Arveregler og arveloven

Arveregler og arveloven

Arvereglerne findes i arveloven, der sidst blev redigeret i 2008. Vil du vide mere om tvangsarv, testamenteskrivning og suppleringsarv, er det i arveloven, at du skal kigge – men det kan være svært at tyde det juridiske sprog, hvorfor anvendelsen af advokater til arveretlige forhold er anbefalet.

Arveloven adskiller sig fra andre love såsom Aftaleloven og Ansvars- og Erstaningsloven på den måde, at arveloven er meget konkret anlagt. Du kan finde direkte svar på dine spørgsmål og finde direkte skrivelser i arveloven, hvorimod de to sidstnævnte i langt højere grad ligger op til tolkning frem og tilbage og vurderinger. Arvereglerne og arveloven er meget konkrete og til at forstå, hvis man bruger tid på at sætte sig ind i dem.

Arveloven er inddelt som følger:

§ 1-8 – Slægtninges arveret

Hvilke slætninge arver dig, og hvor meget skal de arve? Dette kan du finde ud af i de første 8 paragraffer i arveloven, der udelukkende omhandlander slægtninge, og altså ikke ægtefælle. Der er både bestemmelser om kvantitativ og kvalitativ udtagelse i henhold til slægtninge at finde her. Slægtsninges tvangsarv er også nedfældet i AL § 5.

Læs mere om tvangsarv her.

§ 9-16: Ægtefællens arveret og svogerskabsarv efter længstlevende ægtefælle

Hvor arvelovens § 1-8 omhandlede slægtninges arveret, omhandler § 9-16 den længstlevende ægtefælles arveret samt svogerskabsarven efter den længstlevende ægtefælle. Reglerne om arv til den længstlevende efterfælle er relativt komplekse, og derfor er et helt kapitel også dedikeret dertil.

Hovedreglen for den længstlevende ægtefælle er, at denne arver halvdelen af førstafdødes boslod. Derudover har den længstlevende ægtefælle mulighed for at få en suppleringsarv på op til 650.000kr i 2011. I §§ 12 og 13 er der nedskrevet regler for kvalitativ og kvantitativ udtrækkelse af førstafdødes genstande i tilfælde af både fælleseje og særeje.

Længstlevende ægtefælle har også ret til tvangsarv efter AL § 10.

AL §§ 15 og 16 beskriver, hvad der sker, når længstlevende dør efter at have benyttet sig af enten suppleringsarven, eller hvis denne arvede hele førstafdøde, da denne ingen børn havde.

§ 17-34: Uskiftet bo

Reglerne om uskiftet bo er både mange og komplicerede, og dette er sandsynligvis det mest uigennemskuelige afsnit af arveloven. Hvornår længstlevende kan sidde i uskiftet bo, hvornår accept er kravet, hvad der sker i tilfælde af misbrug, hvornår et uskiftet bo kan omstødes og et væld af andre ting er beskrevet i arvelovens § 17-34.

Især i dette afsnit anbefaler vi, at du tager kontakt til en advokat, hvis du har spørgsmål til emnet. Reglerne er mange og komplekse.

Omkring 1/4 af alle ægtepar vælger uskiftet bo, og derfor er der også god mening i at gøre sig bekendt med disse regler og de muligheder samt begrænsninger, der medfølger.

§ 35-49: Blandede kapitler

Arvelovens § 35-49 er en gang blandet landhandel, der ikke har den største praktiske betydning.

  • §35-39: Arvehenstand for længstlevende ægtefælle. Hvornår kan, og hvad er det retslige følger af arvehenstand for længstlevende ægtefælle.
  • § 40: Kort paragraf om testamentearvingers ret til overtagelse efter vurdering. Begrænset praktisk benyttelse.
  • §47-47: Aftale om arv samt arveforskud. Det er muligt at aftale et arveforskud, men dette er der naturligvis også visse følger af redigeret i dette kapitel.
  •  § 48-49: Udelukkelse og bortfald af arveret. Er du skyld i en persons død, bortfalder din arveret. Det samme sker også i et andet og særdeles begrænset antal tilfælde.

§ 50-92: Testamenter

Fra AL § 50 til § 92 er der flere kapitler, der alle sammen omhandler arv, testamenter og testationskompetence.

Et udsnit af de vigtigste paragraffer følger herunder:

  • §50: Arvelader kan ikke råde over tvangsarv. Desuden er det muligt at begrænse tvangsarven til 1 million kroner per arving jf. AL § 50 stk. 2.
  • § 63: Notartestamente. Hvad er, hvordan oprettes, og hvad betyder et notartestamente.
  • § 64: Vidnetestamente. Hvad er, hvordan oprettes, og hvad betyder et vidnetestamente.
  • § 65: Nødtestamente. Hvad er, hvordan oprettes, og hvad betyder et nødtestamente?
  • § 66: Indbotestamente. Hvad er, hvordan oprettes, og hvad betyder et indbotestamente?
  • § 67: Tilbagekaldelse af testamente. Det er muligt at tilbagekalde et testamente, såfremt det ikke er gjort uigenkaldeligt.
  • § 68: Uigenkaldeligt testamente. Hvordan man gør et testamente uigenkaldeligt, så det ikke kan hverken ændres eller tilbagetrækkes.
  • § 87: Udvidet samlevertestamente. To personer, der har boet lang tid sammen eller har børn sammen, kan tegne et udvidet samlevertestamente, der stiller dem som gifte ved død.
  • § 91: Accept af testation. Ønsker en arvelader at testere over visse genstande (indbo i fælles hjem, motorkøretøjer anvendt af begge og så videre), der er fælleseje, kræves den anden ægtefælles accept.

Derudover følger der regler om permutation efter § 92, hvilket dog også sjældent benyttes.

§ 93-105: Andet

Sidst, men ikke mindst, indeholder arveloven et par blandede bestemmelser om blandt andet ikræfttræden, dødsgaver samt overlevelseskravet. Disse er lige nemme at forstå og læse.

Som nævnt til at starte med er arveloven ikke den mest komplekse lov i Danmark, men hvad den mangler i kompleksitet, gør den op i størrelser. Der er mange paragraffer og mange ting at tage hensyn til, og står du overfor at skulle lave et testamente, at skulle fordele en arv eller lignende arveretligt foretagende, kan vi anbefale at tage kontakt til en advokat for at være på den sikre side.

Har du spørgsmål til arveretlige situationer, er du velkommen til at stille os et spørgsmål i den juridiske brevkassen til højre!

Se arveloven her.

Det er helt gratis og uforpligtende