Arveafgift - Beregning af arveafgift og satser

Arveafgift og boafgift

Arver du over 301.900 kr. skal du betale en såkaldt arveafgift til staten. Arveafgiften hedder i dag en boafgift, men i folkemunde kaldes den fortsat arveafgift. Procentsatsen for arveafgiften eller boafgiften varierer alt afhængigt af relationen mellem afdøde og arvingen.

Ved at udfærdige et testamente i god tid er det muligt at diktere præcis hvilke arvinger, der får hvad. I nogle tilfælde vil det også være muligt at reducere arveafgiften. Vi anbefaler alle at oprette et testamente, delvist for at minimere arveafgiften men også alene for at tage hensyn til familie og kommende arvinger i god tid.Læs mere om, hvad et testamente koster her.

Klik her for at få tilbud fra advokater eller jurister med speciale i arveret

 

Arveafgift satser

Arveafgiften varierer alt efter hvilken relation, afdøde har til arvingen. Overordnet set findes der tre forskellige satser for boafgiften:

  • 0% i boafgift: Ægtefæller og registrerede partnere.
  • 15% i boafgift: Den "nærmeste familie" herunder forældre, børn, børnebørn og oldebørn.
  • 15% i boafgift + 25% i tillægsboafgift: Alle andre herunder søskende, venner osv.

Den nærmeste familie er et bredere begreb, der dog dækker over afdødes børn, stedbørn, adoptivbørn, børnebørn, oldebørn, forældre, afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefæller, afdødes samlever (såfremt denne har boet sammen med afdøde i minimum 2 år), personer afdøde har haft eller snart får børn med samt afdødes børns ikke fraseparerede eller fraskilte ægtefæller. Læs mere om, hvordan arven bedst videregives her.

Det er altså både familie og venner, der falder ind under begrebet "nærmeste familie", såfremt venner har boet sammen i flere år med afdøde umiddelbart inden dennes død. Søskende falder ind under "alle andre" og skal derfor betale 15% i boafgift samt yderligere 25% i tillægsboafgift. Samlet set betyder dette at arveafgiften reelt lander på 36.25 %.

Beregning af arveafgift

Beregning af arveafgiften kræver tre ting: Selve beløbet der efterlades i arv, bundfradragssatsen for dødsåret (2020: 301.900 kr.), samt viden om arvingens boafgiftsklasse. Bemærk, at hvis der er tale om bodeling efter et uskiftet bo er der 2 x bundfradrag.

 

Eksempel 1: Enlig med børn

arveafgift for enlige med børn

 

Morten er enlig og har to børn. Morten dør og efterlader sig en arv på 1 million kroner.

Den efterladte arv på 1 million kroner fratrækkes først bundfradraget på 301.900 kr. da der ikke skal betales boafgift/arveafgift af bundfradraget. Herefter er der 698.100 kr. tilbage, som Mortens børn skal betale boafgift/arveafgift af.

Boafgiften for Mortens børn udgør 15%, da de hører under ”nærmeste familie”. Derfor skal Mortens børn betale 104.715 kr. i boafgift, da dette udgør 15% af de 698.100 kr. Dette beløb skal således fratrækkes den oprindelige bruttoarv på 1 million kroner. Efter at arveafgift er betalt, er der derfor 895.285 kr. tilbage. Dette beløb deles mellem de to børn, der derfor hver modtager 447.642 kr. i arv efter arveafgiften er betalt.

 

Eksempel 2: Enlig med børn og ven tilføjet i testamentet

arveafgift for enlige med børn og ven

Morten er enlig, og har 2 børn samt en god ven, han i et testamente har valgt at testamentere 500.000 kr. til. Morten efterlader sig en samlet arv på 2 millioner kroner. Igen fratrækkes bundfradraget på 301.900 kr. først fra arven på 2 millioner kroner. Dette giver 1.698.100 kr. Herefter fratrækkes boafgiften på 15 % fra dette beløb, hvilket giver en arveafgift på 254.715 kr. Efter boafgiften indledningsvis er fratrukket er der 1.745.285 kr. i arv.

Mortens ven skal ifølge testamentet arve 500.000 kr. hvilket udgør 25% af den totale bruttoarv på 2.000.000 kr. Derfor skal Mortens ven også ”kun” betale 25% af den samlede boafgift på 254.715 kr. Dette udgør således 63.678,75 kr. som skal fratrækkes hans arv på 500.000 kr. Efter at Mortens ven har betalt boafgiften er der således 436.321,25 kr.

Men fordi at han er en ven, og derfor ikke tilhører ”den nærmeste familie”, skal han betale yderligere 25 % i tillægsboafgift. Da bundfradraget ikke gør sig gældende, når der er tale om tillægsboafgiften, skal Mortens ven betale 25% i tillægsboafgift af hans arv på 436.321,25 kr. hvilket udgør 109.080 kr.   

Mortens ven ender derfor med at få en arv på 326.177,81 kr.
Resultatet havde været det samme, hvis Morten havde testeret penge til en søster eller en bror, da de også er i samme arveklasse, og derved skal betale den fulde arveafgift.

Herefter er der børnenes andel af arven, som udgør 1,5 millioner kroner, når Mortens vens andel er fratrukket. Da børnene andel udgør 75% af den totale arv, skal de derfor også betale 75% af boafgiften på 260.385 kr. hvilket udgør

De skal derfor betale 195.288,75 kr. i boafgift, og arver således samlet set 1.304.711,75 kr. Hvert barn arver derfor 652.355,63 kr.

I det her tilfælde er det også værd at notere, at Mortens to børn er tvangsarvinger, og derved samlet skal have minimum 25 % af arven. Havde Morten testeret eksempelvis 1.800.000 af sin formue på 2.000.000 kr. til sin ven, ville testamentet være ugyldigt og ville i værste fald blive tilsidesat og i bedste fald udsat for en tolkning.

 

Eksempel 3: Ægtefælle og uden børn

arveafgift for ægtefælle uden børn

Morten dør og har en hustru, som han har levet sammen med i 35 år. Da hustruen er en ægtefælle, så skal hun ikke betale arveafgift. Det vil sige, at hvis Morten efterlader sig en arv på 1.000.000 kr., så overtager hustruen 1.000.000 kr.

 

Kan man undgå arveafgiften?

Ja det er heldigvis muligt, at reducere den voldsomme arveafgift. Der findes i alt to forskellige metoder, man kan benytte sig af. Hvilken metode der er bedst, afhænger af din relation til personen, du ønsker at tilgodese.

 

Klik her for at få tilbud fra advokater eller jurister med speciale i arveret

 

Læs vores andre populære ordbogsartikler her: