Konkurs og rekonstruktion

Konkurs og rekonstruktion

En konkurs eller en rekonstruktion kan nogle gange være den eneste måde for en kreditor at sikre sig, at vedkommende får bare nogle af de penge tilbage, som han har til gode.

Den primære forskel mellem en konkurs og en rekonstruktion er, at ved en konkurs bliver alle debitors (den som skylder penge) aktiver udlagt til de forskellige kreditorer, der i større eller mindre grad bliver fyldestgjort for deres fordring mod debitor. Ved en rekonstruktion vil debitor derimod beholde rådigheden over sine aktiver, men den udnævnte rekonstruktør vil forsøge at fraskille de dele af virksomheden, som ikke er sunde, hvis der ellers er nogen.

Konkurs

Som nævnt ovenfor, så er hovedformålet med en konkurs, at få realiseret debitors aktiver og få disse fordelt mellem de forskellige kreditorer.

En erklæring om konkurs kan indgives af enten kreditor eller af debitor selv. Hvis debitor indgiver konkurserklæring, kaldes det en egenbegæring. Begæringen indsendes til skifteretten i den retskreds, hvor debitor udøver sin erhvervsvirksomhed, eller hvis debitor ikke udøver en sådan, i den kreds, hvor debitor har bopæl.

Som hovedregel kan både juridiske personer (virksomheder mv.) og fysiske personer undergives konkurs.

Der gælder herudover en række krav, som skal opfyldes, hvis en konkursbegæring skal have retsvirkning. Først og fremmest er der krav om, at debitor skal være insolvent. En debitor er insolvent, hvis vedkommende ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden som disse forfalder til betaling, med mindre der blot er tale om en forbigående vanskeligheder. Dernæst skal den som begærer konkursen have retlig interesse heri. En kreditor har typisk ikke nogen retlig interesse, hvis der ikke er udsigt til, at vedkommende vil modtage nogle penge ved en evt. konkurs. Debitor selv vil som hovedregel altid have interesse i sin egen konkurs, såfremt der er udsigt til, at kreditorerne får blot en smule igen.

Den som begærer konkursen skal typisk selv stille sikkerhed for, at omkostningerne ved konkursen bliver betalt. Dette beløb vil typisk udgøre 30.000 kr.

Kreditorbegæring

Ved en kreditorbegæring vil skifteretten forkynde begæringen for debitor og indkalder med mindst aftens varsel, og inden for 3 dage efter, at begæringen er modtaget, til et retsmøde, hvor debitor har mulighed for at forsvare sine interesser, herunder fremsætte indsigelser mod kreditors krav samt at bevise, at han ikke er insolvent. Debitor kan, hvis der er tale om en virksomhed, begære rekonstruktion. En rekonstruktion vil altid blive behandlet før en konkurs.

Egenbegæring

Ved egenbegæring skal der ligeledes afholdes retsmøde, hvor debitor vil blive afkrævet information om hans økonomiske forhold. Hvis debitor udebliver fra retsmødet, anses egenbegæringen for bortfaldet.

Kurator

Skifteretten udpeger en eller flere kuratorer, som har til formål at varetage konkursboets interesser, bl.a. ved at opgøre aktiver og passiver i boet. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister debitor rådigheden over sine aktiver, herunder mister direktører tegningsretten i selskaber, rådigheden over selskabets aktiver, mens en privatperson mister rådigheden over de fleste af sine genstande. Rådigheden overgår i stedet til kurator. En kurator skal varetage kreditorernes interesser, hvorfor han skal være uafhængig af debitor.

Retsvirkning af en konkurs

Ved afsigelse af konkursdekret bliver konkursboet en selvstændig juridisk person. Konkursboet vil typisk omfatte alle debitors aktiver og passiver, samt hvad der tilfalder debitor under konkursen, dog med undtagelse af løn efter dekretdagen og de genstande, som er omfattet af trangsbeneficiet.

Konkursboets gæld/forpligtelser udgøres af den gæld/forpligtelser, som debitor havde på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, men dog kun, hvis kreditorerne anmelder deres krav i konkursboet.

På trods af konkursen, så bliver debitor ikke gældfri, når konkursdekretet bliver afsagt, eller når konkursen er overstået. Tværtimod hæfter debitor fortsat over for de kreditorer, som ikke bliver fyldestgjort under konkursen. For selskaber gælder samme regel, dog med det forskel, at mange selskaber ophører med at eksistere ved konkursbehandlingen, hvorfor kreditor ikke har nogen at rette sit krav mod.

Ved afsigelsen af konkursdekretet fratages debitor, som nævnt, rådigheden over de genstande, som indgår i konkursboet. Efter konkursens indledning indrykkes der en annonce i statstidende, hvori det bekendtgøres, at debitor er gået konkurs. Efter udløbet af det døgn, hvor meddelelsen blev bekendtgjort, har debitors urådighed virkning for enhver. Dette betyder, at tredjemand, som indgår en aftale med debitor i god tro omkring dennes konkurs alligevel ikke opnår ejendomsret over den købte genstand. Her gælder dog en undtagelse om, at konkursboets rådighed fortsat kan ekstingveres efter de almindelige tingsretlige regler.

Rekonstruktion

Ved en rekonstruktion er formålet, som nævnt ovenfor, at gøre debitor solvent igen, enten ved frasalg af hele eller dele af virksomheden. Hvis en rekonstruktion slår fejl, vil debitor efterfølgende bliver undergivet konkursbehandling.

Som ved konkurs, kan begæringen om rekonstruktion begæres af både kreditor og debitor. Begæringen indsendes til skifteretten i den retskreds, hvor debitor udøver sin erhvervsmæssige virksomhed.

Som nævnt, så kan både fysiske og juridiske personer tages under rekonstruktion, og det har således ikke betydning, om vedkommende er erhvervsdrivende. Hvis debitor er en sammenslutning, hvor mindst én person hæfter personligt, så kræver det samtykke, hvis sammenslutningen skal undergives rekonstruktion.

Som ved konkurs, så gælder de samme krav til begæringen også ved rekonstruktion. Således gælder det, at der kun kan begæres rekonstruktion, hvis debitor er insolvent og hvis begæreren samtidig har en retlig interesse i rekonstruktionen. Kriterierne er lig dem, som gælder ved konkurs. En debitor er insolvent, hvis vedkommende ikke kan betale sine fordringer efterhånden som de forfalder. Ved en rekonstruktion vil der typisk ikke være nogen retlig interesse, hvis kreditor har betryggende pant i skyldners ejendom.

Hvis debitor ikke har givet samtykke til rekonstruktionen, så skal den kreditor, som har begæret rekonstruktionen stille sikkerheden, både for rekonstruktionen, men også for evt. efterfølgende konkurs.

Hvis debitor derimod selv har begæret rekonstruktion, så er det ikke et krav, at der stilles sikkerhed, medmindre rekonstruktøren anmoder herom.

Rekonstruktionen indledes ved en indkaldelse til et 4-ugersmøde og samtidig offentliggørelse i statstidende. På mødet vil rekonstruktøren fremlægge en rekonstruktionsplan, som er en plan over, hvordan rekonstruktøren forestiller sig, at rekonstruktionen skal forløbe. Der stemmes på mødet om planen. Planen forkastes, hvis et flertal, der udgør mindst 25 % af den samlede gæld stemmer imod. Hvis rekonstruktionsplanen ikke vedtages ophører rekonstruktionen, og der indledes i stedet konkursbehandling.

Hvis rekonstruktionsplanen vedtages, skal rekonstruktøren senest 3 måneder herefter orientere alle kreditorer om alle væsentlige forhold omkring rekonstruktionen.

Senest 6 måneder efter rekonstruktionsplanen blev fremlagt, skal rekonstruktøren endvidere fremlægge en rekonstruktionsforslag, som enten indeholder en tvangsakkord eller en virksomhedsoverdragelse. Denne skal ligeledes til afstemning blandt kreditorerne.

Kreditorbegæring

Skifteretten vil ved en kreditorbegæring forkynde med mindst aftens varsel begæring for debitor, og vil, inden 3 dage efter begæringen er modtaget, indkalde til et retsmøde, hvor debitor får mulighed for at varetage sin interesser, herunder bevise, at han ikke er insolvent.

Hvis der begæres rekonstruktion, kan denne tages til følge uden retsmøde, hvis debitor samtykker til rekonstruktionen. Hvis debitor derimod ikke samtykker til at blive undergivet rekonstruktion, så vil en kreditorbegæring om rekonstruktion blive behandlet som en konkursbegæring.

Egenbegæring

En egenbegæring om at indlede rekonstruktion kan tages til følge uden afholdelse af retsmøde.

Rekonstruktør

Når en rekonstruktion indledes udpeges der én eller flere rekonstruktører samt en regnskabskyndig tillidsmand. Rekonstruktøren vil typisk være en advokat. Rekonstruktøren skal godkende alle væsentligt dispositioner, som debitor foretager. Rekonstruktøren skal varetage kreditorernes interesser, hvorfor han skal være uafhængig af debitor.

Retsvirkning af en rekonstruktion

Der udpeges en rekonstruktør, og debitor bevarer rådighed over sine aktiver, hvilket dog begrænses af, at rekonstruktøren skal godkende alle væsentlige dispositioner over disse.

Rådighed

Som nævnt, så har debitor fortsat mulighed for at råde over sin aktiver under en rekonstruktion, men der gælder en række begrænsninger.

Først og fremmest må debitor ikke foretage væsentlige dispositioner uden rekonstruktørens samtykke. Endvidere må debitor ikke betale gæld, med mindre dette er i henhold til konkursordenen eller nødvendigt for at afværge tab.

Hvis debitor er en juridisk person, hvor ingen hæfter personligt eller direkte for debitors gæld, så kan rekonstruktøren overtage ledelsen med den juridiske person, hvis der fremsætte begæring herom. Ledelsen bliver automatisk overtaget af rekonstruktøren, hvis rekonstruktionen ikke sker på baggrund af samtykke fra debitor. En begæring om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen kan indgives af rekonstruktøren selv, eller af en kreditor, som samlet repræsenterer 25 % af den kendte gæld. Hvis der er risiko for, at debitor vil råde over aktiverne til skade for kreditorerne, så kan skifteretten selv vælge af overdrage ledelsen, dog forudsat, at debitor er en juridiske person, hvor ingen hæfter personligt.

Klik her for at få tilbud fra advokater til konkursbehandling eller rekonstruktion