0 Kommentarer
Skrevet af Nicolai Aagaard i Rådgivning den 03 Apr, 2017

Kontrakter – om kontraktindgåelse, formkrav og gyldighed

En kontrakt er en skriftlig aftale om et givent forhold. Der findes kontrakter til at regulere mange forhold – eksempler er bl.a. lejekontrakter, ansættelseskontrakter, freelance kontrakter osv. Der er ikke nogle formkrav til kontrakter; et stykke papir med aftalens indhold og underskrift for begge parter er et gyldigt juridisk dokument.

Derfor kan man selv udforme kontrakter. Oftest benyttes dog en advokat for at sikre, at det ønskede indhold også bliver det faktiske i kontrakten. Det er vigtigt, at man formulerer sig knivskarpt i kontrakten, da man i tilfælde af tvivl vil søge at finde en løsning ud fra tolkning af kontrakten som det første. En ringe skrevet kontrakt kan derfor føre til et andet resultat end det, der oprindeligt var tilsigtet.

Ønsker du hjælp af en advokat til at udforme en kontrakt, kan du med fordel benytte Ageras’ gratis service. Med Ageras’ service modtager du 3 uforpligtende tilbud fra advokater, der kan hjælpe dig med at skrive din kontrakt, tolke din kontrakt eller hvad du ellers ønsker hjælp til i forhold til kontrakter. Vi bestræber os på at indhente de 3 tilbud til dig inden for kun 48 timer.

Formkrav og kontrakter

Der er ingen formkrav i forhold til kontrakter. Man kan også lave en gyldig aftale ved blot mundtligt at snakke om den og være enige herom. Dette skaber dog et kæmpe problem ift. bevisbyrde og rent faktisk at huske, hvad aftalen går ud på. Gyldigheden er dog den samme; en mundtlig aftale er gyldig.

Som minimum bør kontrakten dog indeholde følgende punkter:

  • Datomærkning
  • Formål med kontrakten – kan blive brugt, hvis der opstår tvister og kontrakten skal fortolkes, da formålet med kontrakten i givet fald vil blive medtaget som en del af vurderingen
  • En klar opdeling af kontraktens punkter – i en ansættelseskontrakt opdeles fx starttidspunkt, sygedage, ansvar osv. i egne afsnit
  • Hvad der skal ske i tilfælde af, at de kontraktlige forpligtelser ikke bliver overholdt

I øvrigt bør en aftale underskrives i to eksemplarer, så hver aftalepart har sit eget eksemplar. Det kan være en god idé at scanne en kontrakt ind og digitalisere den, da det herved er nemmere at finde den frem igen, skulle den oprindelige og fysiske kontrakt blive væk.

Den nemme løsning: Et advokatforbehold

Det vil næsten altid være en rigtigt god idé at indskrive et advokatforbehold i din kontrakt.

Et advokatforbehold betyder, at du godt kan underskrive aftalen, men at du ikke er bundet før din advokat har kigget aftalen igennem og godkendt de juridiske detaljer.

Vær opmærksom på, at meningen med et advokatforbehold alene er at godkende de juridiske omstændigheder. Du kan ikke ændre på aftalens indhold eller pludseligt “fortryde” din underskrift ved at bruge dit advokatforbehold.

Til gengæld bliver du heller ikke bundet af en kontrakt, der har forsøgt at binde dig på hænder og fødder juridisk. Et advokatforbehold kan bruges både i erhvervskontrakter, lejekontrakter, ved købsaftaler i forbindelse med bolighandler og i mange andre tilfælde.

Kan jeg “fortryde” min underskrift?

Når du skriver under på en kontrakt vedkender du dig at følge kontraktens indhold. Du kan ikke bagefter komme og “fortryde” din underskrift, som du kan med f.eks. et køb i en butik.

Du kan være heldig, at den anden part er villig til at se bort fra kontrakten. Som udgangspunkt skal du dog følge kontraktens anvisninger.

Du kan ikke blive bundet af en kontrakt i evig tid – du kan altså ikke “sælge din sjæl” ved at komme til at skrive under. Hvis du underskriver en meget lang kontrakt, og der på side 52 gemmer sig et lille vilkår om, at du i øvrigt giver din førstefødte væk, vil dette vilkår heller ikke binde dig. Er der tale om et byrdefuldt vilkår for dig skal du gøres opmærksom på det, inden du skriver under kontrakten – og des mere bebyrdende et vilkår er, des større en pligt er der til at gøre dig opmærksom herpå. Hvis du vil have den anden part til at underskrive et for ham eller hende et byrdefuldt vilkår, bør du derfor medtage det meget tidligt i kontrakten, og ydermere gøre den anden part opmærksom på vilkåret for at være sikker på, at vilkåret også binder den anden part. Dette er i øvrigt også almindelig god behandling af den anden part.

Ugyldighed

En kontrakt kan erklæres ugyldig hvis den f.eks. strider med den danske lovgivning.

Det kan den også, hvis den ene part har gemt et for den anden part bebyrdende forhold på side 52 med lille skrift i kontrakten.

Aftaleloven har i øvrigt 2 generalklausuler, efter hvilke en kontrakt kan gøres ugyldig. Der er tale om ATL §§ 33 og 36. De har følgende ordlyd:

§ 33. Selv om en viljeserklæring ellers måtte anses for gyldig, kan den, til hvem erklæringen er afgivet, dog ikke påberåbe sig den, når det på grund af omstændigheder, som forelå, da erklæringen kom til hans kundskab, og hvorom han må antages at have været vidende, ville stride imod almindelig hæderlighed, om han gjorde den gældende.

§ 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.

Du kan læse hele aftaleloven her.

Generalklausulerne bliver anvendt i praksis, om end ikke så ofte, som man skulle tro med den meget vage formulering og brede anvendelsesområde. Det vigtige er dog, at man er beskyttet, hvis man har indgået en aftale, der er helt ude i hampen.

En almindelig aftale, hvor man bare har været en dårlig købmand, vil aldrig kunne blive tilsidesat efter generalklausulerne i aftaleloven. Her sigtes der efter forrykte kontrakter, hvor den ene part forpligter den anden til at give sit første barn væk m.v.

Er en kontrakt tilvejebragt ved hjælp af løgn, manipulation, trusler eller lignende er den naturligvis ikke gyldig.

Indgåelse af kontrakter

Udgangspunktet er, at man aktivt skal indgå en kontrakt. At man ikke kan sige “ja” til en kontrakt ved ikke at svare – også kaldet passiv indgåelse af kontrakt.

Vi kan ikke have en retsstat, hvor man kan indgå aftaler ved blot at sende tilbud ud i massevis og så binde alle dem, der ikke gider at svare.

Man kan dog blive bundet ved sin passivitet i en afvejning af modpartens interesser. Man kan være forpligtet til at tilkendegive sine holdninger, hvis man ved at undlade skaber skadevirkninger for den anden part.

Der er ikke lovgivet om indgåelse af kontrakter ved passivitet, og det er et område ramt af tung teori. Det er dog muligt jf. f.eks. ATL § 4 stk. 2 og ATL § 6 stk. 2. Tag kontakt til en advokat, hvis du mener at have et problem her.

Hvornår skal jeg bruge en kontrakt?

Mange dagligdagsforhold er reguleret af kontrakter. Du kender sikkert til følgende:

  • Lejekontrakter: Ved leje af fast ejendom benyttes altid en lejekontrakt. Denne regulerer forholdet mellem lejer og udlejer. Husleje, ordensforskrifter, depositum, udflytteregler og meget andet behandles i lejekontrakten. Man kan som udlejer stille sig selv rigtigt dårligt ved ikke at være meget præcis med, hvad man udformer i ens lejekontrakt.
  • Ansættelseskontrakter: Når du bliver ansat reguleres bl.a. dine arbejdstider, dine opgaver, din løn og meget mere med en ansættelseskontrakt mellem dig og din arbejdsgiver.
  • Interessentskaber: Solidarisk, personlig og ubegrænset hæftelse er farligt. Derfor regulerer man det interne forhold i et interessentskab med en interessentskabskontrakt.
  • Freelance kontrakt: Indgår du et samarbejde med en freelancer, vil dette typisk blive reguleret med en freelancer kontrakt. Dette kan stille dig som arbejdsgiver bedre. Uden en kontrakt beholder freelanceren som udgangspunkt retten til sit arbejde – f.eks. billeder han tager for dig, eller kode han programmerer for dig.

Ageras formidler kontakt mellem forbrugere og relevante fageksperter, og skaber derigennem gennemsigtighed i markederne for revision, bogholderi og advokatydelser til fordel for kunder, virksomheder og markedet som helhed.