Iværksætteri: For dem, der ikke trives i en kasse eller ramme

Drømmer du om at eje og drive din egen virksomhed, og om at være herre over dine arbejdstider? Måske har du en knaldhamrende god idé, som kan være revolutionerende på det nuværende marked inden for en given branche.

Du sidder måske med en følelse af frygt for at springe ud i det.

Det kan også være, at du lige har startet din rejse, men har behov for lidt god læsning, der kan give dig motivationen til at fortsætte den, til tider, seje kamp det er at være iværksætter.

Denne artikel vil tage udgangspunkt i en samtale vi havde med en iværksætter, der selv har været igennem udfordringerne, men som i dag er virksomhedsejer med en masse erfaring at dele.

“Jeg trives ikke ind i en kasse eller ramme. Det har jeg aldrig gjort. Derfor blev jeg iværksætter.

Selvom der sagtens kan gå hamsterhjul i den som selvstændig, så føler jeg, at jeg har en frihed til at gøre, hvad jeg vil. Det fulde ansvar for, hvad jeg vil og skal lave, ligger på mig - og det trives jeg med.”

Lars Skjoldby er i iværksætter. Efter en del trial and error kan han i dag kalde sig selv for succesfuld virksomhedsejer. Skjoldby er nemlig indehaver af Skjoldby & Co, en virksomhed, der tilbyder specialiseret hjælp i online markedsføring med henblik på at generere vækst og indtjening for sine kunder.

Vejen til Skjoldbys success var dog, ligesom så mange andre iværksætteres, lang og til tider tung. Skjoldby fandt et hul i markedet som virksomheder på daværende tidspunkt ikke vidste eksisterede. Med internettets, i dag, utvivlsomme store indflydelse på virksomhedsdrift, sikrer Skjoldby & Co at uvidenhed omkring det nye territorium af online marketing ikke er en hindring for vækst og succes.

“Det er over 10 år siden siden, at jeg etablerede virksomheden jeg driver nu. Den blev stiftet som en virksomhedsomdannelse fra en enkeltmandsvirksomhed.
Jeg mindes ikke, der var nogle udfordringer og som jeg forstår det, er det blevet endnu nemmere i dag at stifte virksomheder.

Jeg synes, vi har nogle rigtig gode vilkår i Danmark i forhold til at drive virksomhed. Hvis jeg skulle sætte en finger på noget, så er det vores lønniveau – særligt øst for Storebælt. Det er meget højt. Men det er jo nødvendigt fordi vores prisniveau og leveomkostninger også er høje. Når jeg ser, hvad jeg og mine medarbejdere hver måned betaler af A-skat, kan jeg heller ikke lade være med at tænke, at dette også må være en årsag til vores høje lønniveau. Der skal jo være noget til overs.

Men uanset årsag, gør det bare ikke danskere særlig konkurrencedygtige. For vi er jo ikke bedre end de er i andre lande - og vi er måske heller ikke et specielt attraktivt marked udefra, fordi vi er et så lille land. Det vil sige, det er dyrt at komme ind på det danske marked og potentialet er lille. Men det er måske i virkeligheden vores redning.”

I forlængelse af ovenstående fortsætter Skjoldby, at rammevilkårene for danske iværksættere generelt er rigtig gode, men åbner selv op for at der alligevel findes lidt kritik:

“Lønniveauet er en udfordring. Det er set fra min stol det den eneste stor udfordring. Ud over det synes jeg, vi har nogle rigtig gode vilkår. Det er nemt at stifte virksomhed. Det er nemt at drive. Det er nemt at ansætte. Det er relativt nemt at afskedige, hvis ikke det går som forventet. Der er også nogle gode tilskudsordninger som virksomhedspraktik og løntilskud, hvor man kan prøve nye forretningsområder og kompetencer af til lavere risiko.“

Hvis du har en god ide, skal du altså springe ud i det! At være iværksætter er ikke kun søvnløse nætter og hårdt arbejde, det er også en investering i en selv og den gode ide du arbejder hårdt for at se få succes. At være iværksætter er som at have en lille barn som man med tiden kan se blomstre og få succes i verden.

“Som vores salgscoach Leon Birdi siger: Sælg for h…... Alt for mange er bange for at sælge deres produkter eller ydelser. De skal være helt perfekte før de kan gå i markedet. Eller også ligger interessen i produktudviklingen. Og måske en frygt for at møde kunderne. Du er nødt til at sælge dine ting, hvis du skal være iværksætter. Og hvis ikke du kan eller vil gøre det selv, så må du teame op med en, som kan. Gør ham eller hende til partner. Giv en god bid af kagen. Dit produkt eller ydelse er intet værd, hvis ikke du kan sælge den.

Jeg er bestemt heller ikke den fødte sælger og det er heller ikke her min interesse ligger. Men fik rykket min virksomhed et godt stykke selv. Nu har jeg uddelegeret salgsfunktionen i Skjoldby & Co. Det har frigivet en masse tid på mit bord, så jeg kan arbejde på forretningen og ikke i forretningen.”

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor bestemte sider vises øverst på Google, når du søger efter noget? Det er ikke tilfældigt. Google er nemlig en meget intelligent maskine, som alle med de rigtige redskaber og den rigtige forståelse kan udnytte. Med andre ord, kan din virksomheds sider rangere som de første, når potentielle kunder søger efter dine produkter. Det er derfor ikke kun en god ide at være “god til Google”, men det er direkte nødvendigt for at markedsføre sig i denne digitale tidsalder.

Hvordan du gør dette kan være en svær praksis at mestre, hvilket er grunden til at Skjoldby & Co er til. De er nemlig specialister i præcis denne form for markedsføring. Med over 10 års erfaring og et kompetent team kan de være med til at skabe succes på nettet.

Du kan med deres egne ord læse mere om Skjoldby & Co, samt hvad de kan tilbyde din virksomhed her.

Læs også: Revisoren og bogholderen er uundværlig - interview med iværksætter Lars Skjoldby

Med de gode råd med på vejen, vil vi også herinde fra Ageras ønske dig al mulig held og lykke på din rejse. Ageras også er en virksomhed startet af unge iværksættere, og i dag kan vi stolt fortælle, at vi har hjulpet over over 100.000 virksomheder med at finde den helt rigtige revisor eller bogholder. Det kan ikke betale sig at lave sit regnskab selv - og det er altafgørende at have styr på virksomhedens økonomi. Udfyld vores formular nu og lad os finde den bedste revisor eller bogholder til netop din virksomhed - det er helt gratis og uforpligtende.

Jeg vil gerne have tre tilbud

Posted: 02 Oct, 2018

Mette Kamper Ahlgreen

Læs mere fra denne skribent

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men samarbejder i stedet med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Klik her for at få tilbud fra advokater og revisorer