Når en person dør, tilsiger den almindelige arveret, at boet efter denne skal fordeles mellem den afdødes arvinger, værende det sig testamentsarvinger eller livsarvinger.
Denne ordning kan dog, i visse tilfælde være uhensigtsmæssig, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, da længstlevende i så fald må se sig nødsaget til at udlodde en væsentlig del af den formue. Af denne årsag, har det længe været anerkendt, at der gælder en ret for den længstlevende ægtefælle til at hensidde i uskiftet bo.
Ved et uskiftet bo udskydes arvefaldet efter førsteafdøde. Dette betyder, at arven, der tilfalder førstafdødes livsarvinger og ægtefælle endnu ikke er faldet, men i stedet ligger i bero.
Førend længstlevende ægtefælle kan overtage fællesboet som uskiftet bo, skal en række betingelser være opfyldt. Hvis de nedenstående betingelser er opfyldt, så har længstlevende ægtefælle en ret til at sidde i uskiftet bo, der ikke kan afskæres af førstafdøde gennem dennes testamente.
Ligeledes kan længstlevende ægtefælle heller ikke på andre måder begrænses i sin adgang til at sidde i uskiftet bo. Længstlevende kan gennem sit testamente begrænse størrelsen af et uskiftet bo, ved at bestemme at dette alene skal omfatte livsarvingernes tvangsarvelod samt efterlevendes ægtefælles tvangsarvelod og boslod.
Det er en betingelse, at der har været formuefællesskab, eller at der har været en formueordning, der blev til fælleseje ved førstafdødes død, eksempelvis et skilsmissesæreje eller et ægtefællebegundstigende kombinationssæreje.
Hvis førstafdøde alene havde særeje, gælder der ikke en ret for længstlevende ægtefælle til at sidde i uskiftet bo, hvorfor særejet skal skiftes.
Det er et krav, at førstafdøde efterlader sig livsarvinger. Her er det vigtigt at sondre mellem, om der er tale om sær- eller fælles livsarvinger.
Længstlevende alene har krav på at sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger, hvorimod førstafdødes særlivsarvinger skal give samtykke, hvis længstlevende ægtefælle skal hensidde i uskiftet bo.
En særlivsarving kan gøre sit samtykke betinget, begrænse samtykket til en del af boet, eller gøre sit samtykke tidsbegrænset. Arvingen kan på forhånd give sit samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan hensidde i uskiftet bo, og vil som udgangspunkt være bundet af sit samtykke, med mindre der forelægger bristede forudsætninger.
En anmodning om udlevering af dødsboet til uskiftet bo fremsættes af længstlevende ægtefælle eller dennes værge eller skifteværge. Skifteretten underretter dernæst førstafdødes livsarvinger om anmodning om udlevering af boet til uskiftet bo.
Hvis der er behov herfor, indhenter længstlevende ægtefælle herefter de fornødne samtykker til udleveringen.
Inden for seks måneder efter, at førstafdøde er afgået ved døden, skal længstlevende ægtefælle indlevere en formueoversigt til skifteretten. Formueoversigten skal indeholde følgende:
Den førstafdøde ægtefælles fællesejemidler.
Den længstlevende ægtefælles fællesejemidler.
Hvad den længstlevende ægtefælle erhverver efter udleveringen af det uskiftede bo, for så vidt det ikke er gjort til særeje.
Den førstafdødes fuldstændige særeje.
Den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje.
Skifteretten skal efter anmodning udlevere denne oversigt til livsarvingerne, og om fornødent oplyse disse om retten til at modtage en kopi af opgørelsen.
Hvis længstlevende ægtefælle ikke udarbejder en sådan liste, så kan skifteretten bestemme, at oversigten i stedet udarbejdes af en autoriseret bobestyrer.
Fællesboet udgøres af fællesejet, skilsmissesærejet, kombinationssæreje, der bliver til fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død, eller et brøkdelssæreje, der var eller blev til fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død.
Efter udleveringen af det uskiftede bo til længstlevende ægtefælle vil boet indeholde alt, hvad længstlevende erhverver, hvis det ikke er gjort til fuldstændigt særeje.
Modtager længstlevende ægtefælle arv, gaver, livsforsikringer, pensionsrettigheder o.l. ydelser fra tredjemand, så vil disse ydelser som udgangspunkt være omfattet af det uskiftede bo, med mindre længstlevende ægtefælle anmoder om skifte af det uskiftede bo inden for 3 måneder efter modtagelsen.
Selv om længstlevende ægtefælle har en ejers rådighed over det uskiftede bo, så er det uskiftede bo dog ikke længstlevende ægtefælles egentlige ejendom, da der blot er tale om, at det skifte, som burde være sket ved førstafdødes død, er udskudt.
Dette indebærer, at længstlevende ægtefælle har en udbredt ret til bl.a. at stille sikkerhed, frasælge aktiver, eller foretage vederlagsfri overdragelser. Der er arveloven fastsat en misbrugsregel, som har til formål at begrænse længstlevendes rådighed i visse henseender.
Det er i loven præciseret, hvad der navnlig skal anses for misbrug:
Uforsvarlig spekulationsforretning
Urimeligt forbrug
Tegning af uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning
Ydelser af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bo.
Der skal foretages en samlet vurdering af boets størrelse i forhold til et eventuelt misbrug. Det er typisk antaget, at der skal være tale om et, set i forhold til formuens størrelse, ekstravagant og/eller meningsløst forbrug, førend der kan statueres misbrug.
Såfremt det etableret, at længstlevende ægtefælle har misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo, så har førstafdødes livsarvinger ret til at forlange, at boet skiftes.
Enhver livsarving kan også rette et vederlagskrav mod boet for det beløb, som vedkommendes arv er blevet forringet med. Der kan også rettes et vederlagskrav mod boet, hvis længstlevende ægtefælle har benyttet midler fra det uskiftede bo til at forbedre sit fuldstændige særeje eller sine andre rettigheder, der er undtaget det uskiftede bo.
Det kan være en god idé at få hjælp fra en advokat til håndtering af et dødsbo. Hos Ageras kan du få 3 tilbud fra advokater og jurister helt gratis og uforpligtende.
Du behøver ikke at komme med en detaljeret beskrivelse. Vores eksperter vil validere din sag, før vi matcher dig med relevante rådgivere.