For de fleste virksomhedsejere er januar og februar ikke blot begyndelsen på et nyt år, det er også de måneder, hvor man tager afsked med det forrige år – i hvert fald rent regnskabsmæssigt. Derfor bringer vi nu en række tips til, hvordan du korrekt afslutter regnskabsåret – uden efterregninger fra SKAT.

Følgende 6 ting er vigtige at være opmærksom på ved årsafslutning:

  1. Afstemning af regnskab
  2. Beregning af varelager
  3. Afskrivning af aktiver
  4. Afsteming af balancen
  5. Bogføring af fakturaer
  6. Indberetning af regnskab

Afstemning af regnskab

Er der som virksomhedsejer noget værre end dårlige betalere? Ja – dårlige betalere fra sidste år. Derfor er det vigtigt at få styr på sine debitorer ved årsafslutning. Når du skal afslutte året, bør du følge op på de kunder, som endnu ikke har betalt dig. Dette skal du i øvrigt gøre hele tiden. Men særligt ved årsskiftet er det vigtigt at få fulgt op på sine skyldnere. Er der penge, som du er sikker på, at du ikke vil kunne inddrive, skal tabet registreres i regnskabet. Du kan dog ofte få fradrag for dette tab.
Dermed ikke sagt at du blot skal acceptere tabet. Du kan faktisk gøre rigtig mange ting selv for at få bugt med en dårlig betaler. Læs mere om hvordan du får dine penge igen i vores inkassoguide.

Hvordan beregner man sit varelager?

Når en regnskabsperiode afsluttes betyder det, som nævnt, en ny begyndelse, men det fører også en række arbejdsopgaver med sig. Og det er ikke altid, at disse er lige spændende. Dog kan vi ikke komme udenom, at de skal varetages. Dette gælder også optællingen af varelageret. Når regnskabsperioden slutter, skal det fysiske varelager nemlig tælles op. Optællingen sikrer, at du har styr på varelageret, og at årsrapporten afspejler lagerets reelle værdi.

Hvordan afskrives aktiver?

Har du anlægsaktiver, skal disse afskrives. Afskrivninger lyder både rigtig kedeligt og frygteligt kompliceret. Derfor lader rigtig mange deres revisor stå for dette. Men det er faktisk ret lige til. De fleste anlægsaktiver skal som udgangspunkt afskrives efter den lineære afskrivningsmetode. Derudover siger man, at de fleste anlægsaktiver, som f.eks. biler og maskiner, har en levetid på mellem 3 og 5 år. Dermed skal kostprisen blot fordeles ligeligt ud på antallet af år og afskrives med dette beløb hvert år.

Aktiver som er færdigafskrevet, skal man blot lade stå i det såkaldte anlægskartotek, indtil dagen hvor man enten sælger eller skrotter aktivet.
Sælger man aktivet, skal man tilbageføre aktivet. Dette gøres ved at tage aktivets kostpris plus den samlede afskrivning fra købet op til salgsdatoen. Herefter bogføres værdiforskellen mellem aktivets salgspris og aktivets bogførte værdi på salgstidspunktet. Alt efter om der er tale om et overskud eller et underskud, skal dette bogføres under ”andre driftsindtægter” eller under ”andre driftsomkostninger”.

Afstemning af balancen

Du skal også huske at gennemgå og afstemme de forskellige poster i balancen. Posterne du skal afstemme inkluderer bl.a. din egenkapital, likviditet, gæld, løn, moms m.m. Mange begår den fejl at gentage akkurat, hvad man gjorde sidste år. Problemet er, at lovgivningen ændrer sig løbende, hvilket betyder, at sidste års metode måske ikke længere er gyldig. Derudover er der også risiko for, at du har lavet fejl i din afstemning fra et af de forrige år, og at du derfor blot gentager denne fejl år efter år.

Hvornår skal man bogføre en faktura?

Fakturaer omkring regnskabsperiodens afslutning skaber tit forvirring. Men det behøver slet ikke at være så svært. Du skal blot kigge på faktureringsdatoen. Er denne fra sidste år, skal fakturaen også bogføres i regnskabet fra sidste år – uanset hvornår du måtte modtage betalingen. Det samme gælder også den anden vej. Køber du en vare eller en ydelse d. 31 december 2018, men betaler først fakturaen i 2019, skal udgiften stadig bogføres i regnskabet for 2018.

Indberetning af årsregnskab

Vi har nævnt januar og februar som månederne, hvor man tager afsked med det forrige år regnskabsmæssigt, men har du styr på din deadline, tænker du sikkert: ”jeg har god tid”. Alligevel vil vi gerne for god ordens skyld gøre opmærksom på, hvornår fristen for indberetning af dit årsregnskab falder. For det kan være rigtig dyrt at ”glemme” indberetningen.

Regnskabsåret for personligt ejede virksomheder, dvs. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber, vil altid følge kalenderåret. Det skyldes ganske enkelt, at virksomhederne er personlige, og heraf følger ejerens skatteår, som kun kan følge kalenderåret – uanset hvad.

Da fristen for indberetning af din udvidede selvangivelse og heraf årsregnskabet for virksomheden falder 6 måneder efter regnskabsperioden, og denne som sagt er defineret ud fra kalenderåret, er fristen for indberetning af årsregnskaber for enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber altid d. 1. juli.

Selskaber som f.eks. anpartsselskaber, iværksætterselskaber og aktieselskaber kan i og for sig selv vælge, hvornår deres regnskabsår forløber. Dog skal regnskabsperioden selvfølgelig altid udgøre 12 måneder. De fleste virksomheder vælger dog at følge kalenderåret. Disse selskaber skal indberette deres årsrapport senest 5 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, og derfor er fristen for de fleste selskaber d. 31. maj – såfremt deres regnskabsår udløber d. 31 december.

Hjælp til årsafslutning

Har du brug for hjælp til din årsafslutning? Den klarer vi. Vi hos Ageras sørger for at give dig flere sammenlignelige tilbud på revisorer, som kan hjælpe dig med din årsafslutning. Det er hurtigt, nemt og effektivt, og så er det endda også helt gratis og uforpligtende.

Artiklens indhold

Få 3 Tilbud