Dødsfald

Fremgangsmåde ved dødsfald

Dødsfaldet skal anmeldes til den lokale sognepræst, som efterfølgende vil indberette dette til folkeregisteret og skifteretten. Anmeldelsen påhviler afdødes nærmeste pårørende, men typisk vil anmeldelsen foregå gennem den bedemand, som de pårørende har engageret. I anmeldelsen oplyses det hvem der er kontaktperson.

Herefter vil den nærmeste familie almindeligvis tage sig af begravelsen. Hvis der ikke er nogen familie vil kommunen tage sig af begravelsen.

Skifteretten vil inden for kort tid indkalde de pårørende til møde gennem den, som er kontaktperson, hvor der vil blive taget stilling til hvordan boet skal behandles. Indtil der er truffet en beslutning om, hvordan boet skal behandles, vil det være skifteretten, som bestemmer over boets værdier. I den forbindelse må arvingerne ikke disponere over afdødes formue, hverken indbo eller andre værdier, og arvingerne skal sørge for, at afdødes ejendele er opbevaret betryggende. Der vil typisk være et sammenfald mellem, hvem der er arvinger og hvem der er pårørende, men dog ikke altid. Hvem der er arving afgøres af de arveretlige regler, hvorimod det ikke er specielt fastsat, hvem der kan være pårørende.

Kontaktpersonen vil blive indkaldt til møde i skifteretten, men der er intet til hinder for, at andre end kontaktpersonen deltager i mødet. Hvis en advokat er antaget til at forestå skiftet, kan indkaldelsen til mødet blot afleveres til denne, og han eller hun vil så sørge for at aflyse mødet. Samtidig vil advokaten sørge for, at boet bliver udleveret på skriftlig grundlag.

Typisk vil det være en fordel, hvis arvingerne på forhånd har afklaret, hvordan de ønsker at skifte. Hvis arvingerne kan blive enige om hvordan boet skal deles, så kan dette gøres gennem enten et almindeligt privat skifte eller et forenklet privat skifte. Hvis parterne derimod ikke kan blive enige, hvis boet har større gæld end det har aktiver, også kaldet at boet er insolvent, hvis ingen af arvingerne er myndige, eller hvis afdøde har ønsket en bobestyrer, så skal en sådan benyttes.

I visse tilfælde kan boet også skiftes efter reglerne om boudlæg, ægtefælleudlæg eller uskiftet bo.

Når arvingerne er enige om hvordan der skal skiftes, hvis en bobestyrer har foretaget skiftet som følge af en af ovenstående grunde, eller hvis der kan skiftes efter reglerne om boudlæg, ægtefælleudlæg eller uskiftet bo, så vil skifteretten udfærdige en skifteerklæring, hvorefter arvingerne kan råde over genstandene.

Ved et skifte fordeles boets aktiver enten efter de almindelige arveretlige regler og/eller i henhold til et eventuelt testamente.

Privat skifte

Ved et privat skifte vil arvingerne selv forestå skiftet, men det vil typisk blive gjort ved hjælp af en advokat, som arvingerne har udstedt fuldmagt til. Advokaten, eller den person, som arvingerne har udpeget hertil, vil agere som kontaktperson, og vil således stå for kontakten til diverse offentlige myndigheder.

Der gælder fem krav til, at der kan foretages et privat skifte:

  • Aktiverne skal overstige passiverne, altså skal boet være solvent. Der må således ikke være mere gæld i boet end der er værdier. Dette krav opfyldes ved en erklæring fra arvingerne.
  • Alle arvinger skal være enige om arvens præcise fordeling. Der må således ikke være uenighed om en del af arven, eller blot et enkelt objekt, hvis der skal ske privat skifte.
  • Mindst en af arvingerne skal være myndig samt solvent. Der skal i forbindelse med udleveringen af boet til privat skifte underskrives en solvenserklæring, da arvingerne i forbindelse med dødsboet hæfter for gæld. Dog kan arvingerne “bakke ud”, hvis det viser sig, at boet er insolvent. I den forbindelse skal boet dog leveres tilbage.
  • Mindst en arving skal bo i landet. Hvis dette ikke er tilfældet kan en arving dog stille sikkerhed for boafgiftens betaling i stedet. Arvinger, som bor i udlandet kan lade sig repræsentere af en arving, som bor i Danmark.
  • Der må ikke være afgørende hensyn, som taler imod et privat skifte. Denne undtagelse anvendes i praksis meget sjældent.

Herefter vil kontaktpersonen indrykke et proklama i statstidende, hvorefter de personer, som har penge til gode i boet, vil have 8 uger til at gøre deres krav gældende, hvis deres krav ikke skal bortfalde.

Dernæst skal arvingerne udfærdige en boopgørelse, og derefter dele boet mellem sig, enten efter arvelovens regler, en kombination, eller afdødes testamente. Arvingerne skal til skifteretten indlevere en anmodning om privat skifte, solvenserklæring og proklamablanket. Herefter kan skifteretten udstede en skifteretsattest.

Der skal indsendes åbningsstatus til skifteretten senest 6 måneder efter dødsdagen, men dog senest 2 måneder efter at boet er udleveret til arvingerne. En åbningsstatus skal indeholde en oversigt over dødsboets aktiver og passiver på dødsdagen. Åbningsstatus skal indsendes i to eksemplarer, som begge skal være underskrevet af samtlige arvinger. En endelig boopgørelse skal indleveres til skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Af boopgørelsen vil det fremgå, hvilke aktiver der er solgt fra dødsfaldet og indtil boets afslutning. Den seneste skæringsdag, som kan anvendes i boet er 1 år efter dødsdagen. Dette betyder, at boet skal sluttes senest 1 år efter dødsfaldet. Hvis dette ikke er sket vil boet typisk overgå til bobestyrerbehandling.

Hvis arvingerne selv vil stå for det private skifte uden medvirken fra en advokat, så kan de relevante blanketter hentes på domstol.dk.

Der skal ved privat skifte betales en retsafgift på 2.500 kr, hvis boets nettobeholdning ikke overstiger 1 mio. kr., og 9000 kr. hvis den gør.

Klik her for at få advokatbistand til et privat skifte

Forenklet privat skifte

Et forenklet privat skifte er et privat skifte, hvor specielle forhold i boet gør, at det kan skiftes nemmere og hurtigere end sædvanligt. Ved et forenklet privat skifte skal der kun betales en retsafgift på 1000 kr.

Et forenklet privat skifte kan finde sted i de tilfælde, hvor der ikke skal betales afgift. Disse situationer er:

  • Hvor ægtefællen er eneste arving.
  • Hvor boets størrelse ligger ude over grænsen for boudlæg, men dog så begrænset, at der ikke skal betales bo- og tillægsafgift. Dette er tilfældet, når nettobeholdningen i boet er mindre end bundfradraget, som pr. 1.1.2014 udgør 268.900 kr. der ikke er arvinger der skal svare tillægsboafgift og når boet ikke er skattepligtigt.

Herudover skal de almindelige betingelser for privat skifte være opfyldt.

Ved et forenklet privat skifte skal der ikke udarbejdes en boopgørelse, kun en åbningsstatus.

Bobestyrerbehandling

Som nævnt ovenfor vil en bobestyrer typisk blive udpeget af skifteretten, hvis arvingerne ikke kan blive enige og en arving anmoder om, at der nedsættes en bobestyrer, eller hvis det i øvrigt følger af afdødes testamente. En bobestyrer vil også blive anvendt, hvis boet er insolvent, der ingen myndige arvinger er eller hvis arvingerne simpelthen vælger at benytte en bobestyrer.

En bobestyrer vil typisk indlede med at indkalde alle arvinger til et møde, hvor der opnås en afklaring af dødsboets forventede forløb.

Bobestyreren vil løbende orientere alle arvinger om de vigtige beslutninger, der træffes.

Herefter vil bobestyreren indsende en åbningsstatus til skifteretten og Skat. Denne status modtager arvingerne en kopi af. I forbindelse med boets afslutning vil der blive udarbejdet en boopgørelse, som den også kendes fra privat skifte. I modsætning til ved privat skifte er den seneste skæringsdag dog 2 år efter dødsfaldet, når der anvendes bobestyrer.

Boudlæg

Overstiger boets nettobeholdning ikke cirka 40.000 kr. efter at begravelsen, boets behandling og gæld er afviklet, så skal der ikke skiftes bo. I stedet vil boet blive afsluttet med et boudlæg. Ved et boudlæg vil den person, som har dækket udgifterne til begravelse og som ryddeliggør afdødes bolig modtage afdødes ejendele.

Boudlægget vil typisk tilfalde den, som stod afdøde socialt nærmest, hvorfor det altså ikke behøver at være den nærmeste familie, men ligeledes kan være en nær ven. Dette bliver afgjort af skifteretten.

En udlægsmodtager skal ikke betale boafgift.

Ægtefælleudlæg

Et ægtefælleudlæg kan foretages af en ægtefælle, en registreret partner, samt af en samlever, hvis der er oprettet udvidet samlevertestamente. Det er kun ovennævnte personkreds, som kan foretage udlægget.

Betingelsen for, at der kan foretages ægtefælleudlæg er, at afdødes og længstlevendes formuer sammenlagt ikke overstiger cirka. 630.000 kr. (pr. 2009). Ved et ægtefælleudlæg vil de øvrige arvinger ikke modtage nogen arv.

Ved en beregning af de 630.000 indgår også værdien af forsikringer eller pensioner, som længstlevende evt. får udbetalt ved førstafdødes død. Der skal som hovedregel ikke betales boafgift ved et ægtefælleudlæg.

Klik her for at få 3 gratis og uforpligtende tilbud på advokatbistand ifm. dødsfald

Det er helt gratis og uforpligtende