Årsregnskabsloven

Årsregnskabsloven

Alle virksomheder i Danmark er underlagt årsregnskabsloven undtagen finaniselle virksomheder som f.eks. banker og forsikringsselskaber. Disse virksomheder er i stedet underlagt nogle særlige regler for regnskabsaflæggelse, som falder uden for årsregnskabsloven.

De fleste virksomheder i Danmark, skal som minimum indberette en årsrapport. Men hvad årsrapporten skal indeholde, kommer an på, hvilken regnskabsklasse virksomheden hører under.

Årsregnskabsloven indeholder således, bestemmelser for hvordan virksomheden inddeles i en af de 4 forskellige regnskabsklasser, og hvad virksomhedens årsrapport derefter skal indeholde, i forhold til hvilken regnskabsklasse virksomheden hører under.

Der eksisterer 4 regnskabsklasser, hvoraf A klassen er den nederste klasse, og D klassen er den øverste. Alle virksomheder, uagtet af hvilken klasse de tilhører, skal overholde de såkaldte grundlæggende forudsætninger. Ydermere skal virksomheden som minimum overholde reglerne i den regnskabsklasse den tilhører, samt reglerne i regnskabsklasserne under den. Dvs. at f.eks. en virksomhed som hører under regnskabsklasse C, skal udover at overholde de grundlæggende forudsætninger også følge reglerne for både regnskabsklasse A, B og C.

I årsregnskabsloven er kravene til virksomhedernes regnskabsaflæggelse højere, jo større virksomheden er. Derfor er de mindste virksomheder placeret i den nederste regnskabsklasse A, og de største virksomheder er placeret i den øverste regnskabsklasse D.

Grundlæggende forudsætninger

En virksomhed, skal altid følge de grundlæggende forudsætninger i årsregnskabsloven, når årsrapporten udarbejdes, undtagelsesvist hvis man gør brug af general-klausulen.De grundlæggende forudsætninger, som skal være i orden, når man aflægger årsrapport er:

Klarhed: Årsrapporten må ikke være tvetydig og vildledende, men skal være klar og overskuelig.

Substans: Årsrapporten skal indeholde reelt indhold fremfor at følge formaliteter.

Væsentlighed: Alle relevante og væsentlige forhold skal fremgå i årsrapporten. Ubetydelige udsagn som ikke har indflydelse på regnskabet, behøver ikke at være inkluderet i årsrapporten.

Going conern: Begrebet dækker over, at virksomheden skal informere om, at den forventer at fortsætte driften i mindst to år endnu.

Neutralitet: Årsrapportens indhold skal være objektivt og neutralt, og må således ikke være påvirket af ledelsens ønsker.

Periodisering: Dette betyder at værdiændringer, transaktioner og andre begivenheder skal inkluderes i rapporten, fra de har fundet sted, og det er således underordnet, hvornår betalingen indtræffer.

Konsistens: Målegrundlag og anvendt regnskabsmetode skal være ensartet gennem hele årsrapporten.

Bruttoprincippet: Dette betyder at alle udgifter og indtægter, opgøres hver for sig, og at aktiver og passiver værdiansættes hver for sig.

Formel kontinuitet: Dette betyder, at der skal være sammenhæng mellem foregående regnskabsår, og det nuværende regnskabsår. F.eks. skal ultimobalancen for sidste år svare til primobalancen for igangværende regnskabsår.

Reel kontinuitet: Regnskabsår, målegrundlag, indregningsmetode samt opstilling og klassifikation af poster skal være ens fra regnskabsår til regnskabsår, således at det er muligt at sammenligne og analysere regnskaberne og dermed bedømme virksomhedens udvikling.

General-klausulen

Hovedformålet med årsrapporten er altid, at den skal give et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation. General-klausulen muliggør, at en virksomhed kan fravige nogle af de grundlæggende forudsætninger, hvis fravigelsen betyder at årsrapport bliver mere retvisende.

Af ovenstående 10 grundlæggende forudsætninger, kan de sidste 6 fraviges. Fravigelsen skal dog begrundes af ledelsen, og der hersker nogle helt særlige regler for hver fravigelse. Det kan derfor være en fordel, at kontakte en revisor i tilfælde af nogle af de grundlæggende forudsætninger skal fraviges.  

Regnskabsklasse A

Alle personligt ejet virksomheder dvs. enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber (I/S) og kommanditselskaber (K/S) tilhører regnskabsklasse A.

Ydermere kan små selskaber med begrænset hæftelse, som anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS) og aktieselskaber (A/S) også tilhøre regnskabsklasse A, hvis de ikke overskrider 2 ud af 3 følgende størrelser i to regnskabsår i træk:

  • Balancesum på 7 mio. kr.
  • Nettoomsætning på 14 mio. kr.
  • Gennemsnitligt antal fultidsansatte på 10

Årsrapporten for virksomheder der tilhører regnskabsklasse A, skal indeholde en ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, en resultatopgørelse og en balance.

Regnskabsklasse B

Små selskaber med begrænset hæftelse som anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS) og aktieselskaber (A/S) befinder sig i regnskabsklasse B. Størrelseskravene til disse virksomheder er:

  • Balancesum på max 36 mio. kr.
  • Netteomsætning på max 72 mio. kr.
  • Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte 50

Årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse B, skal først og fremmest indeholde en ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, en resultatopgørelse og en balance præcis ligesom virksomheder i regnskabsklasse A. Ydermere skal årsregnskabet indeholde en revisionspåtegning, medmindre virksomheden kan fritages for revisionspligt, som du kan læse mere om her. Hvis virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold har ændret sig væsentligt i regnskabsåret, skal årsrapporten også indeholde en ledelsesberetning.

Regnskabsklasse C

Selskaber som overskrider størrelseskravene i regnskabsklasse B, og som ikke er børsnoteret selskaber eller statslige selskaber, hører under regnskabsklasse C. Dog er denne regnskabklasse opdelt i mellemstore og store virksomheder. Størrelseskravene til mellemstore virksomher er:

  • Balancesum på 36-143 mio. kr.
  • Nettoomsætning på 72-286 mio. kr.
  • Mellem 50 og 250 fuldtidsansatte.

Virksomheder der i to regnskabsår i træk, overskrider 2 ud af 3 ovennævnte størrelser, hører under gruppen store virksomheder.

Årsrapporter for virksomheder i regnskabsklasse C skal indeholde en ledeslberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, revisionspåtegning, resultatopgørelse, balance og en pengestrømsopgørelse. 

Regnskabsklasse D

I regnskabsklasse D er virksomhederne ikke omfattet af deres størrelse, men om de er børsnoteret eller statslige aktieselskaber. Virksomheder i regnskabsklasse D er underlagt samme krav som i regnskabsklasse C, samt nogle yderligere beskedne krav. 

Få 3 gratis, uforpligtende og sammenlignelige tilbud på udarbejdelse af dit årsregnskab.

Det er helt gratis og uforpligtende