Hvad enten man er en mindre enkeltmandsvirksomhed eller et større foretagende, er det næsten uundgåeligt fra tid til anden ikke at løbe ind i en dårlig betaler, og dermed havne i den frustrerende situation hvor man har penge ude at svømme. Men det at inddrive gæld kan for de fleste virke som en kompliceret og uoverskuelig disciplin. Der er mange regler som skal følges, og såfremt man har brug for en advokat eller en inkassovirksomhed, kan det være svært at vurdere, hvorvidt det overhovedet kan betale sig.

Derfor bringer Ageras dig denne inkassoguide, som udover at hjælpe dig med at overholde og følge inkassoloven, også kan hjælpe dig med at få dine penge igen – enten ved egen hjælp eller ved hjælp af en advokat eller en inkassovirksomhed.

Gør skyldner indsigelser?

Det absolut første du skal forholde dig til, er hvorvidt skyldner gør indsigelser mod dit krav. Gør skyldner indsigelser mod din opkrævning, skal du forholde dig til disse. Er indsigelserne åbenlyst ubegrundede, kan du fortsat tage kravet til inkasso. Dette kan f.eks. være hvis skyldner hævder at have betalt uden at kunne dokumentere dette. Men hvis skyldners indsigelser ikke umiddelbart kan afvises, er der tale om en tvist, og så kan sagen jf. inkassoloven ikke tages til inkasso. I stedet skal tvisten behandles som en almindelig retssag. Eksempler på indsigelser der ikke umiddelbart kan afvises, er f.eks. mangler ved produktet eller uenighed omkring den aftalte pris.

Udenretlig inkasso – Hvad kan og skal du selv gøre

Udenretlig inkasso skal forstås, som tiltag du selv eller din advokat kan foretage uden at inddrage domstolen. Da langt de fleste sager heldigvis kan løses uden at indblande domstolen, er man netop derfor af inkassoloven forpligtiget til først at forsøge sig med udenretlig inkasso. Såfremt sagen kan løses vha. udenretlig inkasso sparer både du, skyldner og domstolen dermed tid og penge.

Rykkerskrivelse

Ifølge inkassoloven §10 skal du derfor som minimum have fremsendt én rykker til skyldner, før du kan sende sagen videre til retslig inkasso. Der findes ingen regler for, hvor mange rykkere man maksimalt må sende, men typisk sender man ikke mere end tre. Dette skyldes, at du af inkassoloven har ret til at pålægge et rykkergebyr af 100 kr. for hver rykkerskrivelse. Du må dog kun pålægge et rykkergebyr tre gange for den samme ydelse, hvorfor det ikke giver mening at sende mere end tre rykkerskrivelser.

Rykkergebyret dækker over de omkostninger, der er forbundet med den tid, som du har måtte bruge på at rykke for betalingen. Dermed tilgår rykkergebyret kun dig, og ikke din advokat, såfremt du allerede har tilknyttet sådan en.

Der skal gå minimum 10 dage mellem hver afsendte rykkerskrivelse. Derudover er det meget vigtigt, at du oplyser skyldner, at han eller hun pålægges yderligere omkostninger, der er forbundet med inddrivelse af gælden, såfremt vedkommende ikke betaler gælden.

Til sidst er det meget vigtigt, at der ikke hersker nogen tvivl om beløbets størrelse, hvornår beløbet senest skal betales og hvilken ydelse skyldner skal betale for. Alle oplysninger, som er nødvendige for at skyldner kan bedømme sagen, skal afgives. Derudover skal der altid oplyses dit og skyldners navn, adresse og CVR eller CPR nummer.

Hvis du vil være sikker på at lykkedes med at inddrive dit tilgodehavende, er det meget vigtigt, at din rykkerprocedure følger inkassolovens regler. For at være på den sikre side vælger nogle virksomheder derfor at tilknytte en advokat eller inkassovirksomhed allerede i dette stadie.

Har du sendt 1-3 rykkerskrivelser uden resultat, vil det næste naturlige skridt være retslig inkasso.

Søger du en ny advokat eller jurist?

Det har aldrig været nemmere at finde den rette jurist eller advokat. På blot fem minutter lære vi dig, din virksomhed og dine behov at kende.

Inkassovarsel

Inden sagen overgår til retslig inkasso, skal du også huske at fremsende skyldner en inkassovarsel. En inkassovarsel er en advarsel til skyldner om, at den videre konsekvens ved manglende betaling vil være inkasso, hvor skyldneren vil skulle dække de yderligere omkostninger, som er forbundet med dette.

Da man skal sende en inkassovarsel, inden man kan tage sagen videre til retslig inkasso, vil man typisk vedlægge inkassovarslingen sammen med den sidste rykkerskrivelse, som i de fleste tilfælde derfor er den tredje rykker.

Når du sender en inkassovarsel, må du også pålægge skyldneren at betale et inkassogebyr på 100 kr. Gebyret dækker de omkostninger, der er forbundet med, at du har måtte overgive sagen til inkasso. Gebyret vil altid udgøre 100 kr. uanset gældens størrelse, og modsat rykkergebyret kan du kun pålægge skyldner at betale dette én gang.

To mænd, der lægger arm med hinanden.

Retslig inkasso

Uanset om du har benyttet dig af en advokat eller en inkassovirksomhed under det udenretlige inkassoforløb, kommer du højst sandsynligt ikke uden om det, når sagen overgår til retslig inkasso.

Retslig inkasso er som tidligere nævnt en betegnelse for forløbet, hvor domstolene bliver inddraget i en inkassosag. At inddrage domstolene gøres med henblik på at få rettens ord for betalingen og i sidste ende også muligheden for at gøre udlæg i skyldnerens aktiver, såfremt skyldner fortsat ikke betaler sin gæld.

Hvordan sagen helt specifikt skal føres afhænger af beløbets størrelse, samt hvorvidt skyldner anerkender sagen.

Småsager

Drejer beløbet sig om 50.000 kr. eller mindre, og anerkender skyldner ikke sagen, skal denne føres som en såkaldt småsag. En småsag er en stævning under forsimplede regler, der gør sagen både billigere og hurtigere sammenlignet med en almindelig retssag. Behovet for juridisk bistand er derfor også mindre, men det kan alligevel anbefales at tilknytte en advokat ifm. stævningen.

Bemærk at det koster 500 kr. at anlægge en småsag, men såfremt du vinder sagen får du pengene igen. Typisk betaler de stridende parter selv for deres respektive omkostninger, hvorfor du bør vurdere, hvorvidt beløbet er højt nok til, at det kan svare sig.

Forenklet inkasso

Forventer du, at skyldner er enig i kravet, og overstiger dette ikke 100.000 kr. kan sagen føres som forenklet inkasso. Forenklet inkasso er en enkel måde at få rettens hjælp til at opkræve gæld. Ved forenklet inkasso skal du kun rette én henvendelse til fogedretten, som både står for grundlaget for og gennemførelsen af et udlæg. For at starte den forenklede inkassoproces, skal du blot udfylde denne formular, og indsende den til fogedretten.

Fogedretten sørger herefter for, at betalingspåkrævet får samme bindende virkning som ved en normal domsafsigelse. Herefter iværksætter fogedretten et udlæg mod skyldner, og sagen slutter typisk herefter. Såfremt skyldner mod forventning ikke er enig i kravet, vil fogedretten sende sagen til civilretten, som herefter vil indlede en retssag på baggrund af betalingspåkravet.

Almindelig retssag

Er gælden på mere end 100.000 kr. anlægger man en decideret retssag inden for domstolene, som er betydeligt mere omfattende end forenklet inkasso og småsager. En retssag er både dyrere, og det tager også længere tid sammenlignet med de to andre alternativer. Dog vil skyldner blive pålagt at skulle betale omkostningerne, såfremt du vinder sagen.

 

Inkassoomkostninger – hvem betaler?

Inkassoomkostninger eller inkassosalær som det også omtales som, er et beløb, som pålægges skyldner at skulle betale dig og din virksomhed. Beløbet dækker over dine udgifter i forbindelse med at sagen er taget til inkasso. Inkassoomkostningerne lægges således oveni skyldners eksisterende gæld.

Inkassoomkostningerne fastsættes ud fra Justitsministeriet takster. Taksterne afhænger af beløbets størrelse samt om der er tale om egen-inkassoomkostninger eller fremmed-inkassoomkostninger. Ved egen-inkasso har du selv gjort arbejdet i forbindelse med at inddrive gælden, og ved fremmed-inkasso har du hyret en advokat eller en inkassovirksomhed til at hjælpe dig. Såfremt dine omkostninger overstiger inkassoomkostningerne/inkassosalæret, dækkes de af egen lomme. Dog vil man erfare, at langt de fleste advokater fastsætter deres honorar, således at dette stemmer overens med de omkostninger, der pålægges skyldner. Dermed ender du og din virksomhed med ikke at skulle betale for inkassoprocessen.

Du kan finde en oversigt over de fastsatte takster i inkassoloven her

 

Artiklens indhold