Jurist

Første trin på vejen mod at blive advokat er at blive uddannet cand.jur. på et universitet. I Danmark kan du læse jura på fire universiteter; Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Bemærk, at du også kan blive erhvervsjurist på en handelshøjskole som Copenhagen Business School. Dog kan erhvervsjurister aldrig blive advokater.

Man bliver jurist ved først at tage en bachelorgrad i jura. Det tager 3 år, hvorefter man kan kalde sig ba.jur. I Danmark er det begrænset, hvad man udelukkende kan bruge en bachelorgrad i jura til, hvorfor at de fleste herefter supplerer denne med en kandidatgrad. Kandidaten tager 2 år, hvorefter man kan kalde sig cand.jur. og altså er færdigudannet jurist. Bemærk at titlen jurist modsat titlerne ba.jur. cand.jur. og advokat ikke er en beskyttet titel, hvorfor alle kan og må kalde sig jurist, selvom de ikke har en universitetsuddannelse. 

Advokatfuldmægtig

Efter 5 år på universitetet er man således uddannet jurist. Herefter skal man 3 år i en slags ”mesterlærer”, før man kan kalde sig advokat. Langt de fleste arbejder 3 år som advokatfuldmægtige hos et advokatkontor, før de bliver advokater. Men der findes også andre former for juridisk virksomhed, hvor man efter 3 års erfaring kan kalde sig advokat. Man kan f.eks. arbejde som dommer, politifuldmægtig eller som medhjælper hos en statsadvokat. Uanset hvilken retning man vælger, tager det minimum 8 år at blive advokat.

Såfremt at man har gennemført sin juridiske kandidatgrad senere end 1. januar 1997, skal man udover 3 års ”mesterlærer” også gennemføre advokatuddannelsen. Det er Advokatsamfundet, som udbyder denne uddannelse, der strækker sig over ca. et år. Uddannelsen afsluttes til sidst i form af advokateksamen og retsagsprøven, som er hhv. en skriftlig teoretisk eksamen og en praktisk prøve i retsagsbehandling. Herefter kan vedkommende kalde sig for advokat

Krav som advokater er underlagt

Efter advokatuddannelsen vil advokaten være underlagt en række krav, der har til hensigt at sikre kvaliteten af advokatens arbejde. Efterkommer advokaten ikke kravene, risikerer vedkommende at miste sin beskikkelse.

  • Obligatorisk efteruddannelse: Advokater er jf. retsplejeloven forpligtiget til løbende at efteruddanne sig. Helt konkret betyder det, at advokaten forpligtiger sig til at tage 54 lektioner, der har betydning for advokaterhvervet inden for en periode på 3 år.
     
  • Ansvarsforsikring: Alle advokater er derudover af loven forpligtiget til at tegne en ansvarsforsikring, som dækker eventuelle tab som følge af professionelle fejl fra advokaten. Forsikringen skal som minimum dække 2,5 millioner kr.
     
  • Garanti: Alle advokater skal kunne stille en garanti på minimum 5 millioner kr. som dækker eventuelle tab som følge af svigagtige forhold begået af advokaten eller dennes personale.
     
  • Medlemskab af Advokatsamfundet: Det er lovpligtigt for advokater at være medlem af Advokatsamfundet. Ud over uddannelse af advokater tager Advokatsamfundet sig også af klagesager.
     
  • Pligter: Advokater er også underlagt en lang række pligter, som skal sikre, at advokaten fungerer som en uafhængig og fagligt kompetent rådgiver for sine klienter. Pligterne omfatter bl.a. god advokatskik, tavshedspligt m.v. Dette kan du læse mere om på Advokatsamfundets hjemmeside.

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på en advokat her

Artiklens indhold