Uskiftet bo

Uskiftet bo

Når en person dør, tilsiger den almindelige arveret, at boet efter denne skal fordeles mellem den afdødes arvinger, værende det sig testamentsarvinger eller livsarvinger. Denne ordning kan dog, i visse tilfælde være uhensigtsmæssig, hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, da længstlevende i så fald må se sig nødsaget til at udlodde en væsentlig del af den formue, hvorpå vedkommendes økonomiske forhold hviler.  Af denne årsag, har det længe været anerkendt, at der gælder en ret for den længstlevende ægtefælle til at hensidde i uskiftet bo.

Ved et uskiftet bo udskydes arvefaldet efter førsteafdøde. Dette betyder, at arven, der tilfalder førstafdødes livsarvinger og ægtefælle endnu ikke er faldet, men i stedet ligger i bero. På den måde beholder længstlevende ægtefælle en ejers rådighed over det samlede fælleseje, dog med den begrænsning, at længstlevende ægtefælle ikke må misbruge denne rådighed.

Klik her for at få tre gratis og uforpligtende tilbud fra advokater

Betingelser

Førend længstlevende ægtefælle kan overtage fællesboet som uskiftet bo, skal en række betingelser være opfyldt. Hvis de nedenstående betingelser er opfyldt, så har længstlevende ægtefælle en ret til at sidde i uskiftet bo, der ikke kan afskæres af førstafdøde gennem dennes testamente. Ligeledes kan længstlevende ægtefælle heller ikke på andre måder begrænses i sin adgang til at sidde i uskiftet bo. Som en modifikation hertil gælder dog, at længstlevende gennem sit testamente kan begrænse størrelsen af et uskiftet bo, ved at bestemme at dette alene skal omfatte livsarvingernes tvangsarvelod samt efterlevendes ægtefælles tvangsarvelod og boslod.

Formuefællesskab

For det første er det en betingelse, at der har været formuefællesskab, eller at der har været en formueordning, der blev til fælleseje ved førstafdødes død, eksempelvis et skilsmissesæreje eller et ægtefællebegundstigende kombinationssæreje. Såfremt førstafdøde alene havde særeje, gælder der ikke en ret for længstlevende ægtefælle til at sidde i uskiftet bo, hvorfor særejet skal skiftes.

Yderligere om ægtepagt

Livsarvinger efter førstafdøde

For det andet, er det et krav, at førstafdøde efterlader sig livsarvinger. Her er det dog vigtigt at sondre mellem, om der er tale om sær- eller fælles livsarvinger. Denne sondring er vigtig, da længstlevende alene har krav på at sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger, hvorimod førstafdødes særlivsarvinger skal give samtykke, hvis længstlevende ægtefælle skal hensidde i uskiftet bo. Af denne grund er det forholdsvist almindeligt, at længstlevende ægtefælle skifter med særlivsarvingerne og derefter hensidder i uskiftet bo med fælleslivsarvingerne.

En særlivsarving kan gøre sit samtykke betinget, begrænse samtykket til en del af boet, eller gøre sit samtykke tidsbegrænset. En særlivsarving kan på forhånd give sit samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan hensidde i uskiftet bo, og vil som udgangspunkt være bundet af sit samtykke, med mindre der forelægger bristede forudsætninger. Et forhåndssamtykke vil som udgangspunkt også bindes en særlivsarvings egne arvinger med mindre særlivsarvingen har taget forbehold på sine arvingers vegne.

Såfremt en særlivsarving er umyndig, tilkommer det ikke denne selv at give samtykke til, at længstlevende ægtefælle kan hensidde i uskiftet bo. Retten til at meddele tilladelse tilkommer i disse situationer i stedet skifteretten, men det er dog en forudsætning, at den umyndige særlivsarvings værge samtykker.

Solvens

Ved en overtagelse af det uskiftede bo, bliver længstlevende ægtefælle personligt ansvarlig for førstafdødes gæld. Af den grund, er det et krav, at længstlevende ægtefælle er solvent, hvis vedkommende skal have lov at hensidde i uskiftet bo. Ved solvent forstås, at længstlevende ægtefælle i sin bodel og sit særeje har tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Hvis ægtefællerne har fælles gæld, så skal denne gæld placeres hos den ægtefælle, der har det endelige ansvar for gælden. Hvis det ikke endeligt kan afgøres, hvem der skal bære gælden, skal gælden posteres hos begge ægtefæller med en halvdel hver.

Såfremt længstlevende ægtefælle er insolvent, kan skifteretten dog alligevel tillade, at boet udleveres til uskiftet bo, hvis insolvensen efter boets forhold må anses for ubetydelig. Hvis længstlevende ægtefælle er insolvent, så kan førstafdødes livsarvinger dog også give samtykke til, at boet udleveres til uskiftet bo. Et samtykke fra livsarvingerne er dog ikke nødvendigt, hvis skifteretten har givet samtykke.

Forløb

En anmodning om udlevering af boet til udskiftet bo fremsættes af længstlevende ægtefælle eller dennes værge eller skifteværge. Skifteretten underretter dernæst førstafdødes livsarvinger om anmodning om udlevering af boet til uskiftet bo. Hvis der er behov herfor, indhenter længstlevende ægtefælle herefter de fornødne samtykker til udleveringen.

Inden for seks måneder efter, at førstafdøde er afgået ved døden, skal længstlevende ægtefælle indlevere en formueoversigt til skifteretten. Formueoversigten skal indeholde følgende:

  • Den førstafdøde ægtefælles fællesejemidler.
  • Den længstlevende ægtefælles fællesejemidler.
  • Hvad den længstlevende ægtefælle erhverver efter udleveringen af det uskiftede bo, for så vidt det ikke er gjort til særeje.
  • Den førstafdødes fuldstændige særeje.
  • Den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje.

Skifteretten skal efter anmodning udlevere denne oversigt til livsarvingerne, og om fornødent oplyse disse om retten til at modtage en kopi af opgørelsen. Hvis længstlevende ægtefælle ikke udarbejder en sådan liste, så kan skifteretten bestemme, at oversigten i stedet udarbejdes af en autoriseret bobestyrer.

Såfremt længstlevende ægtefælle ønsker at hensidde i uskiftet bo, og i øvrigt har indhentet det nødvendige samtykke, hvis det er påkrævet, så skal vedkommende senest ved boets udlevering udstede et præklusivt proklama. Et præklusivt proklama er en meddelelse, der indrykkes i statstidende, hvorigennem boets kreditorer indkaldes til at gøre deres krav gældende inden for en vis frist. Såfremt en kreditor ikke gør sit krav gældende inden for fristen, så bortfalder kravet som hovedregel.

Det uskiftede bos midler

Som nævnt ovenfor, så består det uskiftede bo ved dets udlevering af ægtefællernes fællesbo. Fællesboet udgøres af fællesejet, skilsmissesærejet, kombinationssæreje, der bliver til fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død, eller et brøkdelssæreje, der var eller blev til fælleseje ved den førstafdøde ægtefælles død.

Efter udleveringen af det uskiftede bo til længstlevende ægtefælle vil boet indeholde alt, hvad længstlevende erhverver, hvis det ikke er gjort til fuldstændigt særeje. Som undtagelse hertil gælder dog, at livsforsikringer og pensionsbeløb, der tilfalder længstlevende ægtefælle i tilfælde af den anden ægtefælles død, ikke indgår i det uskiftede bo, og bliver altså ikke til fælleseje. Ligeledes vil længstlevendes egne livsforsikringsordninger, pensionsrettigheder mv. ikke indgå i det uskiftede bo, hvis det skiftes i længstlevende ægtefælles levende live, såfremt der ikke er tale om beløb der er udbetalt. Som en undtagelse hertil gælder dog udbetalinger fra kapitalpensionsrettigheder og supplerende indgangsydelser, hvis de ikke kan betragtes som forbrugt.

Modtager længstlevende ægtefælle arv, gaver, livsforsikringer, pensionsrettigheder o.l. ydelser fra tredjemand, så vil disse ydelser som udgangspunkt være omfattet af det uskiftede bo, med mindre længstlevende ægtefælle anmoder om skifte af det uskiftede bo inden for 3 måneder efter modtagelsen. Hvis tredjemand derimod har truffet bestemmelse om, at de pågældende ydelser skal være særeje, så vil de ikke være omfattet af det uskiftede bo.

Misbrug

Selv om længstlevende ægtefælle har en ejers rådighed over det uskiftede bo, så er det uskiftede bo dog ikke længstlevende ægtefælles egentlige ejendom, da der blot er tale om, at det skifte, som burde være sket ved førstafdødes død, er udskudt. Dette indebærer, at længstlevende ægtefælle har en udbredt ret til bl.a. at stille sikkerhed, frasælge aktiver, eller foretage vederlagsfri overdragelser, men omvendt skal længstlevende ægtefælle dog samtidig tage hensyn til, at det er livsarvingernes potentielle arv, som vedkommende råder over. På denne baggrund er der i arveloven fastsat en misbrugsregel, som har til formål at begrænse længstlevendes rådighed i visse henseender.

Misbrugsreglen slår fast, at hvis længstlevende ægtefælle har råder over boet på en måde, hvorved dette er blevet væsentligt formindsket, eller hvis der er fremkaldt en nærliggende fare for en sådan formindskelse, så skal den længstlevende ægtefælle skifte med den eller de arvinger, som forlanger dette. Det er i loven præciseret, hvad der navnlig skal anses for misbrug:

  • Uforsvarlig spekulationsforretning
  • Urimeligt forbrug
  • Tegning af uforholdsmæssig stor pensions- eller forsikringsordning
  • Ydelser af gaver eller andre begunstigelser, der står i misforhold til det uskiftede bo.

Som det fremgår af det ovenstående, så skal der foretages en samlet vurdering af bl.a. boets størrelse i forhold til et eventuelt misbrug, enten i form af spekulationsforretning, forbrug, tegning af pensions- eller forsikringsordning, eller ydelse af gaver eller andre begunstigelser. Det er typisk antaget, at der skal være tale om et, set i forhold til formuens størrelse, ekstravagant og/eller meningsløst forbrug, førend der kan statueres misbrug.

Såfremt det etableret, at længstlevende ægtefælle har misbrugt sin rådighed over det uskiftede bo, så har førstafdødes livsarvinger ret til at forlange, at boet skiftes. Ud over denne ret, så kan enhver livsarving også rette et vederlagskrav mod boet for det beløb, som vedkommendes arv er blevet forringet med. Ud over ved misbrug, som nævnt ovenfor, så kan der også rettes et vederlagskrav mod boet, hvis længstlevende ægtefælle har benyttet midler fra det uskiftede bo til at forbedre sit fuldstændige særeje eller sine andre rettigheder, der er undtaget det uskiftede bo.

Læs mere om de forskellige muligheder for behandling af et dødsbo her.

Klik her for at få tre gratis og uforpligtende tilbud fra advokater

Det er helt gratis og uforpligtende