Jurist og advokat – Hvad er forskellen?

Har man ikke en fod inden for det juridiske erhverv, kan forskellen på en jurist og en advokat godt virke svær at gennemskue. Derudover kan forskellen måske ligefrem forekomme irrelevant, men det er kun indtil du selv har behov for en jurist eller en advokat. Denne artikel gennemgår de væsentligste forskelle på jurister og advokater.

Jurister og advokater beskæftiger sig i vidt udstrækning med de samme arbejdsopgaver, hvilket forklarer den totale forvirring. Men skal man skære forskellen helt ind til benet, består den væsentligste forskel på jurister og advokater i, at titlen som advokat er en beskyttet titel, hvilket ikke er tilfældet for jurist. Med andre ord kan alle og enhver benytte titlen jurist. Dog vil man erfare, at mange jurister har en kandidatgrad i jura, præcis ligesom advokaterne har det. Forskellen her er blot, at advokaterne også har taget en praktisk såvel som teoretisk tillægsuddannelse, der tager minimum 3 år. Det er denne forskel, der er afgørende for, om man må bruge titlerne jurist, cand.jur. eller advokat. 

Bachelor og kandidatuddannelse på universitetet

For at blive udannet jurist, skal man have en bachelorgrad og herefter en kandidatgrad fra universitetet. Det tager hhv. 3 og 2 år, hvorefter man kan kalde sig cand.(jur.), og altså er færdigudannet som jurist. Typisk bliver jurister ansat i virksomheder og organisationer som sagsbehandlere eller som juridiske konsulenter, hvor kun ca. en tredjedel af samtlige jurister ender med at blive advokater.

Det er også muligt at blive jurist ved at tage en kandidatgrad på en handelshøjskole, hvorefter man opnår titlen cand.merc.(jur.) som erhvervsjurist. Erhvervsjurister har dog ikke mulighed for at arbejde med erhverv, der er forbeholdt almene kandidater i jura, og de kan således aldrig blive advokater.

Advokatfuldmægtig og advokatuddannelsen

Efter man er færdigudannet som jurist, kræver det yderligere 3 års ”mesterlærer” at blive advokat. Langt de fleste advokater arbejder de 3 år som advokatfuldmægtig på et advokatkontor. Men der findes også andre former for juridisk virksomhed, hvor man efter 3 års erfaring kan kalde sig advokat. Man kan arbejde som medhjælper hos en statsadvokat, som dommer eller som politifuldmægtig. Uanset hvilken retning man vælger, tager det altså minimum 8 år at blive advokat.

Jurister som har gennemført deres kandidatuddannelse efter 1. januar 1997, skal afslutte de 3 års ”mesterlærer” med at bestå advokatuddannelsen, før de kan kalde sig advokater.  Advokatuddannelsen udbydes af Advokatsamfundet, og strækker sig over ca. et år. Uddannelsen afsluttes med advokateksamen, som er en skriftlig teoretisk eksamen, samt en retsagsprøve som er en praktisk prøve i retsagsbehandling. 

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra advokater eller jurister:

Klik her for at få tilbud fra advokater eller jurister

Yderligere krav til advokater

De høje krav til brugen af advokattitlen stopper ikke her, da advokater er underlagt en række krav, som løbende skal opfyldes. Disse krav er med til at sikre kvaliteten af advokatens arbejde.

  • Obligatorisk efteruddannelse: Advokater er af retsplejeloven forpligtiget til løbende at tage efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet. Helt præcist er advokater forpligtiget til at tage 54 lektioner inden for en periode på tre år.
     
  • Ansvarsforsikring: Samtlige advokater har pligt til at tegne en ansvarsforsikring, som dækker minimum 2,5 millioner kr. eller mere afhængigt af advokatens beskæftigelsesområde. Ansvarsforsikringen dækker eventuelle tab som følge af professionelle fejl fra advokaten.
     
  • Garanti: Alle advokater har derudover pligt til at tegne en garantiordning, som dækker minimum 5 millioner kr. Garantien dækker tab som følge af svigagtige forhold begået af advokaten eller dennes personale.
     
  • Lovpligtigt medlemskab af Advokatsamfundet: Alle advokater har pligt til at være medlem af Advokatsamfundet. Advokatsamfundet beskæftiger sig bl.a. med uddannelse af advokater samt klager over advokater. Advokatsamfundet arbejder overordnet set for at sikre tilliden til danske advokater og for at sikre et sundt dansk retssamfund.
     
  • Pligter: Advokater er også underlagt en lang række pligter, som skal sikre, at advokaten fungerer som en uafhængig og fagligt kompetent rådgiver for sine klienter. Pligterne omfatter bl.a. god advokatskik, tavshedspligt m.v. Dette kan du læse mere om på Advokatsamfundets hjemmeside.

Den helt store forskel på jurister og advokater

Som det tydeligvis fremgår, har advokater en længere uddannelse, og er underlagt langt flere krav, end tilfældet er for jurister. Derfor vil man som almen forbruger også erfare, at advokater typisk er langt dyrere end jurister. Prisforskellen beror således i den ekstra uddannelse, øget erfaring, samt den sikkerhed der stilles gennem forsikringen og garantien.

Derudover, skal du være opmærksom på, at kun advokater kan møde i retten. Med andre ord kan en jurist sagtens tage sig af almene opgaver som f.eks. udfærdigelse af et testamente eller en ægtepagt, men er der tale om en retssag, skal du altså have fat i en advokat med møderet i den pågældende retsinstans. Læs mere om hvordan man bliver advokat her. 

Få 3 gratis og uforpligtende tilbud fra advokater eller jurister:

Klik her for at få tilbud fra advokater eller jurister

Posted: 18 Mar, 2016 (Updated: 21 Aug, 2018)

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men samarbejder i stedet med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Klik her for at få tilbud fra advokater og revisorer