Årsregnskab

Årsregnskab

Årsregnskabet har til formål at give et retvisende billede af en virksomheds eller en forenings aktiver og pasiver, økonomiske stilling og resultat. Sagt med andre ord skal årsregnskabet redegøre for virksomhedens nuværende økonomiske status, samt hvordan midlerne er blevet brug i årets løb.

Årsregnskabet består således af 3 dele:

  • Balancen: Virksomhedens aktiver og passiver listes op, og hermed illustreres virksomhedens nuværende økonomiske status.
  • Resultatopgørelsen: Opstiller virksomhedens indtægter og udgifter i årets løb, og heraf hvorvidt virksomheden har haft over- eller underskud.    
  • Noter: Har til formål at uddybe nogle af regnskabsposterne i balancen og resultatopgørelsen.

Regnskabsår

Årsregnskabet udarbejdes som sagt én gang årligt, og redegør således for det forgangne år. Denne periode kaldes for regnskabsåret. Typisk følger regnskabsåret kalenderåret, hvor årsregnskabet altså redegør for perioden 1/1 til 31/12. Dog vælger nogle virksomheder at køre med forskudt regnskabsår, hvor regnskabsåret typisk går fra perioden 1/7 til 30/6.

Årsregnskabsloven (ÅRL)

Så godt som alle danske virksomheder er omfattet af årsregnskabsloven, og disse virksomheder skal derfor som minimum udarbejde et årsregnskab. Hvad årsregnskabet præcist skal indeholde kommer an på regnskabsklassen, som den pågældende virksomhed hører under.

Årsregnskabsloven indeholder således bestemmelser for, hvordan virksomheder inddeles i en af de i alt fire forskellige regnskabsklasser, og hvad virksomhedernes årsrapport skal indeholde, i forhold til hvilken regnskabsklasse de hører under.   

Jo større virksomheden er , jo højere er kravene til virksomhedens regnskabsaflæggelse. Derfor er de mindste virksomheder placeret i den nederste regnskabsklasse A, og de største virksomheder er placeret i den øverste regnskabsklasse D.

Du kan læse mere om åreregnskabsloven her.

Revisionspligt

Som sagt stiger kravene til virksomhedens regnskabsaflæggelse jo større virksomheden er. Derfor skal de fleste aktie- og anpartsselskaber ifølge årsregnskabsloven også have deres årsregnskab revideret af en godkendt revisor. Dette kaldes også revisionspligt.

Dog kan virksomheder, der i to regnskabsår i træk ikke overskrider to ud af tre følgende størrelse fravælge revision:

  • Balancesum på 4 mio. kr.
  • Netteomsætning på 8 mio. kr.
  • 12 fultidsansatte

Hvor længe skal årsregnskabet gemmes?

I Danmark er foreninger og virksomheder lovmæssigt forpligtiget til at opbevare og gemme deres regnskab i Danmark i 5 år, fra regnskabsåret udløber. Dette inkluderer også bilag og andet regnskabsmateriale. Regnskabsmateriale for 2016 skal derfor opbevares til og med d. 31 december 2021. Derudover skal materialet opbevares således, at det er sikret mod tyveri og brand. Såfremt man ikke bruger et elektronisk regnskabsprogram, skal der derfor tages kopier af bilag og andet materiale.

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på udarbejdelse af dit årsregnskab her. 

Det er helt gratis og uforpligtende