Bogføringsloven

Bogføringsloven

Som nævnt indeholder bogføringsloven en række regler vedr. selve bogføringen, det anvendte bogførings- eller regnskabssystem, registreringer af transaktioner samt hvorledes regnskabsmaterialet skal opbevares.

Hvem er underlagt bogføringsloven?

Alle danske erhvervsdrivende virksomheder er underlagt bogføringsloven, uagtet hvilke ejer- eller hæftelsesforhold virksomheden har. Dvs. at både personligt ejet virksomheder (enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber) og virksomheder med begrænset hæftelse (iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber) har pligt til at bogføre og opbevare regnskabsmateriale efter bogføringsloven.

Udenlandske virksomheder med erhvervsaktivitet i Danmark er også underlagt bogføringsloven, og har hermed pligt til at bogføre.

Derudover er både erhvervsdrivende fonde og foreninger også underlagt loven. Ikke-erhvervsdrivende fonde og frivillige foreninger er ikke underlagt bogføringsloven, så længe de ikke er skattepligtige, modtager offentligt tilskud eller tjener penge ved erhvervsdrift.

Du kan læse mere om, hvornår en fond eller en forening er erhvervsdrivende hhv. her og her.

Det skal understreges, at alle virksomheder ikke er underlagt de samme krav og regler. I kravene og reglerne stilles der hensyn til virksomhedens størrelse og art. En lokal håndværkervirksomhed er således ikke underlagt de samme krav som større produktions- og handelsvirksomheder.

Generelle krav til bogføring

Overordnet set skal bogføringen ske, efter det der kaldes god bogføringsskik. God bogføringsskik defineres som det, der til enhver tid anses som god skik og brug blandt kyndige fagfolk.

Derudover indbefatter god bogføringsskik også nogle nærmere bestemmelser, som nævnes konkret i bogføringsloven. Bl.a. skal virksomheden beskrive det anvendte bogføringssystem, såfremt virksomheden ikke anvender et standard regnskabssystem. Derudover skal samtlige transaktioner registreres så nøjagtigt og så hurtigt som muligt. Disse registreringer skal foretages i korrekt rækkefølge og altid henvise til bilag.

Opbevaring af regnskab

Bogføringsloven indeholder også en række bestemmelser vedr. hvordan regnskabet og dertilhørende materiale skal opbevares.

Jf. bogføringsloven skal virksomheder opbevare og gemme regnskabsmateriale fra udgangen af det regnskabsår materialet vedrører til og med 5 år frem. Dette betyder, at regnskabsmateriale for 2015 skal opbevares til og med d. 31 december 2020.

Regnskabsmaterialet skal opbevares på betryggende vis, således at intet går tabt ved f.eks. tyveri og brand. Såfremt regnskabet er opbevares elektronisk, skal der tages kopier af bilag og andet relevant materiale.

Regnskabet må godt opbevares i Finland, Island, Norge eller Sverige, så længe regnskabsmaterialet til enhver tid kan fremskaffes, og at eventuelle nødvendige adgangskoder opbevares i Danmark, således at offentlige myndigheder kan få adgang til regnskabet og det pågældende system. Virksomheden skal søge en særlig tilladelse, hvis den ønsker at opbevare regnskabet i andre lande.

Klik her for at få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra bogholdere i dit nærområde