Du er gift, og i har fællesbørn

I repræsenterer den klassiske kernefamilie, og netop derfor skal i ikke foretage jer det store. I har umiddelbart ikke behov for et testamente, da arveloven er designet således, at den dag én af jer stiller træskoene, kører det hele af sig selv – for nu at sige det som det er. Rent praktisk vil den længstlevende ægtefælle automatisk arve den ene halvdel af arven, mens den anden halvdel fordeles mellem jeres børn.

Men er det vigtigt for dig, at din nabo overtager din gamle veteranbil, eller din niece arver de gamle smykker, er det nødvendigt at oprette et testamente. Heri kan du testamentere og fordele arven mere specifikt.

Det vil også være relevant at få udarbejdet et testamente, såfremt i ønsker at tilgodese den længstlevende ægtefælle. Således kan længstlevende ægtefælle arve helt op til 7/8 af arven med et testamente, mens børnene i første omgang kun arver deres tvangsarv, som udgør 1/8 af arven. Dette betyder, at ægtefællens økonomi belastes mindst muligt og vedkommende kan blive boende i huset. Børnene arver således først resten af arven, når i begge ikke er her mere.

Mange ægtepar med børn vælger også at få udarbejdet et testamente, hvori arven, som tilgår deres børn, gøres til særeje. Dette betyder, at arven ikke kan tilgå deres svigerbørn i tilfælde af en skilsmisse.

Du er gift, og i har ikke nogen børn

Hvis i er gift og uden børn, ligner regnestykket akkurat det ovenstående scenarie. Den eneste forskel er, at den længstlevende ægtefælle arver hele arven i stedet for blot halvdelen. Ønsker i at testamentere specifikke dele af arven til nevøer, kusiner, søskende eller andre som står jer nært, skal i som tidligere nævnt få udfærdiget et testamente, hvori dette fremgår.

Du er enlig og har børn

Hvis du er enlig og har børn, vil din arv automatisk blive fordelt mellem dine efterladte børn. Du har, som i de øvrige ovennævnte tilfælde, umiddelbart ikke behov for at få lavet et testamente. Men ønsker du at fordele specifikke dele af din arv, kommer du ikke udenom en tur forbi advokaten. Omvendt kan der også være tilfælde, hvor man ønsker, at begrænse den arv man efterlader sine børn. Dette kan du læse mere om under ”Det med tvangsarven” længere nede.

Du er enlig og efterlader ikke nogen børn

Er du enlig og efterlader ingen børn, vil din nærmeste familie arve efter dig. I første omgang vil arven tilfalde dine forældre. De vil således arve halvdelen af din arv hver. Lever én eller begge af dine forældre ikke længere, vil arven i stedet tilgå dine søskende. Har du ingen familie til at arve dig, vil din arv tilgå staten. For at undgå dette, vælger mange at oprette et testamente, hvori de testamenterer deres arv til venner, organisationer og velgørenhed.

Her er et billede af et barn, som har behov for et testamente

Du er gift, men i har dine, mine og vores børn

Sammenbragte familier bliver mere og mere normalt. Men udover at komplicere juleaften, giver det også anledning til rod og forvirring, når arven skal fordeles. Har du eller din ægtefælle børn fra tidligere forhold, kan længstlevende ikke sidde i uskiftet bo uden tilladelse fra afdødes børn. Ydermere vil afdødes børn også skulle arve halvdelen af arven, mens den anden halvdel tilgår længstlevende. Ved at oprette et testamente undgår man en situation, hvor man belaster længstlevendes økonomi mindst muligt, samt ikke giver afdødes børn mulighed for at tvinge længstlevende til at fraflytte huset.

I er samlevende men ikke gift

Arveloven tager ikke højde for, om man bor sammen – uanset hvor længe dette måtte være. Det betyder, at i ikke arver efter hinanden, selvom i under samme tag har holdt hinanden ud i 20 år. I stedet vil arven tilgå afdødes børn, også selvom dette måtte være jeres fælles børn. Har afdøde ikke børn, vil arven i stedet tilgå den nærmeste familie (se afsnittet ”Du er enlig og efter ikke nogen børn”). Bor i derfor sammen, og har ingen planer om at gifte jer, anbefales det, at i tager kontakt til en advokat eller en jurist, og får udarbejdet et testamente der sikrer jer begge.

Klik her og få 3 gratis og uforpligtende tilbud på udarbejdelse af et testamente

Det med tvangsarven

Det kan ske, at man af forskellige årsager ønsker, at ens ægtefælle eller børn ikke skal arve efter en. Er dette tilfældet, har man behov for et testamente, der kan gå ind og korrigere arveloven. Du kan dog aldrig gøre din ægtefælle eller dine børn arveløse. Dette skyldes, at den såkaldte tvangsarv, som udgør 25% af din formue, skal tilgå din ægtefælle og dine børn.

Således modtager din ægtefælle 12,5% af din formue i tvangsarv, mens dine børn ligeledes modtager 12,5% i tvangsarv. Har du ingen børn modtager din ægtefælle hele tvangsarven på 25% og ligeledes omvendt. Har du hverken ægtefælle eller børn, råder du 100% over din arv.

Et testamente kan derfor kun minimere arven, som du efterlader til din ægtefælle og/eller børn, det kan aldrig fjerne tvangsarven.

Skal jeg bruge en advokat?

Efter at have læst denne artikel, har du forhåbentlig fået en idé om, hvorvidt du har behov for et testamente eller ej, og da du fortsat læser med, er det formodentligt fordi, at du er nået til den konklusion, at et testamente nok er en meget god idé, for den situation du sidder i. Men er det virkeligt nødvendigt med en advokat, for at få lavet et testamente?

Nej - det behøver absolut ikke at være en advokat, som står for udarbejdelsen af dit testamente. Du kan nemlig også få udarbejdet dit testamente hos en jurist, men husk at være opmærksom på, hvorvidt vedkommende har en ansvarsforsikring, da dette ikke er lovpligtigt for jurister, som det er for advokater.
Selvom et testamente er en mindre opgave, kan du opleve at en jurist vil være billigere frem for en advokat. Vi har skrevet denne fremragende artikel, hvis du ønsker at læse mere om forskellene mellem en advokat og jurist.

Er du gør-det-selv typen, tænker du sikkert allerede på at benytte dig af en gratis formular på internettet eller lignende. Herfra skal der lyde en kraftig opfordring til at afholde dig fra dette. At du har haft Erhvervsret i gymnasiet eller lignende, kvalificerer dig desværre ikke til at lege jurist. Det er nemlig meget nemt at komme til at overse eller misforstå noget i arveloven. Dine gode intentioner, kan hurtigt have modsatte effekt og skabe problemer for din familie, når du ikke længere er her til at forklare dem dine ønsker.
 

 

Artiklens indhold