Arvereglerne findes i arveloven, der sidst blev redigeret i 2008. Vil du vide mere om tvangsarv, testamenteskrivning og suppleringsarv, er det i arveloven, at du skal kigge – men det kan være svært at tyde det juridiske sprog, hvorfor anvendelsen af advokater til arveretlige forhold er anbefalet.
Arveloven adskiller sig fra andre love såsom Aftaleloven og Ansvars- og Erstaningsloven på den måde, at arveloven er meget konkret anlagt. Du kan finde direkte svar på dine spørgsmål og finde direkte skrivelser i arveloven, hvorimod de to sidstnævnte i langt højere grad ligger op til tolkning frem og tilbage og vurderinger. Arvereglerne og arveloven er meget konkrete og til at forstå, hvis man bruger tid på at sætte sig ind i dem.
Arveloven er inddelt som følger:
Hvilke slætninge arver dig, og hvor meget skal de arve? Dette kan du finde ud af i de første 8 paragraffer i arveloven, der udelukkende omhandlander slægtninge, og altså ikke ægtefælle. Der er både bestemmelser om kvantitativ og kvalitativ udtagelse i henhold til slægtninge at finde her. Slægtsninges tvangsarv er også nedfældet i AL § 5.
Læs mere om tvangsarv her.
Hvor arvelovens § 1-8 omhandlede slægtninges arveret, omhandler § 9-16 den længstlevende ægtefælles arveret samt svogerskabsarven efter den længstlevende ægtefælle. Reglerne om arv til den længstlevende efterfælle er relativt komplekse, og derfor er et helt kapitel også dedikeret dertil.
Hovedreglen for den længstlevende ægtefælle er, at denne arver halvdelen af førstafdødes boslod. Derudover har den længstlevende ægtefælle mulighed for at få en suppleringsarv på op til 650.000kr i 2011. I §§ 12 og 13 er der nedskrevet regler for kvalitativ og kvantitativ udtrækkelse af førstafdødes genstande i tilfælde af både fælleseje og særeje.
Længstlevende ægtefælle har også ret til tvangsarv efter AL § 10.
AL §§ 15 og 16 beskriver, hvad der sker, når længstlevende dør efter at have benyttet sig af enten suppleringsarven, eller hvis denne arvede hele førstafdøde, da denne ingen børn havde.
Reglerne om uskiftet bo er både mange og komplicerede, og dette er sandsynligvis det mest uigennemskuelige afsnit af arveloven. Hvornår længstlevende kan sidde i uskiftet bo, hvornår accept er kravet, hvad der sker i tilfælde af misbrug, hvornår et uskiftet bo kan omstødes og et væld af andre ting er beskrevet i arvelovens § 17-34.
Især i dette afsnit anbefaler vi, at du tager kontakt til en advokat, hvis du har spørgsmål til emnet. Reglerne er mange og komplekse.
Omkring 1/4 af alle ægtepar vælger uskiftet bo, og derfor er der også god mening i at gøre sig bekendt med disse regler og de muligheder samt begrænsninger, der medfølger.
Arvelovens § 35-49 er en gang blandet landhandel, der ikke har den største praktiske betydning.
Fra AL § 50 til § 92 er der flere kapitler, der alle sammen omhandler arv, testamenter og testationskompetence.
Et udsnit af de vigtigste paragraffer følger herunder:
Derudover følger der regler om permutation efter § 92, hvilket dog også sjældent benyttes.
Sidst, men ikke mindst, indeholder arveloven et par blandede bestemmelser om blandt andet ikræfttræden, dødsgaver samt overlevelseskravet. Disse er lige nemme at forstå og læse.
Som nævnt til at starte med er arveloven ikke den mest komplekse lov i Danmark, men hvad den mangler i kompleksitet, gør den op i størrelser. Der er mange paragraffer og mange ting at tage hensyn til, og står du overfor at skulle lave et testamente, at skulle fordele en arv eller lignende arveretligt foretagende, kan vi anbefale at tage kontakt til en advokat for at være på den sikre side.
Har du spørgsmål til arveretlige situationer, er du velkommen til at stille os et spørgsmål i den juridiske brevkassen til højre!
