Få et tilbud fra 3 kompetente advokater

- Gratis, uforpligtende og inden for 48 timer

Det er helt gratis og uforpligtende
Kundeservice sidder klar
77 34 80 81

Derfor skal du finde din næste advokat gennem Ageras

Danmarks største formidler af advokatopgaver
Vores netværk muliggør, at vi kan imødekomme alle slags behov

Få en skarp pris
Vi skaber gennemsigtighed til fordel for dig

Ingen risiko
Det er gratis og uforpligtende

Sådan fungerer det

Trin 1
Udfyld formularen
Beskriv din arbejdsopgave og dine forventninger til advokaten. Vi finder herefter 3 relevante skilsmisseadvokater, hvis kompetencer lever op til dine behov og præferencer.
Trin 2
Sammenlign tilbud
Inden for 48 timer tager de 3 advokater kontakt til dig med deres respektive tilbud. Herefter kan du sammenligne tilbuddene på baggrund af dine præferencer.
Trin 3
Vælg et tilbud
Du vælger det tilbud, hvor kvaliteten og prisen passer dig bedst, og indleder herefter et samarbejde med den pågældende advokat.

Find den rette skilsmisseadvokat nemt og gratis

Det er helt gratis og uforpligtende

Hvorfor vælge en skilsmisseadvokat

At blive skilt er en krævende og emotionel proces, som kan slå de fleste ud af kurs. Problemerne og spørgsmålene hober sig op. Hvad skal der ske med børnene? Boligen? Økonomien? Hvad er dine rettigheder?

For at lette processen vælger rigtig mange derfor at tilknytte en skilsmisseadvokat, der tilsikrer, at skilsmissen forløber bedst muligt for alle parter. En skilsmisse har stor personlig såvel som juridisk betydning, og en skilsmisseadvokat vil således kunne tage hånd om relevante og vigtige forhold.

En skilsmisseadvokat vil ofte bistå med hjælp og rådgivning inden for:

Hos Ageras gør vi det let for dig at finde den bedste skilsmisseadvokat, der hurtigt kan hjælpe dig videre. Ud fra en kort beskrivelse af din sag, vil vi finde op til 3 sammenlignelige og uforpligtende tilbud fra skilsmisseadvokater, der lever op til dine behov og forventninger.

Forskellen på at blive separeret og skilt

Ifølge ægteskabsloven har begge ægtefæller altid ubetinget ret til at kræve separation, hvis de mener, at de ikke kan fortsætte samlivet med den anden part. Dette gælder også selvom den anden ægtefælle måtte være uenig. Årsagen til at man ønsker separation, har ligeledes ikke nogen indvirkning, og man har således ikke pligt til at informere hverken sin ægtefælle eller myndighederne om nogen nærmere begrundelse for sit ønske.

Separationstiden er minimum 6 måneder. Først herefter har man ensidigt mulighed for at ansøge om en endegyldig skilsmisse. Dette gælder forudsat, at man ikke har fortsat eller genoptaget samlivet med sin ægtefælle. Hvis samlivet genoptages, bortfalder separationen automatisk. Der findes omvendt ingen begrænsning for, hvor længe man maksimalt må være separeret.

Der er dog også muligt at blive skilt med øjeblikkelig virkning, men kun såfremt begge ægtefæller er enige omkring dette. Er der ikke enighed omkring en eventuel skilsmisse, kommer man ikke udenom minimum 6 måneders separation, hvorefter man kan ansøge om skilsmisse, som den anden part ikke har mulighed for at modsætte sig.  

Der er dog en række helt særlige omstændigheder, hvor man ensidigt har mulighed for at kræve en skilsmisse uden den anden ægtefælles accept og uden først at blive separeret. Disse skilsmissegrunde omfatter:

  • At din ægtefælle har været utro
  • Ægtefællen har udøvet vold eller seksuelle overgreb imod dig, jeres børn, nære familiemedlemmer eller andre børn
  • At i grundet uoverensstemmelser har levet adskilt de seneste 2 år
  • At der foreligger bigami – dvs. at din ægtefælle er gift med flere personer på samme tid.
  • At din ægtefælle ulovligt har ført jeres børn ud af landet, eller ulovligt har tilbageholdt dem i udlandet

Separation: De juridiske konsekvenser

Separation skal derfor ses som en slags betænkningsperiode, hvor begge parter har mulighed for at overveje og reflektere over konsekvenserne ved et endeligt ophør af ægteskabet. Man er således stadig gift, når man er separeret, men ligesom ved en skilsmisse vil langt de fleste retsvirkninger, som knytter sig til ægteskabet, bortfalde. Rent juridisk er der derfor ikke den store forskel på at blive separeret og skilt.

De juridiske konsekvenser ved at blive skilt indbefatter bl.a.:

  • I arver ikke længere efter hinanden
  • Formuefællesskabet ophører
  • Den gensidig troskabspligt bortfalder
  • I har ikke længere pligt til at forsøge hinanden

Sådan foregår en separation og skilsmisse

Først og fremmest skal i udfylde en ansøgning om enten separation eller skilsmisse. I finder ansøgningsblanketten på Statsforvaltningens hjemmeside. Her vil i også kunne finde en vejledning til, hvordan i udfylder blanketten. På hjemmesiden har I også mulighed for at underskrive blanketten med NemID, og herefter indsende ansøgningen til behandling hos Statsforvaltningen. Men inden I gør dette, anbefales det, at I tilknytter en skilsmisseadvokat, der gennemgår papirerne, og sikrer at de er udfyldt korrekt. Uden en skilsmisseadvokat risikerer du f.eks. at fraskrive dig retten til ægtefællebidrag.

Underskriver I begge ansøgningen, betyder det at I er enige omkring selve separationen eller skilsmissen samt de medfølgende vilkår. I skal bl.a. blive enige omkring:

  • Hvem skal overtage jeres fælles bolig og hermed blive boende?
  • Skal der betales ægtefællebidrag til en af jer - og i så fald hvor meget og hvor længe?
  • Hvem skal have forældremyndigheden, hvordan fordeles samværet, og skal der betales børnebidrag?

Kan i ikke blive enige omkring vilkårene, kan Statsforvaltningen ikke bevillige en separation eller skilsmisse, og i vil derfor blive indkaldt til vilkårsforhandling. Her vil en sagsbehandler vejlede og informere jer omkring de gældende regler samt forsøge at finde en fælles løsning. Bliver I indkaldt til vilkårsforhandling, kan I ikke fravælge dette. I har dog mulighed for frivilligt at deltage i en vilkårsforhandling, selvom i er enige omkring aftalen og dens vilkår.

Hvis Statsforvaltningen har mistanke om, at parterne ikke har forståelse for de aftaler, som de har indgået, eller at en af parterne muligvis er blevet presset til at indgå aftalen, kan I risikere at blive indkaldt til vilkårsforhandling, selvom I umiddelbart er enige omkring vilkårene.

Kan i ved hjælp af vilkårsforhandling stadig ikke blive enige, vil Statsforvaltningen sende sagen videre i retten, hvor en dommer vil træffe en endelig afgørelse.

Derfor skal du benytte en skilsmisseadvokat

Hvor meget en skilsmisseadvokat skal involveres i sagen, afhænger naturligvis også at de involverede parter. Er man enige om stort set hele forløbet, og ønsker man blot en skilsmisseadvokat skal følge op på dette, og sikre sig at papirerne og det juridiske arbejde er udført korrekt, så er skilsmisseadvokatens indflydelse naturligvis ikke så stor.

Men er der derimod ikke enighed om vilkårene, så er det skilsmisseadvokatens job, at samle trådene op og få processen til at forløbe på bedste vis ved at mindske uenighederne. Særligt i forbindelse med sager, som enten skal for retten, eller hvor der hersker tvivlsspørgsmål, kan en skilsmisseadvokat være særligt behjælpelig.