Forarbejdet: det skal du overveje inden du starter virksomhed

Denne artikel udgør første del af en 4-delt guide til opstarten af en virksomhed. I denne del af guiden - den første del - vil vi gennemgå de overvejelser du skal gøre dig som forarbejde på virksomhedsstarten. Ud over de meget tekniske overvejelser, vil der altid indgå en kreativ fase, idet din virksomhedsidé skal udvikles, og derudover skal din virksomhed selvfølgelig også navngives. Del 1 vil derfor præsentere en blanding af de tekniske og kreative overvejelser. 

I del 2 vil vi gennemgå selve opstarten og de praktiske elementer forbundet med virksomhedsstart, herunder registrering af CVR-nummer, valg af virksomhedsform mv. Del 3 af guiden vil gennemgå, hvordan du finansierer din virksomhed efter den er startet op. Den 4., og sidste del af guiden, vil gennemgå hvordan du driver virksomheden. Du kan klikke dig videre til de andre dele af guiden her:

  1. Sådan starter du en virksomhed (introduktion til den 4-delte guide)
  2. Opstarten: det skal du have på plads, når du starter virksomhed (del 2)
  3. Sådan finansierer du din virksomhed (del 3)
  4. Nu har jeg startet en virksomhed - hvad så? (del 4)

Etablering af virksomhedsidéen - er der hold i den?

Du har en ide, men er der andre, der har haft den før dig? Det gør ikke noget, hvis svaret er ja, fordi får du en succesfuld start på din virksomhed, er ny konkurrence på markedet også en meget god grund til at starte en virksomhed. Som eksempel kan vi tage udgangspunkt i Tesla. Kort tid efter Elon Musk introducerede sin Tesla til bilmarkedet, besluttede han sig for at fjerne sine patenter, og oven i købet offentliggøre sine blueprints på Tesla motorerne. Dette gjorde han med henblik på at skabe mere konkurrence på markedet; Ifølge Elon musk var der for få producenter af miljøvenlige motorer, og derfor skulle flere have opskriften på en, med hans ord, god el-drevet motor. Mange andre bilproducenter har stor succes i dag med deres elbiler, eksempelvis Nissan, BMW, Volkswagen, Hyundai, Renault, og listen fortsætter. Vi kan nok ikke give Tesla æren for deres success, men mon ikke Hr. Musk skabte lidt røre på markedet, der alligevel satte gang i mere produktion? 

Pointen værende, at man ikke behøver at være first mover på et marked for at få stor success med sin virksomhedside. Du skal blot sikre, at der er et marked for din virksomhed. Eksempelvis, hvis du vil starte en produktionsvirksomhed, så skal du sikre dig, at der er efterspørgsel og et behov på markedet for det produkt du vil producere.

Behov på et marked kan være en ret uhåndgribelig størrelse at måle på, da forbrugere oftest ikke er klar over, at de har det givne behov. Derfor kan det være svært at undersøge sig frem til dette. I mange tilfælde vil iværksætteres virksomhedsideer udspringe af personlige frustrationer over noget, der mangler, eller som ikke fungerer optimalt. Hvis du selv har et behov, så er du nok ikke alene - så det er ikke en helt ringe målestok. 

Du kan dog godt måle på efterspørgsel. Hvis du ikke har helt habile evner inden for matematik og økonomi, så er denne korte gennemgang fra Københavns Universitet af efterspørgsel og priselasticitet et godt sted at starte, når du skal finde ud af om der er et marked for din virksomhed.

Hvordan lægger jeg en forretningsplan?

Den kreative del af udviklingsprocessen kan hjælpes på vej af et koncept, der hedder the ideation process. Dette er en process, hvor du skal brainstorme måder, hvorpå du kan udvikle din virksomhed, som i dette tilfælde er din virksomhedsidé. Processen skal lede til, at du har kompetencen til at lægge din forretningsplan. Nedenstående model skitserer rigtig fint, hvordan denne process ser ud fra start til slut. (Du kan klikke på modellen for at gå til kilden, der beskriver terminologien udførligt.) Modellen bruges oftest i forbindelse med udarbejdelsen af nye initiativer til en allerede etableret virksomhed, men vi synes bestemt, at den også finder anvendelse for iværksættere, der søger at få styr på grundstene i en ny virksomhed. Især, hvis du er førstegangs-virksomhedstifter, kan det være en rigtig fin øvelse i innovationsprocessen. Det bliver nemlig ikke sidste gang du skal nytænke dit koncept og din forretning, da dette er en forudsætning for at forblive relevant på markedet.

Når du er nået til sidste led i processen, og altså har testet din ide (gerne som fysisk stikprøve på markedet), er det tid til at lægge din konkrete forretningsplan. En god guideline for denne er en model ved navn the business model canvas. Denne model er en forsimplet version af en virksomheds egentlige forretningsmodel, men da du stadig er i opstartsfasen og derfor på forsøgsbasis med mange ting, synes vi, at den giver et rigtig fint overblik over, hvad du skal overveje, samt have en plan for. Modellen gennemgås i denne video:

Hvordan navngiver jeg min virksomhed?

Nu har du lavet det mest afgørende forarbejde, og du har besluttet dig for, at det er en god ide at fortsætte med etableringen af din virksomhed. Men inden du kan registrere din virksomhed og starte den for alvor, skal det kære barn jo have et navn.

Her er 5 gode råd til dit navngivningen af din virksomhed:

  1. Det skal være kort og enkelt.
  2. Det skal være let at stave til.
  3. Sikre dig, at domænet (til det, der med tiden skal blive din hjemmeside) ikke allerede er taget.
  4. Opfind gerne en sammentrækning, eller et ordspil, der samtidig indikerer, hvad din virksomhed handler om.
  5. Lås rettighederne til firmanavnet, således at du ikke havner i en situaion, hvor du skal betale for rettighederne til navnet EFTER en anden har registreret samme firmanavn.

Det er altid en god ide at have et virksomhedsnavn som dine kunder og potentielle kunder vil kunne udtale, huske og stave til. Derudover må det også rigtig gerne være unikt!

Er alt det forarbejde nødvendigt?

Forarbejdet, som beskrevet i denne guide, lyder måske som en tung process at gennemgå allerede inden du overhovedet har startet din virksomhed, men der er en god grund til at være grundig lige fra start; Det kræver mange ressourcer at opstarte og drive en virksomhed, og derfor er det en god ide at have en bundsolid plan inden du overhovedet registrerer et CVR nummer og søger om tilladelser. Du skal nemlig have et klart overblik over om der er hold i din forretningside, eller om du vil komme til at spilde dyrebare ressourcer på noget, der ikke bliver en succes. Det kan selvfølgelig være rigtig svært at forudsige, hvordan et marked vil tage imod din virksomhed, men vi vil til enhver tid mene, at der er utrolig meget værdi i at lave sit forarbejde, da det vil indikere om du skal foretage ændringer og eventuelt gentænke dele af din virksomhedsidé og forretningsplan.

Om Ageras

Skal du bruge en revisor eller advokat i forbindelse med opstart af din virksomhed? Så spar den tunge søgning, og lad Ageras finde din nye samarbejdspartner. Ageras er specialister i at finde det helt rette match til den opgave du stiller. Vi tilbyder dig uforpligtende tilbud fra tre forskellige specialister, der har skræddersyet deres henvendelser til din specifikke opgave.

Jeg vil gerne have tre tilbud

Har du allerede fundet din specialist hos os, men har spørgsmål til nogle eller flere af elementerne i denne artikel, står vores kompetente team klar til at hjælpe dig. Husk, at du altid kan give os et kald på 77 34 80 81

Posted: 28 Nov, 2018 (Updated: 29 Nov, 2018)

Mette Kamper Ahlgreen

Læs mere fra denne skribent

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men samarbejder i stedet med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Klik her for at få tilbud fra advokater og revisorer