Selskabsstiftelse

Selskabsstiftelse

Der findes i Danmark en række forskellige selskabsformer. De forskellige selskabsformer adskiller sig fra hinanden på en række punkter, bl.a. hæftelsesform, stiftelseskrav og moms- og skatteregler. Selskabsformerne har alle en række fordele og ulemper, og det er således ikke muligt at udpege én selskabsform som den bedste, men der er dog nogle, som bliver anvendt oftere end andre. Når det kommer til selskabsformer, så handler det først og fremmest om at vælge den, som bedst svarer til virksomhedens struktur og størrelse.

Selskabsformer

Som nævnt, så findes der en række forskellige selskabsformer. De mest almindelige er enkeltmandsvirksomhed, interessentselskab (I/S), anpartsselskab (ApS), iværksætterselskab (IVS) og aktieselskab (A/S). Der eksisterer desuden også muligheden for at oprette et kommanditselskab, SPE-selskab samt et A.m.b.a. De tre sidstnævnte vil kun blive kort gennemgået nedenfor.

Enkeltmandsvirksomhed

Interessentskab (I/S)

Iværksætterselskab (IVS)

Aktie- og anpartsselskaber (kapitalselskaber, A/S og ApS)

Klik her for at få tre gratis og uforpligtende tilbud på selskabsstiftelse

Kort om Kommanditselskaber, S.m.b.A og SPE-selskaber

Et kommanditselskab er en kombination af den begrænsede hæftelse, som kendes fra kapitalselskaber, med den ubegrænsede, personlige hæftelse, som kendes fra interessentselskaber. Et kommanditselskab består på den ene side af en række komplementarer, der hæfter med hele deres formue for selskabets forpligtelser, mens det på en anden side består af en række kommanditister, der hæfter begrænset for firmaets forpligtelser.

Et S.m.b.A står for Selskab med begrænset ansvar. Heri ligger selvsagt, at der er tale om en selskabsform, hvor hæftelsen ligner den, som kendes fra A/S og ApS. En af de væsentlige forskelle ligger i, at der dog ikke gælder noget kapitalkrav ved oprettelsen af denne type selskaber.

Overordnet set er et SPE-selskab (Societas Ourvata Europaea) en europæisk udgave af et ApS. Det har de samme fordele og ulemper, som kendes fra et ApS, men indskuddet skal betales i Euro.

Generelt om selskabsstiftelse

Valg af selskabsform

Når en virksomhed startes, skal det besluttes, hvilken selskabsform virksomheden skal drives i. Hver selskabsform har både sine fordele og ulemper, og det er derfor vigtigt at have et fornuft overblik over de forskellige selskabsformer, når valget skal træffes. Det er imidlertid ikke en katastrofe, at vælge en selskabsform, som efterfølgende viser sig at være mindre optimal, da selskabsformen altid kan ændres på et senere tidspunkt. En omdannelse medfører dog noget besvær, så det er selvfølgelig mest optimalt ikke at skulle ændre.

Generelt sondres der mellem Personselskaber og kapitalselskaber. Overordnet set kan personselskaber (I/S og Enkeltmandsselskab) siges at være de enkleste, og har derfor den fordel, at der typisk ikke er de samme krav til oprettelsen, herunder kapitalkrav, ledelsen, samt bogføringen og årsrapporten, som der er ved kapitalselskaber. Omvendt nyder disse selskaber dog ikke den begrænsede hæftelse, som der gælder for kapitalselskaberne. Iværksætterselskabet (IVS) er i denne forbindelse en mellemform mellem det “almindelige” selskab og kapitalselskabet, idet selskabsformen medfører en begrænset hæftelse, men omvendt ikke har de samme kapitalkrav, som kapitalselskaberne har, hvorfor ejeren i stedet skal indbetale 25 % af sit årlige overskud til en særlig reserve indtil kapitalkravet til et anpartsselskab er opfyldt (50.000).

Med indførslen af iværksætterselskabet er der fra myndighedernes side lagt op til, at det skal være nemmere for iværksættere at opnå de fordele, som den begrænsede hæftelse medfører, men samtidig være fritaget for at skulle opfylde kapitalkravet med det samme. Iværksætterselskabet er således som en mellemvej mellem selskaberne og kapitalselskaberne, og medfører på den ene side nogle flere krav end de andre selskaber, men dog ikke samme mængde som pålægges kapitalselskaberne. I sidste ende vil valget af selskabsform dog formentligt afhænge at virksomhedens tiltænkte størrelse. Virksomheder, der ikke er tiltænkt den store vækst, har som udgangspunkt ikke videre fordel af de øgede krav, der stilles til kapitalselskaberne, da disse typisk vil medføre flere administrative omkostninger. Derimod vil det ofte være en fordel for virksomheder, der skal udvikles og udvides, at de oprettes enten som IVS, ApS eller A/S, da disse selskabsformer traditionelt set er bedre gearet til vækst og udvikling.

Stiftelse af Interessentskab og Enkeltmandsvirksomhed

Når det kommer til oprettelsen af især I/S og enkeltmandsvirksomheder, er de formelle juridiske krav meget begrænsede. Ved stiftelse skal følgende krav opfyldes:

Først og fremmest skal virksomheden vælge et navn. I denne forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at navnet ikke allerede tilhører en anden virksomhed. Ligeledes er det vigtigt at bemærke, at der i virksomhedsnavnet ikke må optages navne, der ikke tilkommer virksomheden, og navnet må i øvrigt ikke være egnet til at vildlede.

Der gælder som udgangspunkt ikke et krav om, at virksomheden skal registreres i det centrale virksomhedsregister (CVR), men hvis ingen af ejerne af virksomheden er fysiske personer, altså hvis ejerne er selskaber, så skal virksomheden registreres på virk.dk eller ved at indsende selskabsblanketten til erhvervsstyrelsen. Ligeledes er det et krav, at virksomheden skal registreres, hvis den har en årlig omsætning på over 50.000 kr. Dette krav er ens for alle virksomheder, uanset om der er tale om IVS, I/S eller enkeltmandsvirksomhed.

Der gælder som udgangspunkt heller ikke et krav om, at virksomheden momsregistreres, hvis virksomheden f.eks. ikke har en årlig omsætning på over 50.000 kr., har ansatte, betaler lønsumsafgift, eller importerer eller eksporterer varer fra/til lande uden for EU. En virksomhed kan dog vælge at lade sig momsregistrere, og gør det ofte, hvis virksomhedens kunder også er det. Det er dog alene erhvervsmæssige virksomheder der kan momsregistreres. I denne forbindelse vurderer SKAT, om virksomheden opfylder kriterierne for en erhvervsdrivende virksomhed, herunder om virksomheden drives intenst og seriøst, og om virksomheden giver overskud eller har udsigt til at gøre det. Overordnet set kan det siges, at SKAT anser en virksomhed for erhvervsmæssig, når den drives for at tjene penge, men samtidig har risiko for at få flere udgifter end indtægter. Momsregistrering sker på virk.dk, og skal ske senest 8 dage før virksomheden starter. Registreringen er gratis. Når virksomheden er registreret skal den opkræve og afregne moms og afgifter til SKAT.

En virksomhed skal desuden have en NemKonto, som offentlige myndigheder kan overføre eventuelle betalinger til virksomheden til. En NemKonto kan oprettes enten på virk.dk eller ved henvendelse til en bank. Det er virksomhedens ansvar, at NemKontoen oprettes og opdateres.

Foruden en NemKonto så skal virksomheden også oprette en digital postkasse, som offentlige myndigheder kan benytte, når de sender post til virksomheden. Det skal bemærkes, at virksomheden ikke er forpligtet til at samtidig at sende post til det offentlige fra den digitale postkasse.
Bortset fra ovennævnte krav, så gælder der også nogle regnskabs- og bogføringsmæssige krav, som virksomheden skal overholde. Disse krav er forskellige alt efter hvilken selskabsform, der vælges. Der henvises til artiklerne om de enkelte selskabsformer for en nærmere redegørelse for de forskellige krav. Det skal i øvrigt nævnes, at der for nogle brancher gælder særlige krav til virksomheden, hvorfor det altid bør undersøges, om der findes særlig lovgivning.

Stiftelse af Iværksætterselskab, Anpartsselskab og Aktieselskab

Når det komme til oprettelse af anparts-, iværksætter- og aktieselskaber, typisk betegnet kapitalselskaber, så gælder der en række andre, mere avancerede, krav til stiftelsen:

Et kapitalselskab kan stiftes af både én eller flere personer. En stifter må dog ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs. Hvis stiferen er en fysisk person, så skal vedkommende være myndig og må ikke være under værgemål.

Som det første ved stiftelsen, skal der udarbejdet et stiftelsesdokument. Stiftelsesdokumentet skal indeholde kapitalselskabets vedtægter, og skal underskrives af stifterne. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysninger om følgende forhold:

  • Navn, bopæl og eventuelt cvr-nummer for selskabets stiftere.
  • Tegningskursen for kapitalandelene.
  • Fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have retsvirkning
  • Fra hvilken bestemt dato stiftelsen skal have virkning i regnskabsmæssig sammenhæng.
  • Hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen, og i så fald de anslåede omkostninger.

Herudover skal der også fremgå oplysninger om følgende forhold, hvis det er vedtaget:

  • Særlige rettigheder eller fordele for stiftere eller andre
  • Indgåelse af aftale med stiftere eller andre, hvorved der kan påføres selskabet en væsentligt økonomisk forpligtelse
  • At kapitalandele kan tegnes med indskud af andet end kontanter (et såkaldt apportindskud).
  • At kapitalselskabets regnskab ikke skal revideres, hvis kapitalselskabet kan fravælge revision.
  • Størrelsen af den tegnede selskabskapital, der er indskudt på tidspunktet for stiftelsen.

Som det fremgår af det ovenstående, så skal stiftelsesdokumentet, foruden ovenstående oplysninger, også indeholde selskabets vedtægter. Der gælder også særlige regler for, hvad vedtægterne som minimum skal indeholde:

  • Kapitalselskabets navn og eventuelle binavne. Selskabsbetegnelsen skal indgå i selskabets navn. Eksempelvis skal et anpartsselskab benytte betegnelsen “ApS” i selskabets navn.
  • Kapitalselskabets formål.
  • Selskabskapitalens størrelse og antallet af andele eller kapitalandelenes pålydende værdi. Det bør bemærkes, at der gælder et minimumskrav til selskabskapitalen for henholdsvis A/S og ApS. For A/S er minimumskravet 500.000 kr., mens det for ApS er 50.000 kr.
  • Kapitalandelenes rettigheder.
  • Kapitalselskabets ledelsesorganer, herunder om den valgte ledelsesstruktur, eksempelvis hvis det er valgt, at aktieselskabet skal have et tilsynsråd i stedet for en bestyrelse. Derudover skal der enten oplyses om antallet eller mindste og højeste antal medlemmer i ledelsesorganerne og eventuelle suppleanter, samt valgperioden for medlemmerne af det øverste ledelsesorgan.
  • Indkaldelse til generalforsamling
  • Selskabets regnskabsår.

Det skal fremgå af vedtægterne, hvis der indføres indskrænkninger i kapitalandelenes omsættelighed. Herudover, er det normalt, at vedtægterne også indeholder bestemmelser om, hvem der kan tegne selskabet.

I forbindelse med oprettelse af stiftelsesdokument og selskabsvedtægter, skal der også ske tegning af selskabskapitalen i henhold til de minimumskrav, der gælder. Kapitalandelene tegnes på stiftelsesdokumentet i forbindelse med selskabets oprettelse. For anpartsselskaber udgør minimumskravet til selskabskapitalen 50.000 kr., mens minimumskravet for aktieselskaber er 500.000 kr. Det er i denne forbindelse ikke muligt at tegne kapitalandele under forbehold eller til underkurs. Ved underkurs forstås, at kapitalandele tegnes for mindre en den nominelle værdi.

Som udgangspunkt, skal der til enhver tid være indbetalt 25 % af selskabskapitalen, dog mindst 50.000 kr. Dette betyder, at kapitalandelshavere i aktieselskabet ikke behøver, at indbetale de fulde 500.000 kr. med det samme, men i stedet kan vente til selskabet har brug for pengene. Selskabets centrale ledelsesorgan (typisk bestyrelsen) kan dog kræve den resterende del af selskabskapitalen indbetalt med en frist på 2 uger. Der gælder i denne forbindelse som udgangspunkt en ligeretsgrundsætning, således at alle kapitalandelshavere hver især betaler en lige stor andel. Såfremt en kapitalandelshaver ikke indbetaler rettidigt, så opnår selskabet et uoverdrageligt krav på vedkommende, og kapitalandelshaveren mister desuden sine stemmerettigheder.

Som alternativ til kontant stiftelse, så kan et selskab også stiftes ved indskud af andre værdier, også kaldet apportindskud. Som udgangspunkt kan alle materielle og immaterielle rettigheder indskydes, men der kan ikke indskydes en forpligtelse til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser. Ved et apportindskud, skal der udarbejdes en vurderingsberetning, hvori en sagkyndig attesterer, at det indskudte har den pålydende værdi. Vurderingsberetningen skal vedhæftes stiftelsesdokumentet, og må ikke være foretaget mere end 4 uger før stiftelsesdokumentet underskrives.

Afslutningsvis skal et kapitalselskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen. En registrering forudsætter, at ovennævnte forhold er opfyldt (Tegning, indbetaling og stiftelsesprocedure). Registreringen skal ske inden for 2 uger fra stiftelsesdokumentet er underskrevet. Såfremt der ikke registreres rettidigt, skal der ske ny stiftelse.

Klik her for at få tre gratis og uforpligtende tilbud på selskabsstiftelse