Advokat til boligkøb

Boligkøb er en spændende proces, men også en omfattende opgave. Processen kræver, at der bliver taget stilling til en lang række forhold og spørgsmål, som du måske ikke selv helt har nok viden om. Derfor kan det være rigtig smart at få en advokat til at hjælpe med dit boligkøb.

Faktisk bruger cirka 80 % af danskerne en advokat i forbindelse med deres boligkøb, viser en undersøgelse lavet af Ageras. Ved at søge kyndig rådgivning fra en advokat ved boligkøb, så sikrer du dig, at du ved præcist, hvad du køber og går med til. Derudover, så er ejedomsmægler sælgers repræsentant, og det kan derfor være en særdeles god idé selv at søge rådgivning fra en boligadvokat, da din advokat kan forhandle med ejendomsmægleren om pris, betingelser og vilkår for overtagelsen. Du modtager også en samlet vurdering af din økonomiske situation efter et huskøb, og vil i forbindelse med dette også modtage rådgivning om valg af lån og forsikringer.
 

 

Hvad er en boligadvokat?

De fleste bruger advokaten – boligadvokat – til en komplet berigtigelse af deres køb. En boligadvokat er en specialist i boligsager og hjælper dig dermed gennem et boligkøbs forskellige faser. Boligadvokaten kan kigge købsaftalen igennem, skrive skødet, tinglyse skødet, stå for refusionsopgørelse, færdiggøre overførsel mellem bankerne og en lang række andre opgaver forbundet med bolighandlen.
 

Hvad koster en advokat ved boligkøb?

Prisen for at en boligadvokat berigtiger ens boligkøb, ligger typisk på mellem 7.500 kroner og 14.000 kroner for de flestes advokaters vedkommende. Der er så stor forskel på den endelige pris, da advokaterne i Danmark har såkaldt fri prisdannelse – de bestemmer selv, hvor meget de ønsker at tage for deres ydelse.

Det kan du som kommende ejer af fast ejendom vende til din fordel.

Med Ageras er det muligt at finde ud af, hvad en dygtig boligadvokat, der skal hjælpe dig med dit boligkøb, koster. Det sker med formularen herunder. Når du udfylder denne, overtager vi opgaven og hjælper dig med at finde op til 3 dygtige boligadvokater, der kan hjælpe dig videre med dit boligkøb.

Du får altså op til 3 forskellige priser – og så skal du blot vælge den tilbudsgiver, du synes bedst om. Vi glæder os til at hjælpe dig videre – udfyld formularen herunder:

 

Søger du en boligadvokat?

Det har aldrig været nemmere at finde den rette jurist eller advokat. På blot fem minutter lære vi dig, din virksomhed og dine behov at kende.

Hvornår skal jeg bruge en boligadvokat?

Der er intet lovkrav om, at du skal involvere en boligadvokat i dit boligkøb, men alligevel vælger de fleste at gøre netop dette. Det er derfor også helt op til dig at beslutte, om du eventuelt ønsker komplet rådgivning og gennemgang af de tilhørende dokumenter, eller om du kun ønsker enkelte ydelser. Som udgangspunkt anbefales det, at du som minimum får hjælp til gennemgang af købsaftale og tinglysning af skødet.

Processen omkring boligkøb kan være en længere et af slagsen, som typisk strækker sig over disse fire faser:

  • Boligsøgning

  • Bud på bolig

  • Indgåelse af købsaftale

  • Overtagelse af bolig

Det er muligt at få hjælp til boligkøb fra en advokat i alle fire faser. Herunder vil vi gennemgå, hvordan en boligadvokat kan hjælpe til i de forskellige faser af et boligkøb.

Boligsøgning

Når du skal finde din nye bolig, er der mange ting som skal gå op i en højere enhed. Beliggenhed, pris, størrelse mv. Disse ting er selvfølgelig ikke noget du behøver advokat-hjælp til, men det kan sagtens være aktuelt på andre punkter i boligsøgnings-fasen.

Der findes flere forskellige boligtyper i Danmark, som f.eks. andelsbolig, ejerlejlighed og hus. Alt efter hvilken boligtype man søger efter, vil forskellige juridiske vilkår gøre sig gældende. Derfor bør du være opmærksom på, hvilke fordele og ulemper de forskellige boligtyper indebærer.

Her kan en boligadvokat yde stor assistance. 

En advokat vil kunne hjælpe dig med dit boligkøb i forhold til at vurdere kvadratmeterpriser, skader på boligen, vurdere andelsforeningens økonomiske sundhed eller om der er en lokalplan der står i vejen for dine fremtidsdrømme ved et huskøb.

Bud på bolig

Når du er nået så i langt i processen i dit boligkøb, at buddet på drømmeboligen skal laves, kan du faktisk også få kompetent hjælp fra en boligadvokat. 

Der er nemlig en række faktorer, som har indflydelse på hvor meget din drømmebolig bør koste. Det kan være ting som lokalplaner, servitutter og tilstandsrapporter. Alt sammen noget en boligadvokat kan være med til at undersøge, således at du får et bedre billede af boligens reelle værdi. Som tidligere nævnt, så er ejendomsmægleren "sælgers mand", og du kan derfor med fordel benytte en advokat, som kan hjælpe med at forhandle prisen ned.

Indgåelse af købsaftale

Når buddet er afgivet, og forhåbentligt accepteret, skal købsaftalen i stand. Her kan en boligadvokat hjælpe med, at det forløber så trygt og sikkert som det kan lade sig gøre. 

En advokat vil bl.a. kunne hjælpe med at gennemgå og godkende selve købsaftalen, men også gennemgå andre vigtige dokumenter og rapporter som tilstandsrapporten, ejerskifteforsikring, energimærke og el-installationsrapport. 

Ønsker du eksempelvis ikke den "fulde pakke", som en boligadvokat tilbyder, så er der også mulighed for udelukkende af få en gennemgang af købsaftalen. Læs mere om gennemgang af købsaftale her.
 

Overtagelse af bolig

Når drømmeboligen så endelig skal overtages, er der stadig nogle få ting der skal falde på plads, før dit boligkøb er helt færdigt. 

  • Refusionsopgørelsen (dokument hvori mellemværende mellem dig og sælger gøres op) skal laves, hvori hjemmets forskellige målere bliver aflæst og noteret, således at du kun kommer til at hæfte for eget forbrug.

  • Købesummen skal frigives til sælger. Det skal tidligst ske på selve overtagelsesdagen.

  • Det er muligt, at der forekommer mangler, som kræver en form for reklamation. Enten fra sælger selv, eller fra den eventuelle ejerskifteforsikring.

Når du finder en advokat til at hjælpe dig med boligkøbet gennem Ageras, kan du være sikker på, at han eller hun kan hjælpe med alle disse ting, samt meget andet.
 

 

Hvad kan en boligadvokat hjælpe med?

En boligadvokat fungerer som din professionelle rådgiver, som udelukkende varetager dine interesser. En boligadvokat kan hjælpe dig med: 

De fleste danskere vælger at få deres advokat til at stå for alt i forbindelse med deres boligkøb – altså den tredje mulighed af de, du her ser. Det gør de, delvist fordi at det er den nemme løsning, men i lige så høj grad fordi det er den sikre løsning.

Når de vælger en boligadvokat til at stå for alt i forbindelse med køb af huset, er de også sikre på, at alt bliver gjort helt efter de almindelige retningslinjer. Derudover står advokaten med det endelige ansvar. 

Grunden til at mange vælger at få hjælp til hele processen er, at det skaber en større sikkerhed om handlen. En advokat er ‘købers mand’ i et boligkøb, hvor ejendomsmægler er ‘sælgers mand’, så derfor bør du vælge en advokat til at bistå dig i forbindelse med boligkøbet – og vi vil rigtigt gerne hjælpe dig med at finde den rette advokat!


 

Er det nødvendigt med en advokat til huskøb?

Det er selvfølgelig ikke nødvendigt med en boligadvokat i alle tilfælde, men i langt de fleste tilfælde er det en god ide at indrage en advokat. Vi har oplistet en række fordele ved brug af en boligadvokat:

  • Overblik over sagens dokumenter
  • Indblik i detaljer, der er afgørende for købet
  • Opmærksomhed på lokalplaner i området
  • Overblik over eventuelle servitutter
  • Bekendtskab med eventuel forurening på grunden
  • Undgå uforudsete udgifter efter overtagelse af ejendom 

En boligadvokat vejleder dig gennem hele købsprocessen og sikrer dig dermed om, at du får greb om alle detaljerne, samt at du ikke løber ind i uforudsete udgifter. Lad os hjælpe dig med at finde en boligadvokat til huskøb, der passer perfekt til dig og dine behov.

 

Hvilken boligadvokat skal jeg vælge?

Det er værd at gøre sig en række overvejelser, inden man foretager sit valg af boligadvokat. Det kunne eksempelvis være overvejelser som pris, lokalkendskab, erfaring mm. Hos Ageras hjælper vi dig med at finde den rette ekspert baseret på din sag og behov. Du skal blot udfylde formularen for at modtage 3 uforpligtende tilbud, hvoraf du frit kan vælge, hvilket der passer bedst til dig. 


Artiklens indhold

Få 3 Tilbud