Sådan bliver du advokat

At blive advokat er et langtidsprojekt. Det tager som minimum 8 år at blive advokat og ofte mere. Men det forhindrer ikke mange danske unge i hvert år at indmelde sig på et jurauddannelsen på et af landets universiteter. I denne artikel kan du se, hvordan man bliver advokat, hvad det kræver, og hvorfor man skulle vælge dette.

Advokat er traditionelt set et hverv forbundet med stor ære og respekt. Det er svært at blive advokat, ikke alene som følge af den lange og tunge uddannelse, men også kravene, der sættes ud over det boglige. Alene adgangskravet til jurauddannelsen er for mange studerende hvert år en stor forhindring.

Jura på universitetet

Det første skridt på vejen mod at blive advokat er at blive uddannet jurist på et universitet. Jura-uddannelsen findes per skrivende stund (2017) på fire danske universiteter:

·         Aarhus Universitet – adgangskrav: 9.6

·         Københavns Universitet – adgangskrav: 9.7

·         Syddansk Universitet – adgangskrav: 9.6

·         Aalborg Universitet – adgangskrav: 9.3

Du kan ikke ud fra adgangskravet alene se, hvilket universitet, der er at anse som “det bedste“. Adgangskravet er et resultat af antallet af ansøgere kombineret med antallet af pladser – der er fx 2-3 gange så mange pladser på Aarhus Universitet som på Syddansk Universitet. Opfylder dit snit ikke adgangskravet selv til Aalborg Universitet, kan du stadigt søge ind på jurauddannelsen med en motiveret ansøgning og håbe på, at du kommer ind på kvote 2.

Hvor det er bedst at læse jura, er i høj grad et religionsspørgsmål. Her på siden vil vi dog især anbefale henholdsvis Københavns Universitet, der er placeret som verdens 41. bedste universitet, og Aarhus Universitet der er placeret som nr. 68 inden for jura.

Hvad der taler for Aarhus Universitet, er det suveræne studiemiljø med et samlet universitet omkring universitetsparken. Foreningslivet på jurauddannelsen i Aarhus, det sociale sammenhold og den aktive metropol Aarhus, gør det til en oplevelse blot at læse i Aarhus.

Hvad der taler for Københavns Universitet er de gode muligheder for et studiejob, da ministerierne traditionelt set opsamler en hel del jurastuderende, og at universitet er rangeret en tand højere end Aarhus Universitet. Til gengæld er universitetet ikke samlet og København er, ligesom Aarhus, en meget dyr by at bo i.

Bachelor i jura

Til at starte med skal du på dit foretrukne universitet tage en bachelor i jura. Dette tager 3 år bestående af i alt 6 semestre, hvor du til hvert semester har en eller flere eksaminer.

I løbet af bacheloren kommer du bredt omkring diverse emner indenfor juraverdenen, herunder aftaleret, strafferet, familieret, EU-ret og især formueret. Du bliver ikke specialiseret i én gren, men får i stedet for mulighed for at lære “den juridiske metode”, og du finder i løbet af bacheloren ud af, hvad du ønsker at beskæftige dig med senere hen.

Hvilke fag man har, og hvad der er fokus på, varierer fra universitet til universitet. Dog ender alle jurastuderende med til sidst at have fået et overblik over de grundlæggende samme emner indenfor jura.

Efter endt bachelor i jura kan den studerende kalde sig ba.jur.

Læs om jurabacheloren på UG.dk.

Kandidatgrad i jura

Efter at have taget en bachelor i jura, vælger de fleste at fortsætte med en kandidatgrad. Kandidatgraden tager 2 år, og er mere specialiseret end bacheloren, da den studerende selv skal vælge sine fag.

De to år på kandidatuddannelsen bliver blandt andet brugt på at skrive et speciale om et emne. Hvad man skriver speciale om, har tit sammenhæng med det, man senere hen ønsker at arbejde med.

Det er både normalt at tage et enkelt år mellem bacheloren og kandidatgraden i jura, ligesom mange fortsætter med det samme. Da en bachelorgrad ikke kan bruges til særligt meget isoleret set, vælger langt de fleste at fortsætte studierne med en kandidatgrad.

Efter den studerende har afsluttet sin kandidat i jura, kan vedkommende kalde sig cand.jur.

Læs om jurakandidat på UG.dk.

Advokatfuldmægtig

Efter dine minimum 5 år på universitet kan du kalde dig jurist. Men en jurist er ikke det samme som en advokat, hvilket du kan læse mere om her. For at tage det næste trin op ad rangstigen, skal du have 3 år i “mesterlære” på et advokatkontor som advokatfuldmægtig. Her kommer du under en anden advokats kyndige vision, og du bliver yderligere specialiseret indenfor et felt. Sideløbende med dit arbejde som advokatfuldmægtig, skal du tage Advokatsamfundets advokatuddannelse, der tager ca. et år, og afsluttes med en teoretisk samt praksis prøve.  

Allerede som færdiguddannet jurist, kan du som advokatfuldmægtig indhente en startløn på mellem 30.000kr og 40.000kr i det private erhvervsliv og en tand mindre i det offentlige. Efter 3 år som advokatfuldmægtig kan du endeligt kalde dig selv for advokat og nyde de privilegier, der følger hermed. Hvis du ikke allerede har specialiseret dig, kan du herefter specialisere dig og blive fx strafferetsadvokat eller boligadvokat.

Klik her for at få tilbud fra advokater og jurister

Posted: 09 Mar, 2017 (Updated: 03 Nov, 2017)

Ageras yder ikke individuel økonomisk eller juridisk rådgivning, men samarbejder i stedet med advokater og revisorer, der kan hjælpe dig videre. Udfyld formularen herunder og modtag tilbud fra professionelle rådgivere indenfor ganske kort tid.

Klik her for at få tilbud fra advokater og revisorer

Kategorier

Om os

Ageras formidler kontakt mellem forbrugere og relevante fageksperter, og skaber derigennem gennemsigtighed i markederne for revision, bogholderi og advokatydelser til fordel for kunder, virksomheder og markedet som helhed.

Klik her for at få tilbud

Om Ageras »