Virksomhedsfusion

Virksomhedsfusion

Fusion er et praktisk værktøj for de fleste selskaber, når det gælder en omstrukturering af selskabet. Ved en fusion, overdrages alle aktiviteter og forpligtelser fra et selskab til en andet, hvorved det overdragende selskab ophører, eller to eller flere selskaber sammensmeltes til ét selskab.

Fusion udgør et komplekst retsområde, hvorfor følgende fremstilling alene vil være en overfladisk gennemgang. Såfremt der måtte ønskes en fyldestgørende gennemgang af emnet, så henviser vi til en erhvervsadvokat. Det skal i øvrigt bemærkes, at de følgende alene omhandler fusion af kapitalselskaber.

Fusion

Der sondres helt generelt mellem to former for fusion; den egentlige og den uegentlige. Ved en uegentlig fusion forstås, at et anpartsselskab eller et aktieselskab uden likvidation opløses ved overdragelse af dets aktiver til et andet kapitalselskab. Omvendt er der tale om egentlig fusion, når to eller flere kapitalselskabers aktiver og passiver sammensmeltes til et nyt selskab, som overtager de ophørende selskabers aktiver og passiver. Yderligere sondres der også mellem en lodret fusion, en omvendt lodret fusion og en vertikal fusion. Ven en lodret fusion forstås, at et moderselskab fusionerer med et datterselskab. Den omvendte lodrette fusion er den modsatte manøvre, altså at datterselskab er det fortsættende selskab i en fusion mellem datterselskab og moderselskab. Alle øvrige fusioner benævnes vandrette fusioner.

Fusionsprocessen

Når en fusion gennemføres, skal der udarbejdes en række dokumenter, som redegør for forskellige forhold omkring fusionen og de involverede selskaber. Visse af skridtende kan i nogle tilfælde undlades, hvis der træffes beslutning herom. De forskellige skridt er som følger:

  • Udarbejdelse af fælles fusionsplan (kan fravælges, hvis alle involverede parter i fusionen er anpartsselskaber).
  • Fusionsredegørelse (kan fravælges).
  • Vederlagserklæring og kreditorerklæring (kan fraviges, hvis kapitalejerne er enige herom).
  • Offentliggørelse af fusionsplan.
  • (Efter 4-ugers frist) beslutning og anmeldelse til Erhvervsstyrrelsen.

Det skal bemærkes, at der ved en fusion almindeligvis vil være et selskab der opløses og et selskab, der overtager det opløste selskabs aktiver og passiver. Det opløste selskab vil i det følgende blive omtalt som det ophørende selskab, mens det overtagende selskab vil blive omtalt som det fortsættende selskab.

Fusionsplanen

Fusionsprocessen starter ved, at det centrale ledelsesorgan udarbejdelsen af en fusionsplan. Fusionsplanen har som funktion at give en række informationer om den påtænkte fusion, herunder navn og hjemsted for de deltagende selskaber, samt det vederlag, der ydes til kapitalejerne i det ophørende selskab. Planen kan desuden anvendes som et kommunikationsmiddel i forhold til omverdenen. Det er muligt for parterne i en fusionsproces, hvor alene andelsselskaber indgår at gennemføre en fusionsproces ved en forenklet proces, hvor fusionsplanen fravælges. Såfremt parterne i en fusionsproces, hvor der alene indgår anpartsselskaber, alligevel vælger at udarbejde en fusionsplan, så gælder der ingen indholdsmæssige krav til fusionsplanen. Hvis de deltagende anpartsselskaber har udnyttet muligheden for at fravælge udarbejdelsen af en fusionsplan, så skal Erhvervsstyrelsen dog orienteres om dette, herunder med angivelse af de deltagende anpartsselskabers navne og cvr-nummer, samt hvilke(t) selskaber der er ophørende, og hvilke(t) der er fortsættende. Anpartshaverne kan dog også vælge alene at involvere Erhvervsstyrelsen efter at fusionen er besluttet gennemført ved en såkaldt straksfusion. Dette forudsætter dog, at det af vurderingsmandens erklæring (mere om dette senere), fremgår selskabernes kreditorer er tilstrækkeligt sikrede.

I fusioner, hvor der kun indgår anpartsselskaber, skal der i forbindelse med vedtagelsen af fusionens gennemførelse, tages stilling til følgende forhold, med mindre der er udarbejdet en fusionsplan, hvoraf de pågældende oplysninger fremgår.

  • Anpartsselskabernes navne og eventuelle binavne. Herudover om de(t) ophørende selskab(er)s navne eller binavne skal indgå som binavn for det fortsættende selskab.
  • Vederlaget for anparterne i det ophørende selskab.
  • Tidspunktet, fra hvilket de anparter, der eventuelt ydes som vederlag, giver adgang til udbytte.
  • Tidspunktet, fra hvilket et ophørende anpartsselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået. (Også kaldes fusionens regnskabsmæssige virkning).
  • Udkast til vedtægter, hvis der ved fusionen dannes et nyt selskab.

Ved fusioner, hvor der indgår aktieselskaber, skal fusionsplanene indeholde oplysninger om følgende:

  • Kapitalselskabernes navne og eventuelle binavne. Herudover om de(t) ophørende selskab(er)s navne eller binavne skal indgå som binavn for det fortsættende selskab.
  • Kapitalselskabernes hjemsted.
  • Det aftale vederlag for kapitalandelene i det ophørende selskab.
  • Tidspunktet, fra hvilket de kapitalandele, der eventuelt ydes som vederlag, giver ret til udbytte.
  • De rettigheder i det fortsættende kapitalselskab, der tillægges eventuelle indehavere af kapitalandele og gældsbreve med særlige rettigheder i et ophørende kapitalselskab.
  • Eventuelle andre foranstaltninger til fordel for de indehaverne af de ovennævnte kapitalandele og gældsbreve.
  • Notering af eventuelle kapitalandele, der ydes som vederlag, samt eventuel udlevering af ejerbeviserne.
  • Tidspunktet, fra hvilket et ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået.
  • Enhver fordel, der gives medlemmerne af kapitalselskabernes ledelse.
  • Udkast til vedtægter, hvis der dannes et nyt kapitalselskab ved fusionen.

Hvis der udarbejdes en fusionsplan, så skal denne, som nævnt, indsendes til erhvervsstyrelsen, der offentliggør modtagelsen heraf. Fusionsplanen skal altid underskrives af samtlige medlemmer af det centrale ledelsesorgan i de selskaber, der er involveret i fusionen.

Fusionsredegørelsen

Fusionsredegørelsen er en skriftlig redegørelse, som udarbejdes af det centrale ledelsesorgan i de bestående selskaber, i hvilken den påtænkte fusion, herunder en eventuel fusionsplan, forklares og begrundes. Redegørelsen indeholder oplysninger om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de(n) ophørende virksomhed(er), herunder, hvis der har været særlige vanskeligheder i forbindelse med fastsættelsen.

Fusionsplanen skal som udgangspunkt udarbejdes, selv hvis fusionsplanen er fravalgt, men kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse. Der er almindeligt accepteret af Erhvervsstyrelsen, at fusionsredegørelsen udarbejdes som en samlet redegørelse for de involverede selskaber, men der er intet til hinder for, at redegørelsen udarbejdes af hvert selskab for sig. Endvidere accepteres det, at fusionsplanen og fusionsredegørelsen udarbejdes som et fælles dokument, men det skal i så fald angives på dokumentets forside, at der er tale om både en fusionsplan og fusionsredegørelse.

Kreditorerklæring

En vurderingsmands erklæring om kreditorernes stilling, også bare kaldet en “kreditorerklæring”, er en erklæring, der udarbejdes af én eller flere uafhængige vurderingsmænd, og som har til formål at afdække, om selskabernes kreditorer er behørigt sikrede ved fusionen. Det skal således fremgå af erklæringens konklusion, om kreditorerne i de selskaber, der er involverede i fusionen, må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til selskabets nuværende situation.

Som navnet også antyder, så udarbejdes kreditorerklæringen af hensyn til kreditorernes beskyttelse, da en fusion ikke kræver kreditorernes godkendelse, uanset at der sker et debitorskifte. Kreditorerklæringen giver kreditorerne beskyttelse derved, at kreditorerne har mulighed for at anmelde deres krav, hvis det i erklæringen antages, at kreditorerne ikke vil være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til selskabets nuværende situation, eller hvis kapitalejerne i enighed har fravalgt udarbejdelsen af en kreditorerklæring. Omvendt, så har kreditorerne ikke mulighed for at an anmelde deres krav, hvis det i erklæringen antages, at kreditorerne vil være tilstrækkeligt sikrede.

Kreditorernes eventuelle anmeldelsesret har den virkning, at fusionen ikke kan besluttes gennemført før 4 uger efter Erhvervsstyrelsen har offentliggjort oplysningen om den negative eller fravegne kreditorerklæring. Fordringer mod selskaberne, der er stiftet før Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af erklæringen eller fravælgelsen, kan senest 4 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de involverede selskaber, anmeldes. Fordringer, der er forfaldne kan forlanges indfriet, mens der for fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges stillet betryggende sikkerhed. Såfremt der allerede er stillet betryggende sikkerhed for en fordring, kan den ikke anmeldes. Såfremt der er uenighed mellem selskaberne og én eller flere kreditorer om, hvorvidt der er stillet behørig sikkerhed, så kan spørgsmålet indbringes for skifteretten til afgørelse.

En kreditorerklæring skal omfatte samtlige selskaber, som indgår i fusionen. Erklæringen skal være ubetinget og uden forbehold, hvorfor konklusionen enten skal være, at der er stillet behørig sikkerhed, eller at der ikke er det. En erklæring kan udarbejdes på dansk, norsk eller svensk.

Vederlagserklæring

Vederlagserklæringen, også kaldet en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, er en skriftlig udtalelse om fusionsplanen og vederlaget, som navnet også antyder. Udtalelsen har til formål at fastslå, om det vederlag, der f.eks. ydes for kapitalandelene i det ophørende selskab er rimeligt og sagligt begrundet. Vederlagserklæringen udarbejdes for hvert af de selskaber, der deltager i fusionen, af en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring. Det skal i øvrigt bemærkes, at der ikke skal udarbejdes en vederlagserklæring ved en lodret fusion, da der ikke må ydes vederlag i forbindelse med en sådan fusion.

Såfremt vederlagserklæringen konkludere, at vederlaget for kapitalandelene i det ophørende ikke er rimeligt eller sagligt begrundet, så kan kapitalejerne i det ophørende selskab kræve kompensation af det ophørende selskab. Dette forudsætter dog, at der er taget forbehold herom på den generalforsamling, hvor der blev truffet beslutning om fusionens gennemførelse, og at sag om kompensation anlægges senest 2 uger efter, at fusionen er besluttet i alle de involverede selskaber. Såfremt der er taget forbehold, så kan fusionen først registreres efter udløbet af 2-ugersfristen, medmindre det følger af vederlagserklæringen, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet.

Som det også fremgår af det ovenstående, så skal en vurderingserklæring om en påtænkt fusion, herunder en fusionsplan, indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget i de ophørende selskaber er rimeligt og sagligt begrundet. Vurderingserklæringen udarbejdes for hvert af de eksisterende selskaber, der er involverede i fusionen, af én eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd, der skal være godkendt revisor. Vurderingsmændene udpeges af det centrale ledelsesorgan. Ud over en vurdering af, om vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, så skal vurderingserklæringen bl.a. også angive den eller de måder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlagt og vurderer hensigtsmæssigheden heraf.

Offentliggørelse af fusionsplan

En fusionsplan, hvis en sådan er udarbejdet, skal indsendes til offentliggørelse hos erhvervsstyrelsen, og være offentliggjort, førend der kan træffes beslutning om gennemførelse af fusionen. Hvis fusionsplanen i stedet er fravalgt, så skal oplysninger herom i stedet indsendes til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsen inden der kan træffes beslutning om gennemførelsen af fusionen.

Som en undtagelse til ovenstående gælder situationer, hvor der alene indgår anpartsselskaber i fusionen. I denne situation kan fusionen i stedet vælges gennemført efter straksfusionsprocessen. Dette forudsætter dog, at kreditorerklæringen konkluderer, at selskabernes kreditorer er behørigt sikrede. Ved en straksfusion besluttes fusionen gennemført, og anmeldes herefter til Erhvervsstyrelsen uden, at Erhvervsstyrelsen på forhånd har offentliggjort oplysningen om, at fusionsplanene er fravalgt og kreditorerklæringens positive konklusion.

Hvis kreditorerklæringen er fravalgt, så skal dette meddeles Erhvervstyrelsen med angivelse af navnene og CVR-numrene på de selskaber, der indgår i fusionen, med mindre dette fremgår af en fusionsplan. Ligeledes skal det oplyses, hvilket selskab, der er det ophørende, og hvilket der er det fortsættende, hvis dette ikke fremgår af en fusionsplan. Hvis der afgives en negativ kreditorerklæring, så skal denne også indsendes til offentliggøres hos Erhvervsstyrelsen inden der træffes om beslutning om gennemførelse af fusionen, også i det tilfælde, at fusionsplanen er fravalgt.

De af Erhvervsstyrelsen modtagne oplysninger om en påtænkt fusion og eventuel kreditorerklæring offentliggøres på Erhvervsstyrelsen i registreringsstidende på cvr.dk. Almindeligvis sker der offentliggørelse et par dage efter modtagelse, såfremt de indsendte dokumenter lever op til kravene.

Beslutning om gennemførelse af fusion

En beslutning om gennemførelsen af fusionen må først endeligt træffes senest 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort i henhold til ovenstående. Hvis offentliggørelse af en eventuel fusionsplan og kreditorerklæring har fundet sted hver for sig, så regnes 4-ugersfristen fra seneste offentliggørelsestidspunkt. Hvis fusionen alene involverer anpartsselskaber, så kan straksfusionsprocessen benyttes, som nævnt ovenfor, hvilket indebærer at 4-ugersfristen kan fraviges.

Forinden der træffes beslutning om gennemførelsen af fusionen, skal en række dokumenter stilles til rådighed for de respektive selskabers kapitalejer, så disse har mulighed for at træffe en informeret beslutning om fusionen. Dokumenterne skal være til rådighed senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelsen af fusionen, enten på selskabernes hjemsted eller på deres hjemmeside. Kapitalejerne kan dog ved enighed beslutte, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges forud for beslutningen. Følgende dokumenter skal gøres tilgængelige:

  • Fusionsplanen, hvis udarbejdet
  • Hvert af de involverede selskabers godkendte årsrapporter for de seneste 3 år, eller kortere, hvis selskabet ikke har bestået længere.
  • Fusionsredegørelsen
  • Mellembalancen
  • Vurderingserklæringen
  • Kreditorerklæringen

Der sondres mellem det ophørende og fortsættende selskab, når det kommer til, hvilket organ, der er kompetent til at træffe beslutningen om gennemførelsen af fusionen. For så vidt angår det ophørende selskab, så træffes beslutningen på generalforsamlingen, med mindre der er tale om en lodret fusion, hvor beslutningen kan træffes af det centrale ledelsesorgan. Generelforsamlingen træffer beslutning med dobbelt 2/3 flertal, hvilket vil sige 2/3 af de afgivne stemmer skal være for, og disse stemmer skal samtidig repræsentere 2/3 af selskabskapitalen. I det fortsættende selskab træffes beslutning alene af det centrale ledelsesorgan efter selskabets almindelige vedtagelsesprocedure, med mindre andet fremgår af vedtægterne. En kapitalejer, der ejer 5% af den samlede selskabskapital kan dog forlange, at generalforsamlingen i det fortsættende selskab træffer beslutningen i stedet for det centrale ledelsesorgan.

Klik her for at få tilbud fra advokater med speciale i virksomhedsfusioner