Ægtepagt

Ægtepagt

Når man indgår ægteskab er det vigtigt at tage stilling til, hvordan ens ejendele skal fordeles, hvis ægteskabet mod forventning ender i skilsmisse, eller hvis en af ægtefællerne dør før den anden. Det kan også være, at den ene ønsker at beholde sin virksomhed ved en skilsmisse, eller at vedkommende forventer at arve et større beløb, som ikke ønskes delt ved en skilsmisse. Hvis en af ægtefællerne har en stor gæld, mens den anden er gældfri, så kan det være en fordel at oprette en ægtepagt, da den gældfri part ellers vil skulle aflevere halvdelen af sin formue i tilfælde af skilsmisse, eller hvis den gældsplagede ægtefælle dør først.

Formuefællesskab er lovens udgangspunkt, hvorfor ægtefæller som udgangspunkt vil have formuefællesskab, hvis der ikke oprettes en ægtepagt. Ved formuefællesskab deles alt ved både skilsmisse og død.

En ægtepagt er derimod en aftale mellem to ægtefæller, som fastslår hvad der tilhører hvem, og hvad der skal ske med formuen, hvis de bliver skilt. Som anført ovenfor, så er ægtepagter specielt interessante, hvis der foreligger ønske om at etablere et særeje, men også i tilfælde, hvor en part vil give sin ægtefælle en gave, som falder ud over, hvad der er normalt at give som gave, hvis vedkommende eksempelvis ønsker, at ægtefællen skal være medejer af hans/hendes hus.

I nogle henseender kan en ægtepagt også have en indvirkning på, hvad der sker med ægtefællernes formue, hvis den ene dør før den anden, jf. nedenstående. Som udgangspunkt er dette område dog reguleret af reglerne om testamente.

Oprettelse af ægtepagt

Der gælder en række formkrav for oprettelsen af en ægtepagt.

Først og fremmest skal ægtepagten oprettes skriftligt og derefter underskrives af begge parter. Ægtepagten kan tilsidesættes, hvis en af parterne på tidspunktet for underskrivelsen manglede evnen til at råde fornuftmæssigt. Ligeledes kan en ægtepagt være ugyldig, hvis en af parterne var under 18 på tidspunktet for oprettelsen, og vedkommende ikke havde fået sin værges samtykke.

For det andet gælder, at der i ægtepagten skal ske en specifikation af de genstande, som ægtepagten omhandler. Dette kan enten ske ved en konkret opremsning af de genstande, som er omfattet, eller ved at bruge termer som “alt hvad der erhverves efter … skal være fuldstændigt særeje…”. Specifikationen skal enten fremgå af ægtepagten eller af et vedhæftet dokument. Hvis der ikke medfølger en specifikation, så kan ægtepagten erklæres helt eller delvist ugyldig.

Dernæst gælder, at en ægtepagt skal tinglyses i den digitale personbog før den er gyldig. Det er ikke et krav at tinglysningen sker når ægtepagten oprettes, og kan således ske på et vilkårligt følgende tidspunkt. Førhen var det nok, at den ene part indsendte ægtepagten til tinglysning, men dette blev ændret i 2011, således at det nu er påkrævet, at begge parter skriver under med deres NemID, når ægtepagten tinglyses.

Der gælder herudover en række specielle fremgangsmåder ved tinglysningen af en ægtepagt, som det er fornuftigt at få en advokat til at tage sig af.

Klik her for at få tilbud fra advokater

Hvad kan en ægtepagt omhandle?

Som nævnt ovenfor, så kan en ægtepagt både angå oprettelsen af en af formerne for særeje, hvilket er det mest almindelige, men en ægtepagt kan bl.a. også angå en gave ægtefællerne imellem.

Former for særeje

Der findes en række forskellige former for særeje, som gyldigt kan stiftes mellem ægtefæller, enten før eller under ægteskabet. Et særeje kan både omfatte alle ens nuværende ejendele, samt alt, der fremtidigt erhvervs. De forskellige former for særeje er følgende:

  • Fuldstændig særeje
  • Skilsmissesæreje
  • Kombinationssæreje
  • Brøkdelssæreje

Ved et fuldstændigt særeje svarer retstilstanden til den, som gælder for ugifte samlevende. Udgangspunktet er således, at hver part bevarer ret over vedkommendes egne ejendele, både ved separation, skilsmisse, omstødelse, eller ved en eller begge ægtefællers død.

Et skilsmissesæreje er karakteriseret ved, at det behandles som formuefællesskab ved død, mens det under ægteskabet eller ved separation, skilsmisse eller omstødelse behandles som fuldstændigt særeje.

Kombinationssærejet er en kombination af skilsmissesæreje samt fuldstændigt særeje for én af ægtefællerne, for førstafdøde ægtefælle eller for længstlevende ægtefælle. Hvor det tidligere var mere udbredt at benytte fuldstændigt særeje, når der blev oprettet en ægtepagt, så er det i dag mest udbredt at benytte kombinationssæreje, nærmere bestemt “ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”. Det karakteristiske ved denne form for særeje er, at længstlevendes ejendele bliver han eller hendes fuldstændige særeje, hvorimod førstafdødes skilsmissesæreje bliver fælleseje.

Ved et brøkdelssæreje opdeles et aktiv/en formuemasse i forskellige formuetyper i et nærmere angivet brøkforhold. Eksempelvis kan 50 % af din formue være dit særeje, mens de resterende 50 % bliver fælleseje.

Konkrete muligheder ved oprettelse af særeje

Der er en lang række forskellige muligheder, når det kommer til hvordan en ægtepagt konkret skal indrettes. I langt de fleste tilfælde vil det være en fordel at snakke med en advokat, da bl.a. en række af de sociale beskyttelsesregler, der er til for at beskytte den svage part i ægteskabet, som ikke finder anvendelse, når der benyttes særeje.

Af muligheder kan nævnes:

  • Alt hvad ægtefællerne hver især ejer på et specielt tidspunkt bliver deres særeje, hvorimod alt hvad de senere erhverver bliver fælleseje.
  • Alt hvad der modtages i arv eller gave bliver særeje, mens alt andet forbliver fælleseje.
  • Et hus, virksomhed, eller lignende, bliver særeje, mens alle andre genstande og aktiver bliver fælleseje.

Få tilbud på udarbejdelse af en ægtepagt her