Børnebidrag – satser, regler og fradrag

Forældre har pligt til at forsørge deres børn. En forælder, der ikke bor sammen med sit barn, kan således blive pålagt at betale børnebidrag til den forælder/person, som barnet bor hos.

Lav egen aftale om børnebidrag

Hvis forældre kan blive enige om barnets forsørgelse, kan de selv fastsætte en aftale, således at de ikke behøver inddrage statsforvaltningen, og de kan dermed også selv skræddersy en aftale, der passer til lige præcis deres forhold. I kan selv fastsætte et beløb, som i finder passende, eller i kan finde inspiration på statsforvaltningen hjemmeside, hvor det fremgår hvor meget statsforvaltningen ville fastlægge.

Statsforvaltningen har forsøgt at fremme denne metode, og gøre det nemmere for forældre, der selv ønsker at indgå en aftale ved at skabe en aftaleskabelon, som kan hentes på deres website (de skifter desværre ofte URL’er ofte, hvorfor vi desværre ikke kan henvise til et specifikt link). Denne blanket skal blot udskrives i to eksemplarer, så hver forældre får et eksemplar, samt udfyldes, dateres og underskrives i hånden. I vil således have en aftale i stand. Aftalen skal ikke indsendes til statsforvaltningen. Det er en god idé at læse Familiestyrelsens vejledning om aftaler af børnebidrag inden i udformer aftalen.

Hvem kan søge om bidrag?

Såfremt I ikke har mulighed for selv at blive enige om en aftale, så kan den person der afholder udgifterne til barnets forsørgelse kræve et bidrag fastsat af statsforvaltningen. Afgørelsen om bidrag fastsættes altså af statsforvaltningen med rekurs til Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

En betingelse for at du, som forsørger barnet, kan kræve bidrag er, at du har forældremyndigheden eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet, eller at du lovligt har barnet i pleje.

Når det nævnes, at du lovligt skal have barnet i pleje, betyder det ikke, at en plejetilladelse er fornøden, da det er tilstrækkeligt, at den person som er besidder af forældemyndigheden, har givet sin udtrykkelige eller stiltiende indforståelse med opholdet.

Hvis der er fælles forældremyndighed, og I deler udgifterne ved at forsørge barnet, eller barnet bor cirka lige meget hos hver forældre, er det klare udgangspunkt, at der ikke fastlægges et bidrag. Hvis barnet eksempelvis blot opholder sig 4-5 dage hos en forælder i en 14-dages periode, så vil normen være, at der fastsættes et bidrag.

Såfremt det er det offentlige, der afholder udgifter til barnets forsørgelse, så tilkommer retten til bidrag den pågældende offentlige myndighed eller institution.

Barnet eller den unge er ikke selv tillagt en ret til at søge om bidrag, og selv hvis den unge er flyttet i egen bolig, ændrer det ikke på dette. Dette er også gældende angående uddannelsesbidrag.

Bidragets størrelse

Det følger af BFL § 14, at bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Omstændighederne vil variere fra familie til familie, hvorfor statsforvaltningen også foretager et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.

Hvis du har en lav eller mellemindkomst, da vil bidraget normalt blive fastlagt til normalbidraget, som også anses som et minimumsbidrag, jf. BFL § 14, stk. 1, 2. pkt. Normalbidraget udgøres af summen af et grundbeløb og et tillæg, der begge reguleres hvert år pr. 1. januar. I 2012 udgør grundbeløbet 13.044 kr. årligt, hvilket svarer til 1.087 kr. om måneden. Tillægget udgør i 2012 1.692 kr. årligt, hvilket svarer til 141 kr. om måneden. Normalbidraget udgør således 1.228 kr. om måneden pr. barn.

Hvis bidragsbetaler har en høj indkomst, kan et forhøjet bidrag komme på tale. Ved denne vurdering tages især hensyn til den bidragspligtiges bruttoindkomst samt antallet af børn, som bidragsbetaler har forsørgelsespligt overfor. Det er som udgangspunkt ikke afgørende, hvad du som ansøger tjener, eller hvor store udgifterne er.

Der bliver hvert år udgivet vejledende retningslinjer for, hvor høj indtægten skal være, før bidraget kan blive forhøjet. Det er Ankestyrelsens Familieretsafdeling, som udgiver disse retningslinjer.

Normal bidraget med tillæg af

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

25 %

390.000 kr.

420.000 kr.

450.000 kr.

510.000 kr.

580.000 kr.

50 %

420.000 kr.

450.000 kr.

510.000 kr.

580.000 kr.

660.000 kr.

100 %

480.000 kr.

510.000 kr.

580.000 kr.

660.000 kr.

790.000 kr.

200 %

600.000 kr.

800.000 kr.

900.000 kr.

1,0 mill. kr.

1,1 mill. kr.

300 %

1,1 mill. kr.

1,4 mill. kr.

1,6 mill. kr.

1,8 mill. kr.

2,0 mill. kr.

Eksempel på beregning:

En far tjener 485.000 kr. Han har et barn.

Da han tjener mere end 480.000 kr. fastsætter man bidraget til normalbidraget med tillæg af 100 %.

Dvs. 1087 kr. (grundbeløb) + 1087(100 % tillæg af grundbeløbet) + 141 kr.(tillægget) = 2.315 kr. pr. måned.

Det skal dog bemærkes, at der udelukkende er tale om vejledende retningslinjer, og der altid vil foretages en konkret vurdering.

Hvem tilkommer bidraget?

Børnebidrag bliver som udgangspunkt betalt månedsvis forud. Bidraget tilkommer barnet, men dette er dog ikke ensbetydende med, at modtageren af bidraget skal holde bidraget adskilt fra sine øvrige midler, og ej heller at netop det modtagne skal anvendes til barnets forsørgelse.

Det faktum, at bidraget tilkommer barnet, har dog den betydning, at bidragskravet er unddraget kreditorforfølgning for bidragsmodtagerens gæld. Dette betyder også, at den bidragspligtige ikke kan søge bidragskravet fyldestgjort ved modregning med krav imod bidragsmodtageren, da dette vil betyde, at bidraget ikke tilkommet barnet.

Børnebidrag vil typisk komme på tale, når der er sket en ændring i barnets situation, fx ved forældrenes samlivsophævelse, separation eller skilsmisse. Bidragspligten kan dog også allerede blive aktuel ved barnets fødsel. Hvis I, som forældre, er gået fra hinanden, da vil være muligt at få bidraget udbetalt med tilbagevirkende kraft fra samlivsophævelsen. En betingelse for dette er dog, at ansøgningen om børnebidrag er indgivet inden 6 måneder. Hvis ikke bliver bidraget fastlagt fra det tidspunkt, hvor statsforvaltningen modtog ansøgningen.

Hvis den bidragspligtige ikke overholder denne pligt, kan du få det udbetalt af kommunen forskudsvis. Det er dog kun det normale børnebidrag, som du kan få udbetalt forskudsvis, hvilket vil sige, at hvis du er berettiget til et højere børnebidrag, udbetaler kommunen først denne del, når de har indhentet beløbet hos den bidragspligtige.

Hvis I selv har indgået en aftale, kan kommunen ikke udbetale forskudsvis, men de vil kunne hjælpe med at opkræve bidraget. Du skal blot medbringe aftalen hos din kommune.

Ændring og ophør af bidrag

Bidragspligten ophører, når barnet fylder 18 år. Hvis et barn indgår ægteskab inden det fylder 18 år ophører bidragspligten også, medmindre statsforvaltningen har bestemt andet.

Fastsatte bidrag kan ydermere også ændres til enhver tid, såfremt der foreligger en begrundet begæring herom hos statsforvaltningen. Justering af bidraget kan således ske i takt med den udvikling, der foregår hos forældrene og barnet, herunder tænkes bl.a. på forældrene og barnets lønforhold, barnets flytning eller en ændring i barnets ophold. Et forhøjet bidrag vil som udgangspunkt, blive nedsat hvis barnets indtægt overstiger ca. 3.000 kr. om måneden. Bidraget i sit hele vil normalt bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der udgør ca. 5.000 kr. om måneden.

Hvis der sker ændringer, vil den som udgangspunkt have virkning fra første forfaldsdag efter den trufne afgørelse. Dette princip vil dog i en række tilfælde blive fraveget, fx vil den have virkning fra et tidligere tidspunkt, hvis den tidligere afgørelse har været åbenbart urigtig, eller hvis en part har givet urigtige oplysninger til myndighederne.

Hvis forældre selv har indgået en aftale om børnebidrag, er det også muligt for statsforvaltningen at træffe anden afgørelse, hvis aftalen skønnes urimelig, forholdene har ændret sig eller aftalen strider mod barnets bedste, jf. BFL § 17.

Børnebidrag og skat

Normalbidraget er skattefri indkomst for børn under 18 år. Bidrag der rækker ud over normalbidrage bliver beskattet for den del hos barnet. Det vil dog ofte være skattefrit pga. personfradragets størrelse.

Den bidragspligtige har mulighed for at fradrage børnebidraget i den skattepligtige indkomst, for et bidragsbeløb der overstiger 1.644 kr. pr. år.(2011).

Særlige bidrag

Det er muligt at få en række ekstra bidrag i nogle særlige situationer. Det følger af BFL § 15, at der kan pålægges særlige bidrag i anledning af barnets dåb, konfirmation, sygdom, begravelse eller i anden særlig anledning. Faren kan blive pålagt at betale udgifterne til et barns fødsel samt til morens underhold to måneder før og en måned efter fødslen, jf. BFL § 19. Der kan endvidere også ved barnets dåb eller navngivning fastsættes et bidrag på normalbidragets grundbeløb.

Da en konfirmation kan være en omkostningsfuld affære, vil der normalt fastsættes et bidrag, der udgør 3 gange normalbidragets grundbeløb. Det er dog muligt at få et bidrag på 4 eller 5 gange normalbidragets størrelse, hvis bidragsbetaler har en høj indkomst og betaler normalbidrag + 50 %, 100 % eller mere. Hvis barnet ikke skal konfirmeres, kan der i stedet fastsættes et beklædningsbidrag, der udgør det samme som konfirmationsbidraget. Hvis du ønsker at søge om dåbs-, konfirmations- eller beklædningsbidrag, skal du søge inden 3 måneder, efter barnet henholdsvis er blevet døbt, konfirmeret, klassekammeraterne er blevet konfirmeret.

Normalbidrag til dåb i 2012:

          Kr. 1.087

Normalbidrag til konfirmation i 2012: (normalbidrag + 50 % udgør kr. 4.348 og normalbidrag + 100 % udgør kr. 5.435)

          Kr. 3.261

Normalbidraget ved fødsel udgør i 2012:

          Kr. 746

Normalbidrag til mors underhold omkring fødslen udgør i 2012 månedligt:

          Kr. 1.301

Uddannelsesbidrag

Det følger af BFL § 14, stk. 3, at der kan pålægges bidrag til undervisning eller uddannelse indtil barnets fyldte 24 år. Uddannelsesbidrag ophører ikke ved den unges indgåelse af ægteskab. Statsforvaltningen fastsætter kun et sådan bidrag, hvis bidragsbetaler har en forholdsvis høj indtægt. Det normale uddannelsesbidrag er normalbidragets grundbeløb (1.087 kr. pr. måned). Hvis barnet har en indtægt på 5.000 kr. om måneden, vil uddannelsesbidraget ligesom børnebidraget normalt bortfalde.

Du finder blanketter til ansøgning om de ovennævnte bidrag her.

Statsforvaltningens afgørelser

Hvis I er utilfredse med statsforvaltningens afgørelse, så er der mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. I den afgørelse som i vil/har modtage(t) af statsforvaltningen, fremgår det, hvordan i kan klage over den. Klagen skal blot sendes til jeres lokale statsforvaltning, som der efter sender klagen videre til Ankestyrelsen.

Det er helt gratis og uforpligtende