Registreret revisor og statsautoriseret revisor – hvad er forskellen?

Hvem må kalde sig revisor?

Alle og enhver må kalde sig revisor - herunder dig og mig. Dette skyldes, at titlen revisor ikke er beskyttet. Akkurat som tilfældet er for mange andre titler i det danske erhvervsliv. Men jeg er ikke frisør, blot fordi jeg må kalde mig det – ligesom du ikke er revisor, selvom du kan huske, hvad et primtal er.

Når man i daglig tale snakker om en revisor, henviser man i virkeligheden til en såkaldt godkendt revisor. En godkendt revisor er samlebetegnelsen over de to autorisationsordninger til revisorerhvervet, som vi har i Danmark. De to autorisationsordninger går under titlerne registreret revisor og statsautoriseret revisor.

Så inden du fusionerer med din lommeregner, og åbner din egen virksomhed som revisor, så skal du altså være opmærksom på, at du ikke må benytte dig af de beskyttede titler; godkendt, registreret eller statsautoriseret revisor – eller titler der kan forveksles med disse.

Den lille forskel

Rent praktisk er forskellen på de to titler efterhånden minimal, og langt hen af vejen er de to former for revisorer autoriseret til at udføre det samme arbejde. Ydermere er de begge også underlagt den samme revisorlovgivning og heraf underlagt de samme regler for kvalitetskontrol og dokumentationspligt. De forskellige titler giver derfor ikke anledning til at foretrække den ene frem for den anden.

Men der er selvfølgelig undtagelser - ellers havde dette godt nok være en tynd artikel. Dog er disse undtagelser højst sandsynligt ikke relevant for lige præcis dig, men her kommer de.

Børsnoteret selskaber samt finansielle virksomheder som f.eks. banker og kreditinstitutter, skal således have deres regnskab revideret hos en statsautoriseret revisor. Derudover vil du også i mange tilfælde skulle bruge en statsautoriseret revisor, i tilfælde af at du som forening eller virksomhed modtager eller ansøger om offentlig støtte.

Men hvorfor er der så alligevel en lille forskel på, hvad de to typer revisorer må arbejde med?

Forskellen udmønter sig i deres respektive uddannelse:

  • En registreret revisor har kunne ”nøjes” med et toårig grundforløb på cand.merc.aud. uddannelsen, hvorimod en statsautoriseret revisor har måtte gennem det fulde forløb, som tager 3-4 år.
     
  • Efterfølgende har en registreret revisor optjent 2-3 års praktisk erfaring på et revisionskontor, mens en statsautoriseret revisor har gjort nøjagtigt det samme – blot hos et statsautoriseret revisionskontor.
     
  • En registreret revisor har afsluttet sin uddannelse med kvalifikationseksamen, mens en statsautoriseret revisor har taget en revisoreksamen.

Registreret revisor – en uddøende race

Men hvorfor overhovedet have to forskellige titler, hvor forskellen stort set ikke er eksisterende? Det er der sikkert også andre, som har spurgt sig selv om, og derfor vil denne artikel i fremtiden blive overflødig. Det skyldes, at der i fremtiden kun vil være én slags godkendt revisor i Danmark; den statsautoriseret revisor. Uddannelsen som registreret revisor er blevet nedlagt, og de sidste kvalifikationseksaminer afholdes i løbet af 2017-2019. Dette betyder, at den registreret revisor de næste 40-50 år langsomt men sikkert vil forsvinde.

Posted: 26 Apr, 2017 (Updated: 06 Oct, 2017)

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men har i stedet samarbejde med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Få tilbud fra revisorer

Få tilbud fra advokater

Kategorier

Om os

Ageras formidler kontakt mellem forbrugere og relevante fageksperter, og skaber derigennem gennemsigtighed i markederne for revision, bogholderi og advokatydelser til fordel for kunder, virksomheder og markedet som helhed.

Om Ageras »