Det er Erstatningsnævnet, der kan træffe en afgørelse om, hvorvidt man har ret til erstatning, i tilfælde af at man været udsat for vold og fået skader fra det. Derudover er det også Erstatningsnævnet, der vurderer omfanget af erstatningen.
Erstatningen kan både være i form af løbende udbetalinger som godtgørelse for skaderne eller tabt arbejdsfortjeneste.
I tilfælde af at skaden har resulteret i varige gener, kan man også få erstatning for varigt mén og tab af erhvervsevne. Dertil kan erstatningen også dække eventuelle udgifter til behandlinger og andet.
Har en person været udsat for vold, hvor vedkommende, eller vedkommendes ting, har lidt skade, og har vedkommende anmeldt det til politiet, så vil politiet som udgangspunkt bede den skadelidte om at tage på skadestuen, hvis der er tale om en skade på personen selv. På skadestuen vil en læge tage stilling til de pådragne skader og derefter udfylde en politiattest.
En politiattest vil blive anvendt i en eventuel straffesag mod gerningsmanden, men vil ikke nødvendigvis indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at der kan rettes et erstatningskrav mod denne, eller et krav mod skadelidtes forsikring. Af den grund er det vigtigt, at skadelidte straks tager kontakt til egen læge, og desuden holder kontakt med denne. Hvis der skal føres en erstatningssag, er det af betydning, at skadelidte er i stand til at dokumentere sine forskellige krav, hvorfor vedkommendes læge skal skrive en erklæring der indeholder oplysninger om:
Hvornår vedkommende blev sygemeldt.
Hvornår vedkommende blev raskmeldt.
Hvor mange dage har vedkommende været nødt til at ligge i sengen.
Hvor mange dage har vedkommende været sygemeldt uden at behøve at ligge i sengen.
Har vedkommende været ude af stand til at passe sit arbejde, og hvor længe.
Har volden medført fysiske eller psykiske følgeskader (mén), og vil disse høre op igen eller er der tale om følgeskader som ikke forsvinder?
Har volden gjort en usædvanlig behandling nødvendig, herunder om vedkommende har været henvist til en speciallæge eller lignende, eller kan det tænkes, at vedkommende senere vil få brug for behandling ved speciallæge eller lignende.
Hvis der er skader på tænderne, skal skadelidte i stedet henvende sig til sin tandlæge, som vil skrive en rapport om, hvilke skader der er sket på tænderne og hvor omfattende de er, hvad det vil koste at udbedre skaderne, samt om der vil komme omkostninger på et senere tidspunkt.
Hvis personskaden har medført en tabt arbejdsfortjeneste, så er det vigtigt, hvis tabet ønskes dækket, at arbejdsgiveren udsteder et dokument, som bekræfter, at den skadelidte har været ansat da skaden skete, og at skadelidte ikke har modtaget løn i den periode, hvor vedkommende har været sygemeldt.
Er der i stedet, eller også, sket tingskade, f.eks. på tøj, smykker, tasker, ure osv., er det vigtigt, at det beskadigede ikke smides væk, men i stedet beholdes. Hvis der stadig findes kvitteringer fra de beskadigede genstand, er det vigtigt, at disse også beholdes. Hvis kvitteringen ikke længere eksisterer, så kan genstanden evt. tages med hen i den butik, hvor den blev købt, som så kan udstede et brev, som angiver, hvad tingen kostede da den blev købt. Selv hvis det beskadigede kan repareres, så kan udgifterne til reparation stadig dækkes.
Udgangspunktet er, at erstatning for skade som følge af vold skal anmeldes til skadelidtes forsikringsselskab. Hvis forsikringsselskabet dækker skadelidtes krav, er der ikke umiddelbart grund for skadelidte til at foretage sig yderligere, da straffesagen, hvis der er en sådan, vil blive håndteret af anklagemyndigheden og politiet.
Er skadelidte ikke forsikret, eller dækker forsikringen ikke skadelidtes krav, så kan skadelidte anmode politiet om at inddrage erstatningskravet i en eventuel straffesag mod gerningsmanden. Skadelidte skal i denne forbindelse kunne dokumentere sine krav over for politiet, som gennemgået ovenfor.
I de tilfælde, hvor gerningsmanden dømmes til at betale erstatning til sit offer, men hvor gerningsmanden ikke betaler, eller hvor gerningsmanden ikke kendes, kan skadelidte søge erstatning hos Erstatningsnævnet. Politiet vil udlevere ansøgningsskemaet til skadelidte.
Ved ansøgning om erstatning ved Erstatningsnævnet, skal en række krav opfyldes førend der kan udbetales erstatning:
For det første, skal skaden være sket ved en overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning.
For det andet, skal der være tale om en personskade.
For det tredje, skal forbrydelsen være anmeldt til politiet inden for 72 timer.
For det fjerde, skal der være fremsat et erstatningskrav over for skadevolderen, hvis sagen har været i retten.
Og for det femte, skal kravet være fremsat senest 2 år efter forbrydelsen er begået, 2 år efter endelig dom i sagen er afsagt, eller to år efter politiets afgørelse om indstilling af efterforskning.
Som nævnt ovenfor, så kan der udredes erstatning, selv om gerningsmanden er ukendt, ikke kan findes, eller ikke kan straffes, fordi gerningsmanden er mindreårig eller utilregnelig.
Som udgangspunkt er det kun den skadelidte, der kan få erstatning, men hvis skadelidte er afgået ved døden, så kan dennes ægtefælle, registrerede partner, og/eller børn også få erstatning.
Erstatning fastsættes efter reglerne i offererstatningsloven og erstatningsansvarsloven.
Skadelidte kan som udgangspunkt få erstatning for følgende poster:
Helbredelsesudgifter: Der udbetales ikke erstatning for behandling, som er udført af det offentligt uden udgift for den skadelidte.
Tingsskade: Som nævnt er det en betingelse, at der tillige foreligger personskade, men efter omstændighederne kan der også udbetales erstatning for ødelagte ejendele.
Tabt arbejdsfortjeneste: Der udbetales erstatning, hvis den skadelidte har mister fortjeneste fra arbejde mens vedkommende var uarbejdsdygtig som følge af skaden. Der kan betales erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil skadelidte kan genoptage arbejdet igen.
Svie og smerte: Hvis man har været syg som følge af skaden, kan må få erstatning for den periode, hvor man har været sygemeldt. Erstatningen ydes med fast takst pr. sygedag.
Varige mén: Hvis skaden har medført varige følger for den skadelidte, så kan vedkommende få erstatning for mén, hvis vedkommendes mén kan fastsættes til mindst 5 procent efter arbejdsskadestyrelsens méntabel.
Tab af erhvervsevne: Hvis tilskadekomsten medfører, at den skadelidte ikke kan arbejde i samme omfang som før, så kan der udbetales erstatning for tab af erhvervsevne. Det er dog en betingelse at skadelidte har mistet mindst 15 procent af sin evne til at skaffe sig indtægt.
Tort og krænkelse: Der er mulighed for at søge godtgørelse for tort, hvis man har været udsat for en krænkelse af ens frihed, ens privatliv, eller af ens person. Godtgørelse for tort er særligt relevant, hvis man har været udsat for seksuelle krænkelser, herunder blufærdighedskrænkelse og (forsøg på) voldtægt.
Erstatning ved død: Hvis en pårørende afgår ved døden som følge af en ulykke, som nogen er ansvarlig for, kan man være berettiget til erstatning.
Udgifter til advokat: Der er mulighed for at få dækket udgifter til en advokat, hvis du får erstatning. I sager om personskader, hvor der er en ansvarlig skadevolder, som der eksempelvis kan være i et trafikuheld, kan skadevolders forsikring dække ens ''rimelige advokatomkostninger''.
Der henvises i øvrigt til Erstatningsnævnets hjemmeside for en nærmere gennemgang af de forskellige tabsposter, der kan dækkes.
Som nævnt ovenfor, udleveres ansøgningsskemaet af politiet. Der kan også søges gennem Erstatningsnævnets hjemmeside.
Hvis du været udsat for vold, eller har behov for juridisk hjælp i en straffesag, kan det være en god idé at få hjælp fra en advokat.
Du behøver ikke at komme med en detaljeret beskrivelse. Vores eksperter vil validere din sag, før vi matcher dig med relevante rådgivere.