ATP

Hvad er ATP?

ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP blev oprettet tilbage I 1964 som et tillæg til lønmodtagernes normale folkepension.

ATP er bestemt ved lov. Det betyder, at både arbejdsgiveren og lønmodtageren er forpligtiget til at betale ATP-bidrag til lønmodtageren. Arbejdsgiveren skal betale 2/3 af beløbet, mens lønmodtageren betaler den sidste 1/3 via sin egen løn.

Når du betaler ATP, så betaler du fx også bidrag til AES og AUB.

ATP-satserne der fortæller, hvor meget der præcist skal indbetales i ATP-bidrag, afhænger af hvor lang en lønperiode lønmodtageren har, og hvor mange timer lønmodtageren arbejder i lønperioden.

Du kan finde ATP-satserne for privat ansatte her og for offentligt ansatte her.

Få hjælp til ATP

Hvem får ATP?

Alle lønmodtagere mellem 16-66 år i Danmark, samt lønmodtagere i udlandet som arbejder for danske virksomheder, den danske stat eller på danske skibe, har krav på at få ATP. Dog skal du som minimum arbejde 9 timer ugenligt. Er du på overførelsesindkomst, betaler du også ATP-bidrag til din pensionsopsparing. 

Hvornår får jeg udbetalt ATP?

ATP begynder at blive udbetalt til dig, når du når folkepensionsalderen, uanset om du er gået på pension eller ej. Din folkepensionsalder afhænger af, hvornår du er født, og derfor er din fødselsdato skeldsættene for, hvornår din ATP pensionsopsparring begynder at blive udbetalt. 

Få hjælp til ATP

Hvor meget betaler man i ATP?

Bidrag til ATP skal komme fra både virksomheden og medarbejderen. Hele ATP-bidraget for personen skal fordeles ligeligt mellem arbejdsgiver og lønmodtager med en sats på to tredjedele.

Mængden af arbejdstimer har betydning for, hvor meget ATP-bidraget er. Eksempelvis får medarbejdere, der arbejder mere end 117 timer om måneden, i 2022 284 kr., hvoraf lønmodtagers andel er 94,65 kr. og arbejdsgiverens er 189,35 kr.

Lønsedlen skal vise både medarbejderens og arbejdsgiverens bidrag.

Ligesom det er arbejdsgiveren, der betaler det samlede bidrag, er det også deres ansvar at tilbageholde medarbejderens del af lønsedlen til ATP. Betalingen til ATP sker på kvartalsbasis.

Forfaldsdatoerne for ATP er som følge:

  • Første kvartal: 1. maj
  • Andet kvartal: 1. august
  • Tredje kvartal: 1. november
  • Fjerde kvartal: 1. februar

Få hjælp til ATP

Hvordan beregnes ATP?

Det samlede ATP-bidrag for en medarbejder fastsættes ud fra antallet af arbejdstimer i den seneste lønperiode.

Timer omfatter både konventionel arbejdstid og enhver anden time, der kan sammenlignes med arbejdstid. Det er de timer, som medarbejderen får udbetalt løn eller anden kompensation for, såsom kursustimer, ferietid, fritid eller seniorferie.

ATP ved dødfald

I tilfælde af dødsfald udbetales der automatisk et engangsbeløb fra ATP til ægtefælle eller samlever og børn til afdøde. Beløbet afhænger af afdødes fødselsår, og hvornår afdøde har indbetalt ATP-bidrag. Ved udbetaling af engangsbeløbet fratrækkes der 40% af beløbet i afgifter til staten.

Du kan ikke begunstige din ATP pensionsopsparing til særligt udvalgte efterladte i et testamente. Det er således udelukkende dine børn og ægtefælle/samlever, der kan få udbetalt et engangsbeløb.

Hvor meget får jeg i ATP?

Hvor meget du får i ATP, afhænger af, hvor meget du har indbetalt i ATP bidrag gennem årene.

Selvstændige og ATP

Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, er det frivilligt, om du vil betale ATP-bidrag eller ej.

Hjælp til ATP

Har du brug for hjælp til ATP mm., så kan du hos Ageras blive matchet med kompetente revisorer og bogholdere, som kan hjælpe netop din virksomhed med alle reglerne. Få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra revisorer og bogholdere, og vælg selv det tilbud der passer dig bedst.

Få hjælp til ATP