis ægtefællen og livsarvingerne med en halvdel til hver. Såfremt der foreligger et ønske om først og fremmest at begunstige den efterladte ægtefælle på bekostning af de øvrige tvangsarvinger, så er det muligt ved et testamente at sikre, at længstlevende ægtefælle arver samlet 87,5 % af den samlede formue.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at længstlevende ægtefælle har en række rettigheder i forbindelse med arvens fordeling. For det første har længstlevende ægtefælle en ret til at sidde i uskiftet bo med ægtefællernes fælles livsarvinger, altså børn, børnebørn osv., hvorimod førstafdøde ægtefælles særlivsarvinger skal samtykke. For det andet har længstlevende ægtefælle en ret til forlods at udtage de genstande, der udelukkende tjener til vedkommendes personlige brug, samt genstande der er erhvervet til mindreårige børn. Ligeledes har længstlevende ægtefælle også en ret til i et vist omfang at overtage forskellige genstande i dødsboet til vurderingsbeløbet. Såfremt både ægtefællen og en arving ønsker samme genstand, så har ægtefællen fortrinsret. Fortrinsretten viger dog fra bestemmelser i et eventuelt testamente eller en samejeoverenskomst.

Ud over ovenstående, så har den længstlevende ægtefælle også ret til sammenlagt at udtage et beløb på 600.000 kr. af dødsboet. Denne ret betegnes som ægtefællens suppleringsarveret. Reglen er en ret for længstlevende ægtefælle til at udtage de første 600.000 kr. af boet. Det er samtidig en ret der går forud for livsarvingernes ret til tvangsarv. Såfremt boet er tømt efter, at de 600.000 kr. er udtaget, så afsluttes bobehandlingen der. Er der efterfølgende et overskydende beløb, så fordeles dette mellem de øvrige livsarvinger. Ved beregningen af de 600.000 kr., medtages hele fællesboet, særejer, beløb fra livsforsikringer og pensionsordninger, samt forsørgertabserstatning der kommer til udbetaling til længstlevende som følge af dødsfaldet. Dog medregnes længstlevendes egne pensionsordninger ikke. Suppleringsarven sikrer, at selvom

Afdøde efterlader ingen arvinger:

I det tilfælde, at afdøde slet ingen arvinger efterlader sig, altså hverken ægtefælle eller arvinger i første, anden eller tredje arveklasse, så vil statskassen overtage den efterladte formue. I visse tilfælde kan formuen tilfalde samleveren, hvis afdøde har en, men dette kræver typisk, at de har levet sammen i adskillige år. I dette tilfælde må det tilrådes, at afdøde opretter et testamente, hvis han eller hun vil undgå, at statskassen overtager formuen, eller hvis afdøde vil sikre sig, at eksempelvis en samlever overtager vedkommendes formue.

Klik her for at få tilbud fra advokater med speciale i arveret

Det er helt gratis og uforpligtende