Interessentskab (I/S)

Interessentskab (I/S)

Interessentskabet siges ofte at udgøre den simpleste form for selskab, hvis det antages, at enkeltmandvirksomheden ikke er et egentligt selskab. Interessentskabet frembyder en betydelig spændvidde i den forstand, at selskabsformen kan omfatte alt fra små virksomheder til meget store, hvor flere selskaber er gået sammen for at løse en bestemt opgave, også kaldet et “joint venture”. Ligeledes kan et interessentskab være indrettet med henblik på langvarig virksomhed eller alene med henblik på opfyldelse af en enkelt opgave inden det opløses.

I modsætning til en enkeltmandsvirksomhed, så er et interessentselskab kendetegnet ved, at det har to eller flere ejere, også kaldet interessenter, som indgår i et erhvervsmæssigt samarbejde. Der er ikke et krav om, at ejerne skal være fysiske personer, og kan således også være juridiske personer, eksempelvis to eller flere selskaber, dette kaldes dog for et partnerselskab, og vil ikke blive yderligere gennemgået her. Et interessentselskab anses allerede for stiftet ved stifternes aftale om at indgå i et erhvervsfællesskab sammen. Et interessentselskab kan også i visse tilfælde anses for oprettet ved stiltiende aftale. Det afgørende er i denne sammenhæng, at de pågældende personer indleder et erhvervsmæssigt samvirke, hvorved de over for omverdenen optræder som et fællesskab. På denne måde adskiller et interessentskab sig eksempelvis fra et sameje. Interessentskabet vil typisk være residualløsningen, når der er tvivl om, hvordan et erhvervsmæssigt samvirke skal kvalificeres. Der henvises i øvrigt til artiklen om selskabsstifelse, hvoraf reglerne for moms- og CVR-registrering også fremgår.

Klik her for at få 3 gratis tilbud på oprettelse af et interessentskab

Interessentskabet er ikke genstand for selvstændig lovgivning, som det ellers er tilfældet i flere andre europæiske lande, hvorfor der i stedet anvendes en række almindelige selskabs-, obligations- og tingsretlige principper ved reguleringen af interessentskabet. Fraværet af selvstændig, specifik lovgivning indebærer dog, at interessenterne i stedet er nødt til at regulere deres forhold igennem interessentskabskontrakten, hvis de ikke vil omfattes af føromtalte principper. Interessenterne kan forholdsvis frit aftale deres indbyrdes forhold i interessentskabskontrakten, men kan ikke forpligte tredjemand, med mindre denne er gjort bekendt hermed og desuden har accepteret.

Der gælder ikke lovkrav om, at et interessentselskab skal have en speciel ledelsesform. Interessenterne kan selv bestemme, om selskabet skal have en direktion, bestyrelse eller begge dele. 

Beslutningsdygtighed og tegningsret

Hvis ikke andet er aftalt, så kræver enhver væsentlig beslutning enighed mellem samtlige interessenter. Dog gælder, at hver interessent har mulighed for at forpligte virksomheden over for omverdenen, uanset, at en sådan beslutning ellers ville kræve enighed internt i interessentselskabet. Dette er primært af hensyn til den godtroende aftaleerhverver, som skal kunne sætte sin lid til, at de aftaler, som vedkommende indgår med et interessentselskab også er gyldige. Ovenstående er dog ikke altid tilfældet, da der kan være tale om et meget stort interessentskab med mange interessenter, hvorfor det kan bero på den enkelte interessents stilling i selskabet, om vedkommende kan forpligte selskabet. Det afgørende i denne sammenhæng er dog, hvad tredjemand måtte forstå i sin omgang med selskabet. Såfremt en interessent har handlet uden den fornødne tilladelse fra resten af interessenterne, så vil selskabet som udgangspunkt fortsat være forpligtet, men den handlende interessent kan pådrage sig ansvar over for de andre interessenter.

Hæftelse

Alle interessenter hæfter personligt, solidarisk og principalt for selskabets forpligtelser. Dette betyder, at ligesom i enkeltmandsvirksomheder, så hæfter alle interessenter med hele deres personlige formue for den gæld, som interessentselskabet har stiftet. Dette betyder samtidig, at en kreditor kan vælge at gå alene efter en enkelt interessent, uden at det er et krav, at kreditor har undersøgt om selskabet kan betale. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at sondre mellem fælleskreditorerne, som er selskabets kreditorer, og særkreditorerne, som er den enkelte interessents kreditorer. Det er alene fælleskreditorerne, som har en fortrinsret til selskabets aktiver, mens særkreditorerne i stedet må rette deres krav mod deres debitor, og på den måde få adgang til vedkommendes andel af selskabets aktiver. Hvis en interessent afvikler gæld, der tilhører interessentselskabet, så har vedkommende mulighed for at rette et regreskrav (tilbagebetalingskrav) mod de øvrige interessenter. Regreskravet kan kun rettes proratarisk mod de andre interessenter.

Der gælder ingen krav om en bestemt opstartskapital i interessentselskaber, da der gælder en person, solidarisk og ubegrænset hæftelse for selskabets forpligtelser, og interessenterne kan derfor selv afgøre, hvor meget kapital selskabet har brug for. Normalt vil interessenterne selv indskyde kapitalen, og såfremt der ikke er aftalt andet, efter et princip om ligedeling, således, at hver interessent indskyder lige meget kapital og derved opnår lige store ejerandele, men det kan forekomme, at der indskydes forskellige beløb. Interessenternes indskud bogføres i regnskabet som en særlig kapitalkonto, hvorpå yderligere indskud også vil blive bogført, ligesom udtræk vil blive fradraget.

Indtræden og udtræden

Interessentskabet kan optage nye interessenter. Udgangspunktet er dog, at dette kræver enstemmighed mellem de eksisterende interessenter, med mindre andet er aftalt i interessentskabskontrakten. Kravet om enstemmighed skyldes hovedsageligt, at hver interessent har mulighed for at forpligte selskabet på de andre interessenters vegne, hvorfor det er nødvendigt, at de kan stole på hinanden. En indtrædende interessent får en medejendomsret til selskabets nettoformue. Normalt vil der derfor blive afkrævet en indtrædende interessent betaling i form at et kapitalindskud, der modsvarer værdien af den modtagne nettoandel. Det ses dog i visse tilfælde, at en interessent ikke afkræves betaling ved indtræden, men i stedet opnår en lavere andel af et eventuelt overskud end de øvrige interessenter, typisk over en årrække. Dette kaldes for en “nøgen indtræden”. I visse tilfælde ses det også, at en indtrædende interessent alene får ret til en andel af selskabets overskud, men ikke opnår ret til at medtage værdier ved sin udtræden. Dette kaldes typisk for en “nøgen ind, nøgen ud” ordning. En indtrædende interessent vil som udgangspunkt ikke hæfte for krav, der er stiftet før dennes indtræden. Som undtagelse hertil gælder dog, at den indtrædende interessent vil hæfte med et eventuelt selskabsindskud. Derudover kan vedkommene også hæfte, hvis han overtager en udtrædende deltagers nettoandel, eller hvis det i øvrigt er aftalt i selskabet, at indtrædende interessenter påtager sig hæftelse for ældre, kendt gæld. Derudover vil en indtrædende interessent selvfølgelig hæfte for forpligtelser, som er opstået efter dennes indtræden.

En interessent kan som udgangspunkt frit og uden varsel udtræde af interessentskabet, men hvis interessentskabet er af mere permanent karakter, så kan udtræden forudsætte, at der gives et rimeligt varsel. Normalt vil interessentskaber der udøver erhvervsvirksomhed have en mere permanent karakter. Hvis det ikke er aftalt mellem parterne, hvad der forstås ved et rimeligt varsel, så må dette bero på en konkret vurdering af selskabets forhold. En udtrædende interessent vil hæfte for de krav, som var opstået i selskabet før hans udtræden, medmindre kreditor har frigjort interessenten for kravet, men vil derefter ikke yderligere hæfte for krav mod interessentskabet, som opstår efter hans udtræden. I praksis kan en interessent være frigjort fra allerede etablere krav i interessentskabet, hvis en ny, indtrædende interessent påtager sig at hæfte for den udtrædende interessents forpligtelser. En udtrædende interessent kan dog i undtagelsestilfælde hæfte for forpligtelser, som er stiftet efter vedkommendes udtrædelse, hvis kreditor er en fast forretningsforbindelse, som ikke var blevet underrettet om udtrædelsen. En udtrædende interessent kan normalt udtage sin andel af nettoformuen, som er opgjort på vedkommendes kapitalkonto, hvis andet ikke er aftalt.

Skat og regnskabsmæssige forhold

Et interessentselskab siges at være skattemæssigt transparent, hvilket betyder, at der foretages beskatning af interessentselskabets overskud eller underskud direkte hos den enkelte interessent.

Der gælder som udgangspunkt ikke et krav om, at der udarbejdes årsregnskab eller andre informationer for et interessentselskab. Dette udgangspunkt modificeres dog, hvis de involverede interessenter er kapitalselskaber. Hvis dette er tilfældet skal der offentliggøres regnskab i overensstemmelse med reglerne herom. Hvis interessentskabet alligevel vælger at udarbejde årsrapport, så skal reglerne for den relevante klasse i årsregnskabsloven følges. Det gælder som udgangspunkt ikke en forpligtelse for interessentskaber, der vælger at udarbejde en årsrapport, til at lade årsrapporten revidere. Endnu engang fraviges dette udgangspunkt dog i de tilfælde, hvor alle interessenterne er kapitalselskaber.

Ophør

Et interessentskab kan ophøre på flere forskellige måder, eksempelvis ved opløsning, udtræden eller udelukkelse. Ofte er det selskabets forhold, der begrunder dets ophør. Selskabet kant have opfyldt det formål, som det er sat til at opfylde, formålet kan have vist sig umuligt at opfylde, eller selskabet kan have opgivet at opfylde formålet på grund af kapitalmangel. Også forhold hos de enkelte interessenter kan begrunde interessentskabets ophør, bl.a. hvis en interessent afgår ved døden, går konkurs, går i betalingsstandsning, bliver uarbejdsdygtig, umyndig, eller hvis en interessent opsiger interessentskabet. Det vil dog typisk afhænge af vedkommendes rolle i interessentskabet og vedkommendes forpligtelser i øvrigt, om interessentskabet ophører eller om den pågældende blot udtræder. Hvis det er klart, at selskabet ikke kan fortsætte uden de pågældendes deltagelse, eksempelvis fordi interessentskabet kun har 2 interessenter, så er det dog klart, at selskabet må ophøre, med mindre en ny interessent kan bringes ind på tilsvarende vilkår. Interessentskabets ophør bør være, og vil typisk også være, reguleret i interessentskabskontrakten.

Som udgangspunkt er konsekvensen af interessentskabets ophør, at der sker likvidation af selskabet. Ved en likvidation bortsælges alle selskabets aktiver og selskabets forpligtelser indfries. Såfremt der herefter er et restbeløb, vil dette bliver fordelt mellem interessenterne.

Klik her for at få 3 gratis tilbud på oprettelse af et interessentskab