Opdateret 2022
Ved fri proces dækker staten alle omkostninger ved at føre en retssag ved domstolene, uanset om sagen tabes eller vinde. Ideen med fri proces er, at man ikke skal forhindres i at føre en retssag blot fordi vedkommende ikke har råd. Alle i Danmark skal således, så vidt muligt, have adgang til domstolene.
Ved fri proces vælger man selv en beneficeret advokat, som staten betaler. En beneficeret advokat er en advokat, som staten udvælger til at føre civile retssager for personer, som har fri proces.
Ved fri proces slipper man som udgangspunkt for at betale en række udgifter forbundet med sagen, navnligt retsafgifter, advokatsalær (også modpartens, hvis sagen tabes).
Hvis sagen appelleres dækker den fri proces også appelsagen. Selve sagens genstand, eksempelvis en regning, som man dømmes til at betale, bliver derimod ikke dækket, men skal fortsat betales.
Hvis man allerede har en retshjælpsforsikring, som dækker udgifterne til sagen, så kan man ikke opnå fri proces.
En retshjælpsforsikring vil dække omkostningerne til retssager ved specielle retssagstyper. Ofte vil forsikringen indeholde en selvrisiko, som man selv skal betale.
Hvis de øvrige betingelser for fri proces er opfyldt, så kan man dog få fri proces, som dækker selvrisikoen, samt et eventuelt beløb, som ligger ud over retshjælpsforsikringens maksimalgrænse, hvis udgifterne er begrundet i sagens karakter eller omstændigheder.
Det er et krav pr. 1 januar 2022, at man ikke have haft en indkomst, som overstiger 348.000 kr. før skat. Hvis man er gift eller samlevende, må den samlede indtægt ikke overstige 442.000 kr. før skat.
For hjemmelevende børn under 18, herunder også stedbørn og plejebørn, forhøjes indkomstgrænsen med 60.000 kr. pr. barn.
Ved en ansøgning for fri proces skal du vedhæfte dokumentation for, at du opfylder indtægtskravet. Dette betyder, at man skal vedhæfte den skattemæssige årsopgørelse fra det forrige kalenderår. Hvis man således ansøger om fri proces i 2022, så skal årsopgørelsen fra 2020 vedhæftes, osv.
Foruden de førnævnte betingelser, så skal ansøgeren også have en rimelig grund til at føre proces. Hvad der vurderes som rimelig grund, vurderes ud fra en række elementer.
Sagen skal have betydning for ansøgeren. Sagens betydning for ansøgeren vurderes ud fra objektive omstændigheder, herunder sagens karakter og ansøgerens situation. Typisk vil sager om ansøgerens bolig, arbejde, helbred og sager om forældremyndighed være at betragte som af betydning for ansøgeren.
Udsigten til om ansøgeren kan få medhold i sin sag også have betydning. Hvis det er overvejende sandsynligt, at ansøgeren får medhold, så taler det for, at der kan gives fri proces.
Sagens omkostninger vil også indgå i vurderingen. En anmodning om fri proces vil som udgangspunkt blive afslået, hvis det skønnes, at sagens omkostninger bliver urimeligt høje i forhold til den genstand, sagen drejer sig om.
Det vil blive vurderet, om ansøgeren har mulighed for at få sin sag afgjort ved et administrativt nævn eller et privat klage- eller ankenævn, der er godkendt af økonomi- og erhvervsministeren. En ansøgning om fri process vil som udgangspunkt blive afslået, hvis sagen ikke først er søgt afgjort ved et relevant nævn.
Det er kun muligt at få fri proces i civile sager, hvorimod det ikke er muligt at få fri proces i straffesager.
Fri proces tildeles typisk i langt de fleste ægteskabs- og forældremyndighedssager, sager, hvor ansøgeren har fået medhold i et klagenævn eller hvis sagen er omfattet af et påbud efter markedsføringsloven.
Der er intet til hinder for, at man selv søger om fri proces, men enten retshjælpen og en advokat kan også gøre det.
Ansøgningen skal sendes til enten retten eller civilstyrelsen alt efter hvad sagen handler om.
Der er normalt en sagsbehandlingstid på ca. 6-8 måneder efter modtagelse af ansøgningen.
Hvis der meddeles afslag har ansøgeren 4 uger til at påklage afgørelsen til Procesbevillingsnævnet.
Følgende sager skal behandles ved domstolene:
Førsteinstanssager om ægteskab og forældremyndighed, dog ikke om ændringer af en aftale eller dom efter forældreansvarsloven.
Førsteinstanssager om frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed og tilbagebetaling af pengeydelser omfattet af påbud efter markedsføringsloven.
Førsteinstanssager, hvor en person helt eller delvis har fået medhold i: salærklager, et husleje- eller beboerklagenævn eller et centralt klagenævn, undtaget Forbrugerklagenævnet.
Appelsager, når du som ansøger har fået helt eller delvist medhold i den foregående instans og sagen er appelleret af modparten. Har du allerede i foregående instans fået bevilliget fri proces, behøver du ikke søge om fri proces til appelsagen.
Sager, hvor Forbrugerombudsmanden eller retten har meddelt et påbud efter markedsføringsloven, og hvor du som forbruger i kraft af påbuddet har krav på tilbagebetaling af et pengebeløb.
Fogedsager, hvis fogedretten skønner, du har behov for advokatbistand.
Sager om forbud og påbud.
I sager, hvor der ikke er tegnet en retshjælpsforsikring eller en anden forsikring, som dækker omkostningerne ved sagen og som ikke skal behandles ved domstolene, skal en ansøgning om fri proces sendes til civilstyrelsen.
Det kan være en god idé at få hjælp fra en advokat når du skal søge om fri proces. Hos Ageras kan du få tre tilbud helt gratis og uforpligtende.
Du behøver ikke at komme med en detaljeret beskrivelse. Vores eksperter vil validere din sag, før vi matcher dig med relevante rådgivere.