Hvad er en retssag?
En retssag omhandler oftest at afgøre et spørgsmål om skyld. Det giver mulighed for at bestemme, hvor eventuel skyld skal placeres under retfærdige forhold.
I dansk ret sondres der typisk mellem civile retssager og straffesager.
Hvad er en civil retssag?
Ved en civil retssag vil en part typisk søge domstolenes hjælp til at gennemføre et krav over for en anden part.
En civil retssag vil typisk gå ud på, at den sagsøgte skal:
-
Betale et bestemt beløb
-
Foretage en nærmere bestemt handling
-
Undlade at foretage en nærmere bestemt handling
-
Anerkende en bestemt rettighed eller forhold
Alle retssager skal nu starte i byretten, men hvis sagen er principiel, kan sagens parter og byretten begære sagen henvist til landsretten. Der er i dag indført en småsagsproces, for ukomplicerede krav op til 50.000 kr. Denne proces er kendetegnet ved, at en part selv kan anlægge sagen, og bliver frem til hovedforhandlingen assisteret af dommeren.
Det gælder generelt, at særlige anke- og klagenævn skal udnyttes, førend man kan gå til domstolene. Hvis de relevante klagemuligheder ikke er blevet udnyttes, kan domstolen afvise sagen, og i stedet henvise til klagemyndigheden.
Hvordan forløber en retssag?
En retssag i 1. instans vil typisk tage et sted mellem 8 og 18 måneder, alt afhængig af, hvor kompleks sagen er. En række familieretlige sager vil typisk tage kortere tid end andre civile retssager.
En retssag er som hovedregel delt op i to dele – den skriftlige forberedelse med udveksling af stævning, svarskrift, syns- og skønserklæring, replik og duplik, og påstandsstandsdokumenter – og den mundtlige hovedforhandling, hvor parterne afleverer tidsplan, oversigt over parter, vidner og andre bevismidler.
Den skriftlige forberedelse
En retssag starter med, at sagsøger og hans advokat afleverer en stævning hos byretten i den retskreds, hvor den sagsøgte har sin bopæl. Når stævningen er indleveret bliver den forkyndt for sagsøgte. Sagsøgte har herefter typisk 2 uger til at imødegå stævningen med et svarskrift. Hvis sagsøgte ikke protesterer mod stævningen, vil sagsøger kunne få dom for sit krav, hvis det ellers er tilstrækkeligt dokumenteret og begrundet i stævningen.
Hvis sagsøgte fremkommer med et svarskrift, har sagsøger ret til at kommentere dette i en såkaldt replik. Sagsøger har typisk et sted mellem 2 og 3 uger til at kommentere svarskriftet. Sagsøgte har ligeledes mulighed for at kommentere sagsøgers replik ved en duplik.
De ovennævnte dokumenter kaldes processkrifter. Typisk skrives processkrifterne med henblik på at klarlægge:
-
Hvad er parterne uenige om?
-
Hvilke faktiske forhold ønsker parterne at lægge vægt på.
-
Hvilke former for beviser ønsker parterne at føre.
-
Hvad er den juridiske begrundelse for kravet.
Når forberedelsen er afsluttet er det ikke længere muligt for parterne at komme med nye beviser, hvorfor det er vigtigt, at sagen skæres korrekt til under forberedelsen. Således må parterne ikke benytte argumenter eller beviser, som ikke er kommet frem under den skriftlige forberedelse.
Retsmægling og forlig
Parterne kan på et hvilket som helst tidspunkt vælge at indgå et forlig og på den måde afslutte sagen uden dom. Samtidig kan der indgås forlig om sagsomkostningerne til retssagen, eller dommeren kan anmodes om at træffe dom vedrørende sagsomkostningerne. Et forlig er bindende og kan ikke ankes.
Der er mulighed for retsmægling ved alle sager ved by-, lands- samt sø- og handelsretten. Retsmægling foregår enten ved en dommer eller en uvildig advokat. Retsmægling har fokus på, hvorfor parterne er uenige, og hvordan de kommer videre. Typisk er en retsmægling ikke så tidskrævende som en retssag.
Begge parter skal være enige om at ville indgå i retsmægling, og sagen skal være anlagt ved byretten. Hvis der allerede er betalt retsafgift tilbagebetales denne ikke, men parterne slipper for at betale berammelsesafgift.
Den mundtlige hovedforhandling
Hovedforhandlingen er det afsluttende retsmøde, hvor parterne, advokaterne og evt. syns- og skønsmanden mødes direkte for dommeren, for at argumentere for deres påstande Den mundlige forhandling forløber således:
-
Forelæggelse: Ved hovedforhandlingen beder retten advokaterne oplyse, hvad kravene går ud på, den såkaldte påstand. Herefter gennemgår sagsøgerens advokat sagens faktiske omstændigheder og oplyser, hvad parterne er uenige om. Undervejs vil advokaten oplæse udvalgte bilag. De dokumenter eller bilag, som advokaten ikke læser op kan ikke bruges efterfølgende.
-
Bevisførelse: Sagsøger vil lægge ud med at blive afhørt af både sin egen og modpartens advokat. Herefter vil sagsøgte, samt en eventuel syns- og skønsmand og vidner, blive afhørt. Dommeren vil formane vidner om, at de har pligt til at tale sandt, og at såfremt de måtte tale usandt er underlagt strafansvar.
-
Den mundtlige procedure: Starter ud med, at sagsøgers advokat fremkommer med sine argumenter for, hvorfor sagen skal have det ønskede resultat. Herefter kommer sagsøgtes advokat ligeledes med sine argumenter.. Når begge advokater har fremlagt deres sag og er kommet med henholdsvis replik og duplik, så er sagen afsluttet, og advokaterne har ikke mulighed for at sige mere.
-
Dom eller forlig: Dommerne vil typisk herefter spørge advokaterne om de er interesserede i en tilkendegivelse af sagens resultat, hvilket er rettens umiddelbare syn på sagen. Herefter vil dommeren trække sig tilbage for at overveje sagens udfald.
Hjælp fra til en retssag
Når du skal føre retssag, kan du få brug for en advokat. Hos Ageras kan du få 3 gratis tilbud helt gratis og uforpligtende fra advokater.