Hvis du skal ansættes som direktør i en virksomhed, skal der gøres en ekstra indsats for at sikre dine arbejdsvilkår. En standardkontrakt for lønmodtagere kan nemlig ikke bruges, da en direktør ikke er beskyttet af de sædvanlige love som medarbejdere er. Du bør derfor gøre en ekstra indsats mht. at sørge for at få identificeret og inkluderet alle dine behov i din direktørkontrakt, så du kan føle dig sikret i din ansættelse. Her kan du se, hvilke 5 ting du som minimum bør få inkluderet i din kontrakt som direktør for en mindre virksomhed.
Download skabelon til direktørkontrakt
Direktørkontrakt
Som direktør har du som udgangspunkt kun de rettigheder, der er aftalt i din kontrakt. Derfor er det vigtigt, at du som direktør sikrer dig dine rettigheder, da du ellers ikke er omfattet af de beskyttelseslove, der ellers normalt gælder for lønmodtagere.
Vi vil hjælpe dig med at sikre dine vilkår, og derfor går vi igennem disse 5 vigtige ting, du som minimum bør få inkluderet i din direktørkontrakt:
- Funktionærloven.
- Løn under ferie.
- Konkursloven.
- Mulighed for barsel.
- Vilkår om godt arbejdsmiljø.
Funktionærloven:
En direktør er ikke automatisk beskyttet af funktionærloven. Derfor skal du selv gøre en indsats for at få de vilkår, som funktionærloven byder på som f.eks. månedlig lønning, opsigelsesvarsler m.m. Så har du f.eks. mulighed for en længere lønningsperiode ved en eventuel fratrædelse af din stilling.
Løn under ferie:
Dvs. at du har ret til løn under din ferie og feriegodtgørelse, hvis du fratræder din stilling som direktør. Som direktør er det ikke et krav, at du skal være underlagt ferieloven. Men for din egen skyld, så er det en god idé, så du har de samme muligheder for ferie som dine medarbejdere. Selv en direktør kan få brug for et pusterum.
Download skabelon til direktørkontrakt
Konkursloven:
Der er mange direktører der selv investerer i deres stilling. Derfor kan det også ramme en direktør hårdt økonomisk, hvis virksomheden går konkurs. Hvis du får inkluderet konkursloven i din kontrakt, kan du undgå de værste risici, så du lønmæssigt kan få en hjælpende hånd.
Mulighed for barsel:
Hvis du gerne vil starte familie, mens du har en stilling som direktør, er det en god idé at sikre dig mulighed for tid sammen med dit kommende barn. I det tilfælde, hvad end du er kvinde eller mand, bør du få inkluderet gode forhold i din kontrakt, så du kan holde barsel på lige fod med andre, hvis du ønsker dette.
Vilkår om godt arbejdsmiljø:
Du er ikke underlagt arbejdsmiljøloven som direktør. Du skal derfor selv få inkluderet ordentlige vilkår i din kontrakt, så du kan trives i din stilling. Du kan fx få inkluderet muligheden for hjemmearbejdsdage eller andre ønsker, der betyder noget for din trivsel. De fleste ved, at når man har det godt, så yder man også et bedre stykke arbejde - og et godt stykke arbejde med gode resultater vil gerne kunne ses på bundlinjen.
Download vores skabelon
Er du enig i vores anbefaling af vilkår? Så kan du downloade vores skabelon lige her. Du kan bruge skabelonen som en checkliste, hvis du har modtaget første draft på din direktørkontrakt. Du kan også bruge skabelonen, hvis du selv skal ansætte en ny direktør til din virksomhed.
Når du modtager din kontrakt, er det vigtigt at gennemgå den med en advokat. Så kan I sammen gennemgå vilkårene, så du kan få lavet de forbehold, du bør. En god advokat kan identificere huller i din kontrakt og påpege, hvis du bør inkludere flere vilkår, alt efter, hvilken virksomhed, du er i. Det kan være svært at vide, hvilke muligheder du har, når du ikke kan diverse paragraffer på rygraden. Derfor vil det spare dig tid og risici at hyre en god advokat.
Du kan også downloade vores juridiske e-bog her.